Trap Danmarks redaktionelle metoder, principper og kriterier

I forbindelse med forberedelsen af Trap Danmark 6. udgave blev der i perioden 2008‑14 i Trap Danmarks Videnskabelige Råd foretaget grundige drøftelser af, hvilke emner der skulle medtages i 6. udgave, og der blev lavet to prøvekapitler for hhv. Middelfart og Læsø Kommuner, der blev medsendt som bilag til projektbeskrivelsen til de bevilgende fonde. Disse drøftelser fortsatte i perioden 2014‑16 i Trap Danmarks Faglige Råd, der afløste Trap Danmarks Videnskabelige Råd, og resulterede i, at det overordnet blev besluttet, at følgende fagområder skal dækkes i 6. udgave: geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv. Mere detaljeret blev der lavet en omfattende indholdsstruktur over, hvilke delemner der skulle overvejes beskrevet for hver kommune. Denne indholdsstruktur med delemner kan ses her.

Disse beslutninger og denne indholdsstruktur blev efterfølgende tiltrådt af Trap Danmarks bestyrelse og de bevilgende fonde.

Trap Danmark har budgetteret med 8.400 sider a 43 linjer a 60 anslag til beskrivelsen af de 98 danske kommuner. Herudover er der disponeret 600 sider til beskrivelsen af Danmark som helhed, 300 sider til Færøerne og 400 sider til Grønland. De 8.400 sider er fordelt på de 98 kommuner efter følgende metode:

• Udgangspunktet er kommunernes areal og befolkningstal som angivet i Danmarks Statistik.

• Alle kommuner er vægtet, så befolkningstallet tæller 2/3, og arealet 1/3.

• Herefter har alle kommuner, der efter dette vægtningsprincip ville få mindre end 40 siders beskrivelse i Trap Danmark (21 i alt), fået tildelt et antal sider, der bringer beskrivelsen af dem op på 40 sider.

• Herefter er siderne til de øvrige 77 kommuner (8.400 – 840 = 7.560) blevet fordelt mellem disse kommuner efter samme vægtningsprincip: befolkningstal 2/3, areal 1/3.

• Christiansø (Ertholmene) er ejet af staten og indgår derfor ikke i Bornholms Regionskommune. I Trap Danmark beskrives øgruppen under Bornholm, som derfor i omfang har fået tillagt Christiansøs areal og befolkning.

Resultatet af denne fremgangsmåde kan ses her.

Ved den endelige redigering og tilrettelægning af bogproduktionen forekom der nødvendigvis redaktionelle afvigelser fra de sidetal, Trap Danmark på denne måde var nået frem til.

Der blev besluttet en overordnet standardfordeling af linjetal til delemner, som kan ses her.

Denne fordeling tilpassedes af Trap Danmark til den enkelte kommune efter dens særlige karakteristika i samråd med kommunekonsulenten og kommunekontaktpersonen (se tilvejebringelsen af indholdet).

De enkelte indholdselementer og lokaliteter blev i den forbindelse prioriteret af Trap Danmark på grundlag af input fra fagkonsulenter og fageksperter samt egne studier efter en enkel og på tværs af fagområder forståelig skala ud fra en vurdering af indholdselementets og lokalitetens betydning/sjældenhed:

1. International: fx Jellingstenene, Vadehavet, Roskilde Domkirke, Stevns Klint.
2. National: fx Dybbøl, Rold Skov, ensianblåfugl, Amalienborg, Råbjerg Mile, læsødragten.
3. Regional: fx Faaborg Museum, Hjallerup Marked, dialekter i Lolland Kommune, ferske vande på Bornholm.

Prioriteringen har påvirket det antal linjer, der blev bestilt om indholdselementet og lokaliteten.

Der blev besluttet følgende principper for prioritering og udvælgelse af enkeltlokaliteter:

• Der lægges vægt på dyberegående beskrivelser af enkeltlokaliteter, idet det vil gå ud over læseværdigheden, hvis det præges af kortere – og alligevel ikke udtømmende – opremsninger. (Princippet: »færre – men dybere«).

• Der lægges vægt på beskrivelse af lokaliteter, som kan anses for egnstypiske eller for at have national/international betydning og interesse. (Princippet: »det særegne og det nationale«).

