Vi henviser kun i sjældne tilfælde til kilder og litteratur i artiklerne på Den Store Danske. Vi bruger ikke fodnoter.

Et leksikon er en sekundær kilde. Alt i Den Store Danske skal være velbegrundet, og der skal kunne findes belæg for det i andre kilder og hos fagkundskaben i øvrigt. Artiklernes udsagn skal være velkendte og udbredte inden for det pågældende fagområde.

Artiklernes forfattere borger for, at det, der står i artiklerne, er korrekt, og forfatterens navn erstatter den type kildehenvisninger, som kendes fra fx videnskabelige artikler. Som fagansvarlig skal man være klar til at svare på spørgsmål og henvise til andre kilder, hvis brugere stiller spørgsmål eller reagerer på en artikels indhold.

I de sjældne tilfælde, hvor vi angiver kilder og litteratur, sker det kun efter brødteksten under overskriften “Litteratur”, aldrig i den løbende tekst. Dog kan uomgængelig litteratur nævnes i brødteksten, fx en væsentlig biografi om den, artiklen handler om.

Selve artikelteksten må kun indeholde interne links, altså links til andre artikler i Den Store Danske. Efter brødteksten kan man også angive eksterne links.

Kildehenvisninger

Vi bruger ikke kildehenvisninger i den løbende tekst. Skriv derfor: Byen har 1000 templer, ikke Byen har 1000 templer (UNHCR, 2020). Artiklens forfatter borger for, at oplysningerne er korrekte.

Litteraturhenvisninger

Der kan angives litteraturhenvisninger i bunden af artiklen, hvis det vurderes at være relevant og nødvendigt. Henvisningen kan fx være til et centralt værk inden for emnet, til et hovedværk om emnet eller til litteratur, der på anden måde underbygger artiklen.

Litteraturhenvisninger angives efter brødteksten under en overskrift, “Litteratur”.

Denne artikel er en del af forfattervejledningen.