Faktaboks

Bind 21: Odsherred, Holbæk, Kalundborg
Format
23,2 x 27,7 cm.
Sidetal
292
Udgivelsesdato
23. september 2021
ISBN
9788771810257
.

Trap Danmark 6. udgave, bind 21 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Odsherred, Holbæk og Kalundborg Kommuner. I alt har 162 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Røsnæs Fyr til Gamløse på Orø og fra Yderby Lyng på Sjællands Odde til Løve syd for Høng.

Landindvindinger, teaterliv og bioteknologi. Højskoler, fritidshuse og arkæologiske fund. Gå på opdagelse i det nordvestlige Sjælland, der både rummer den inddæmmede Lammefjord, en vigtig industri med Novo Nordisk A/S i spidsen og landets største teleskop i Observatoriet i Brorfelde i De Sjællandske Alper. Læs om Geopark Odsherred, Kalundborg Symbiose og Bedre Byggeskik, og bliv klogere på Odsherredbuerne, Tissøbebyggelsen, Solvognen og Tveje Merløse Kirke. Tag med til solrige Røsnæs med det særlige plante- og dyreliv, til Dragsholm, der tidligere var en bispeborg, og besøg Oplevelsescenter Nyvang eller dyrk motion i Sportsbyen i Holbæk. Arkitekternes unikke sommerhuse, gavlmalerierne i Holbæk og energikoncernen Andel er også beskrevet, ligesom Odsherredsmalerne, Sigrid Undset og Sommerland Sjælland har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.

Opdag Danmark – med Trap.

Se alle bindene i bogværket.

Se også kommunebøgerne: Odsherred, Holbæk og Kalundborg.