• Der skal inden for de enkelte fagområder sikres en rimelig grad af repræsentativitet og ensartet dækning på tværs af landet. (Princippet: »repræsentativitet og ensartethed«).

• Der skal være plads til såvel lokaliteter, der i almindelighed må forventes beskrevet, som lokaliteter, der vil forekomme overraskende og dermed åbner for nye opdagelser. (Princippet: »det ventede og det uventede«).

Der er primært udvalgt geologiske og geomorfologiske lokaliteter, der er nationalkendte, eller som har haft betydning for kommunens landskabsudvikling som fx forskellige ådale og bakker. Enkelte lokaliteter er taget med, hvor disse har eller har haft betydning for kommunens erhvervsliv. Et kriterium for geologiske enkeltlokaliteter er, at man skal kunne opleve dem. Det vil sige, at lokaliteten ikke må være overvokset eller på anden måde dækket til. De udvalgte enkeltlokaliteter vil ofte være omfattet af Naturstyrelsens »Værdifulde geologiske områder«.

Redaktionen har udvalgt naturlokaliteter, der er så velkendte blandt den almene befolkning, at deres fravær ville falde i øjnene. Disse områder har typisk et stort besøgstal og mange rekreative værdier. Desuden vil de ofte også have mange biologiske kvaliteter, selv om de ikke nødvendigvis vil være de områder i kommunen med de største biologiske værdier, såsom en høj biodiversitet eller unikke naturtyper og/eller arter. Ud over disse mere velkendte og hyppigt besøgte lokaliteter har redaktionen så vidt muligt også inddraget mindre naturlokaliteter med særlig høje biologiske værdier. Det kan være en høj biodiversitet, en særlig artssammensætning eller unikke/sjældne naturtyper og arter. Disse lokaliteter vil ofte være omfattet af EU’s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver eller på anden måde være beskyttede. I visse tilfælde kan en mindre lokalitet også være udvalgt, fordi den har en særlig kulturhistorie, der knytter sig til biologien.

I beskrivelserne af kulturlandskabet har redaktionen lagt vægt på menneskets tilpasning til, udnyttelse af og påvirkning af landskabet. Der er dermed fokuseret på at beskrive strukturelle forhold og generelle udviklinger og tendenser i kommunen, såvel historisk som i dag. Særlig markante lokaliteter er fremhævet, når disse kan underbygge fortællingen om og/eller karakteristikken af landskabet.

De fortidige livsformer er beskrevet med afsæt i væsentlige lokaliteter i de enkelte kommuner. Især beskrives de bosættelsesformer, som tidligere prægede landskabet, samt befolkningens næringsgrundlag og velstand. Infrastruktur og kontaktnet, såvel lokalt som regionalt/internationalt, skildres også, herunder også eventuelle kulturelle og teknologiske egnssærpræg, samt hvilke sammenhænge de indgik i, da særlige kulturelle, politiske eller økonomiske forbindelser kan forklares herigennem. At forklare magtstrukturerne, fx samfundets hierarkisering, er også centralt i forståelsen af den lokale samfundsindretning.

Redaktionen har lagt vægt på at redegøre for den kommunale befolkningsudvikling og for bebyggelses- og erhvervsforhold, herunder særligt forholdene i landbruget og i byerne samt udviklingen i befolkningens erhvervsfordeling. Herudover er der redegjort for kommunens administrative forhold i de respektive historiske perioder. Der er generelt lagt vægt på beskrivelsen af strukturelle forhold i den historiske udvikling, mens konkrete begivenheder – som krige og enkeltstående lokale hændelser – som udgangspunkt alene omtales, hvis de har haft stor eller varig betydning for befolkningen og den samfundsmæssige udvikling i kommunen eller har haft stor betydning i samtiden på landsplan som fx Besættelsen.

Enkelte historiske lokaliteter og begivenheder er udvalgt til særlig beskrivelse, såfremt de indgår i en større fortælling om Danmarks historie eller må anses for at have særlig regional eller lokal betydning.

