Forfattervejledningen er en oversigt over, hvordan du skriver gode leksikonartikler til Den Store Danske.
Leksikonet er et samskrivningsprojekt. Vi opdaterer de eksisterende artikler langt oftere, end vi skriver nye artikler. Det betyder, at du som leksikonforfatter skal opdatere artiklernes sprog, stil og links ud over selve indholdet. Bl.a. skal du skrive korte, letforståelige og opsummerende indledninger (kaldet manchetter) til de artikler, der ikke har fået én endnu.
I denne vejledning finder du information om, hvordan du opdaterer eksisterende artikler, og hvordan du skriver nye artikler.
- Hvis du er fagansvarlig, bør du også læse vores vejledning for fagansvarlige.
- Både forfattere og fagansvarlige skal have en opdateret profil på lex.dk.