Faktaboks

Bind 36: Trap Grønland
Format
23,2 x 27,7 cm.
Sidetal
416
Udgivelsesdato
16. november 2022
ISBN
9788771815054
.

Trap Grønland giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Grønlands natur og landskab, historie, kultur, samfunds- og erhvervsforhold samt byerne og bygderne.

I alt har 87 hovedsagelig grønlandske forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Kap Morris Jesup til Uummannarsuaq (Kap Farvel) og fra Qaanaaq til Danmarkshavn.

Med et areal på knap 2,5 mio. km² og et indbyggertal på ca. 56.000 er Grønland verdens største ø og verdens tyndest befolkede område. Få indblik i den geologiske dannelseshistorie, og læs om Indlandsisen, der som følge af afsmeltning og global opvarmning er genstand for øget international interesse. Forstå baggrunden for de mageløse isbjerge ved Qeqertarsuup Tunua, og tag hundeslæden eller snescooteren til de små afsides beliggende og selvforsynende bygder. Kom med til hovedstaden Nuuk og de andre byer på den sydlige del af vestkysten. Hertil ankom den dansk-norske missionær Hans Egede i 1721, og herfra begyndte den danske kolonisering, der fik store konsekvenser for inuits kultur. Læs om moderniseringsbestræbelser, løsrivelsesønsker, rockbandet Sumes indflydelse og om folkeafstemningerne i 1979 og 2009, der ledte til grønlandsk selvstyre. Få også indblik i den traditionelle kultur med fx trommedansen, der har oplevet fornyet interesse og er optaget på UNESCOs verdensarvsliste for immateriel kulturarv.

Trap Grønland har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.

Opdag Grønland – med Trap.

Se alle bindene i bogværket.