Redaktionen har gennemlæst de enkelte kommuneplaner og til nærmere beskrivelse som udgangspunkt udvalgt de 1‑10 byer/bydele i hver kommune, som er udvalgt i den lokale kommunalpolitiske proces. Byerne/bydelene vil i kommuneplanerne ofte være gradueret i 2‑3 niveauer, og her har redaktionen medtaget alle byer/bydele i niveau 1 og undertiden også alle byer/bydele i niveau 2, afhængigt af hvor mange byer/bydele den enkelte kommune har udvalgt til hvert niveau. I de tilfælde, hvor dette ikke giver 1‑10 byer/bydele, eller hvor de nedenstående kriterier ikke er opfyldt, er foretaget en nærmere udvælgelse i dialog med kommunekonsulenten:

• Alle købstæder skal udvælges.

• Alle tidligere primærkommuners kommunecentre skal udvælges.

• Udvalgte byer/bydele skal have minimum 200 indbyggere.

• De største byer/bydele (efter indbyggertal) bør medtages.

• De kulturhistorisk/geografisk mest centrale byer/bydele (efter faglig vurdering) bør medtages.

I tilgangen til arkitekturen er der lagt vægt på arkitekturhistorien, herunder særligt udviklingen af arkitekturen i byerne. Det generelle billede af kommunens arkitektur bliver således belyst gennem bygningsgrupperinger – historiske, tematiske og topografiske – samt gennem nedslag på enkeltværker med særlig arkitektonisk værdi. Der er foretaget et udvalg af konkrete eksempler på en stil eller periode, som tager hensyn til både det særligt lokale og de generelle tendenser i arkitekturhistorien. Udvalgte fredede bygninger, boligkvarterer, haver og parker samt arkitektonisk bemærkelsesværdige bygninger belyser tilsammen det arkitektoniske billede af kommunen, så både ældre og ny arkitektur bliver fremhævet.

Etnologien har ikke som de fleste andre fagområder i Trap Danmark en fast topografisk genstand. Redaktionen har valgt at beskrive det væsentlige og det særlige ved den enkelte kommune inden for emner som dialekt, traditioner og fortællinger, kulturhistoriske museer og kulturarv, foreningsliv og frivillighed samt religion og trossamfund. Målet har været at give en indgang til at forstå det kultur- og hverdagsliv, der udfolder sig i de danske kommuner. Lokale kommunekonsulenter, forfattere og informanter har spillet en aktiv rolle i udvælgelsen af stoffet, mens fagkonsulenter har vurderet de lokale oplysninger ud fra et landsdækkende perspektiv. Da kulturgrænserne i Danmark sjældent følger kommunegrænserne, beskrives visse regionale træk i én kommune, mens andre beskrives i en anden. Det er samtidig forsøgt at redegøre for, hvordan disse egnsspecifikke træk udfolder sig konkret i den enkelte kommune.

Den overordnede ramme for gennemgangen af kirkerne i de enkelte kommuner har fokus på en arkitektonisk stilhistorie. De beskrevne kirker giver indsigt i kommunens kirker i et historisk perspektiv. Kirkerne eksemplificerer enten generelle tendenser eller det helt særlige. I kirkebeskrivelserne er der ud over den arkitektoniske gennemgang også beskrevet interiør med en vægtning mellem det særlige, det lokale og det generelle. Den udvalgte kirkekunst repræsenterer ældre og nyere udsmykninger. Kirkelandskabet for den enkelte kommune er vist på et tematisk oversigtskort. De væsentligste kirkegårde beskrives desuden.

I de fleste kommuner er der beskrivelser af præstegårde, der ofte sammen med kirken og kirkegården udgør et miljø. Præstegårdene, der er beskrevet, er udvalgt efter, om de har særlige kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter. Mange præstegårde er bygningsfredede og vurderet bevaringsværdige og tjener også ofte som eksempler på den lokale byggeskik og arkitektur.

