Artiklerne i på Lex bliver læst af personer i alle aldre og med forskellige forudsætninger og formål. Desuden læses artiklerne ikke altid i deres fulde længde. Det er derfor vigtigt at undgå, at en artikel er præget af indforståethed. Eksempler på ord, der med fordel kan undgås er selvfølgelig, naturligvis, jo, da disse ord kan indikere, at læseren ved eller burde vide bestemte ting. Et andet godt udgangspunkt for en artikel kan desuden være at antage, at læseren ikke kender noget til stoffet.

Eksempel

Skriv ikke (indforstået): Beklædning og effekter på liget, beskrives og fotograferes. Særligt vigtigt er selvsagt personlige ejendele, såsom punge, tegnebøger med fx kørekort, ID-kort, betalingskort og lignende.

Skriv hellere (uden indforståethed): Beklædning og effekter på liget, beskrives og fotograferes. Særligt vigtigt er personlige ejendele, såsom punge, tegnebøger med fx kørekort, ID-kort, betalingskort og lignende.

Det første eksempel kan læses som om, at alle er indforståede med, hvad der er vigtigt ved en retsmedicinsk undersøgelse. I andet eksempel bliver det i stedet blot beskrevet, hvad der er vigtigt.

Denne artikel er en del af Forfattervejledningen.