Der lægges vægt på at give en overordnet præsentation af herregårdenes og slottenes arkitektur- og kulturhistoriske udvikling i den enkelte kommune. Dette har især fokus på den geografiske og kronologiske fordeling, illustreret ved et tematisk oversigtskort. De enkelte lokaliteter er udvalgt, så de belyser hhv. generelle tendenser eller enestående forhold, herunder hovedbygningernes stil- og arkitekturhistorie som udtryk for de forskellige tidsperioders herremandskultur. I den specifikke beskrivelse af det enkelte voldsted er der fortrinsvis lagt vægt på årsagen til opførelse, udformning og militærhistorisk betydning. Herudover er der for udvalgte herregårdes og slottes vedkommende omtalt fx ejerforhold, socioøkonomisk betydning, særlige interiører, inventarer, have- og parkanlæg samt nuværende drift og funktion.

I beskrivelserne af byggeskikken på landet er der lagt vægt på at beskrive egnsforskellene, og hvordan bygningernes placering og udformning er tilpasset landskabet og de klimatiske forhold, samt hvordan brugen af lokale byggematerialer kan ses i byggeskikken. Ud over enkeltstående gårde og landbebyggelse beskrives også særlige velbevarede landsbymiljøer og husmandsudstykninger.

Redaktionen har udvalgt væsentlige kunsthåndværkere og designere, der stammer fra, arbejder i eller har arbejdet i kommunen. Væsentlige virksomheder og værksteder med produkter af høj designkvalitet beskrives både i deres betydning for lokalsamfundet og nationalt. Desuden fremhæves lokale udstillinger, events og institutioner, som har betydning for kunsthåndværk og design i de enkelte kommuner.

Redaktionen har udvalgt en række af de vægtige forfattere, der stammer fra en bestemt egn eller by i kommunen, i de tilfælde, hvor stedet har præget deres forfatterskab med især beskrivelser af deres hjemegn. Også litteratur, som ganske vist ikke er skrevet af en lokal forfatter, er udvalgt, hvis litteraturen omtaler steder eller begivenheder i kommunen.

Der redegøres for mediebilledet i den enkelte kommune inden for radio og tv samt trykte og digitale medier, herunder grundlæggelse og udbredelse. I enkelte kommuner er særlige medier udvalgt til en længere beskrivelse, hvis de på den ene eller anden måde har eller har haft en særlig betydning for kommunen eller egnen.

Ud over at give et mere overordnet indblik i teaterhistorien i den enkelte kommune er der medtaget udvalgte teatre, teaterselskaber og friluftsteatre, som har gjort sig særligt bemærket og har været med til at præge kulturlivet i kommunen. Desuden er forestillinger med særlig lokalhistorisk interesse, de såkaldte egnsspil, udvalgt.

Enkelte betydningsfulde film, der er optaget på lokaliteter i kommunen, eller hvis handling foregår her, er medtaget.

Redaktionen har udvalgt sangere og musikere, der i deres sprog (dialekt), tekster og emnevalg har forholdt sig til den kommune (og egn), Trap Danmark beskriver. Inden for dans har redaktionen valgt at fokusere på såvel folkedanse som moderne danse, der har været eller er særlig udbredte på egnen. Derudover nævnes musikfestivaler, spillesteder, orkestre og musik- og danseforeninger af stor lokal betydning. Beskrivelsen af lokale spillemandstraditioner har taget udgangspunkt i Dansk Folkemindesamlings arkiv.

Der redegøres for de aktuelle samfunds- og erhvervsforhold i kommunen fra og med Strukturreformens ikrafttræden i 2007.

Befolkningsudviklingen og aldersfordelingen beskrives. Befolkningsprognoser for de kommende årtier gennemgås, og der redegøres for udviklingen i indvandringen og dennes fordeling på nationaliteter. Boligforholdene beskrives med oplysninger om de dominerende boligtyper og om boligmarkedet.

Erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen siden 2007 beskrives med udgangspunkt i de seneste offentliggjorte registerdata fra Danmarks Statistik, og der redegøres for de hovedsektorer, som indgår i den officielle statistik. Sektorer og erhvervstyper, hvor der har fundet en særlig udvikling sted, er fremhævet. Udvalgte private og offentlige virksomheder fremhæves under gennemgangen af hver sektor. Enkelte virksomheder i hver kommune er udvalgt til en længere beskrivelse. I større kommuner beskrives også udviklingen i BNP pr. indbygger. Kommunens erhvervs- og beskæftigelsesudvikling beskrives primært for kommunen som arbejdssted, men suppleret med en gennemgang af pendlingsmønstrene. Indkomst- og formueniveau beskrives sammen med mål for ulighed samt befolkningens fordeling på beskæftigelse og forskellige former for forsørgelse.

Der redegøres for befolkningens uddannelsesniveau og for udviklingen i folkeskolen og private grundskoler. Endvidere gennemgås de øvrige uddannelsessteder, der er beliggende i kommunen. Større uddannelsesinstitutioner er udvalgt til en nærmere beskrivelse.

Befolkningens sundhedsforhold beskrives ud fra de nationale sundhedsundersøgelser og andre oplysninger om de lokale sundhedsforhold og sygehusbetjeningen. Større sygehuse er beskrevet særskilt. Udvalgte data for de sociale forhold fremhæves. Yderligere beskrives kriminalitetsniveauet.

For hver kommune beskrives proces og overvejelser i forbindelse med implementeringen af Strukturreformen, der fra sin vedtagelse i 2004 satte gang i det forløb, der indebar, at Danmark pr. d. 1. januar 2007 havde 98 kommuner. Beslutninger om såvel fusioner som fortsat selvstændighed gennemgås, og eventuelle afholdte folkeafstemninger beskrives. Samtidig omtales de lokalpolitiske forhold med gennemgang af de kommunale valg fra 2005 samt de lokale valgresultater ved valg til Folketinget. Endelig beskrives særlige lokale politiske udfordringer og kommunens strategier og planer.

For udvalgte kommuner beskrives kommunens arbejde med klimasikring, bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål.

Der er ét kommunekort pr. kommune i de trykte bind. Kortene er udarbejdet af kartograf Poul-Erik Topshøj. Da der er stor forskel på kommunernes geografiske størrelse og form, er kortstørrelse og skala tilpasset efter dette. Det er tilstræbt, at kommunekortet fylder én side (evt. mindre, afhængigt af form og størrelse på kommunen), mens skalaen varierer fra 1:50.000 til 1:350.000. Grundoplysningerne i kortet er udarbejdet af – og udvalgt i samarbejde med – Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) med udgangspunkt i geodata fra de såkaldte Kort Produktions Miljøer 250 og 100 (KPM250 og KPM100) samt Euro Regional Map-data med fx veje, jernbaner, stationer, byer, rådhuse, kirker, slotte og herregårde, skove, heder, søer, vandløb og kystlinjer. Stednavnene kommer fra Danske Stednavne og Euro Regional Map-data, mens data om den administrative inddeling kommer fra Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI).

Desuden er der suppleret med centrale lokaliteter/stednavne efter input fra Trap Danmarks redaktion og kommunekonsulenterne. Herigennem suppleredes der med de centrale områder, institutioner og lokaliteter fra kommunen og området. Det har ikke været muligt at få alle steder, der beskrives, med på kommunekortene i bogværket. Her henvises i stedet til kortindgangen på trap.lex.dk, der giver adgang til langt de fleste af stederne.

Der er ét bykort for alle de byer, der er udvalgt til beskrivelse i Trap Danmark, jf. ovenstående afsnit 4.10. Bykortene er udarbejdet af Trap Danmark og er altid vist i den detaljerede skala 1:10.000, mens størrelsen på kortet varierer efter byens form og karakter. Bykortene dækker sjældent hele byen, men de er centreret omkring byens centrum, fx den historiske kerne, gågader, den primære banegård og/eller de centrale havneanlæg. Bykortene tager udgangspunkt i de såkaldte Kort10, fra bind 29 GeoDanmark, fra SDFE og medtager bl.a. veje, stier, skove, åer, bygninger, stednavne for centrale lokaliteter samt flader for bykerne, høj/lav bebyggelse og industriområder. Der er igen suppleret med input fra redaktionen og kommunekonsulenten om centrale steder og lokaliteter.

Specialkort er i modsætning til kommunekort og bykort ikke medtaget efter faste kriterier, men udvalgt efter skiftende faglige behov, varierende efter landskabstype, fagområde og pladshensyn. Specialkort dækker primært over topografiske kort (historiske og nutidige) og tematiske kort (fx arealanvendelseskort, geologiske kort samt kort over kirker og herregårde mv.).