Skrivevejledning til fageksperter, som skriver til Trap Danmark

• Vi bruger korporaltegn: »xxxxxxx«

• Citater: Ved citat inden i et citat bruger vi enkelt anførselstegn: »Lorem ipsum ‘dolor sit amet’, consectetur«.

• Apostrof bruges i genitiv af ord, der ender på -s, -x eller -z, fx Lars’ kort.

• Der sættes apostrof foran endelser til taltegn, fx 1920’erne.

• Man bruger apostrof, når man hæfter en endelse på en forkortelse, fx pc’er. Men bemærk: Man bruger ikke apostrof ved forkortelser med forkortelsespunktum, altså: Christian 4.s slotte.

• Ved genitiv af forkortelser bruger vi apostrof +s, uanset om forkortelsen er skrevet med små eller store bogstaver, fx EU’s præsident og tv’s sendeflade. Når forkortelsen udtales som et rigtigt ord, vælger vi at stryge apostroffen, fx Natos hovedkvarter.

• Bindestreger kan bruges for at tydeliggøre og lette læsningen. Brugen heraf bør dog begrænses. I de tilfælde, hvor bindestreger kan erstattes af kommaer, vil dette som hovedregel blive foretrukket.

• Bindestreg i sammensætninger med stednavne: Undgå så vidt muligt bindestreg, fx Aalborgområdet, Hillerødkredsen (bindestregen kan dog bruges, hvis det letter læsningen, fx Favrholm-pottemagerne, eller ved vokalsammenstød).

• På samme måde undgås så vidt muligt bindestreg ved efternavn og efterfølgende ”slægten”, fx Baggesenslægten, Hvideslægten.

• Sammensætninger med tal og bindestreg kan skrives i hhv. et eller to ord. Begge muligheder bruges, alt efter hvordan ordet udtales: Vi skriver som hovedregel ”50-års fødselsdag” og ”100-års jubilæum” i to ord; og i ét ord ved ”50-års(fødsels)dagen”, ”100-årsjubilæet”.

• Vi bruger tidsangivelserne f.Kr. / e.Kr.

• I forbindelse med geologisk datering bruges ”før nu”, fx ”5.000 år før nu” (bemærk punktum).

• År 0 findes ikke. Der skrives i stedet omkring Kristi fødsel eller 1 f.Kr. eller 1. e.Kr.

• Vi skriver dato på følgende måde: d. 12. august 2012.

• Vi skriver 1914-18 (samme århundrede), men ved århundredeskift 1914-2014. Dog skriver vi ved usikker datering (af fx personer): ”(ca. 1015-ca. 1063)” og ”(ca. 1110-1155)”

• Ved dateringer f.Kr. skriver vi årstallene fuldt ud, fx 150-120 f.Kr.

• Vi skriver ”tallet” og ikke ”århundreder” – altså 1900-tallet (og aldrig ”årene”). Dog skriver vi 1.årh. f.Kr. og 1. årh. e.Kr.

• Ved århundredetal skrives år foran, fx år 1500, for at undgå forveksling med fx 1500-tallet.

• Der sættes som hovedregel ”i” foran et årstal, bortset fra parenteser med ”grundlagt”, ”stiftet”, ”oprettet” osv., der ikke skal have ”i”, altså (”grundlagt 1925)”.

• Ved perioder, hvor noget er foregået, fx 1435-1505, skriver vi ikke ”i” eller ”fra”, men fx: ”i perioden 1435- 1505”, ”fra 1435 til 1505” eller blot årstallene med bindestreg uden præposition.

Se også Krige.

Ord der ofte, fx ifølge gammel tradition, fejlagtigt skrives anderledes end tilladt i Retskrivningsordbogen. Her er den korrekte form følgende:

• gletsjer (og ikke gletcher)

• en, én (og ikke een)

• linje (og ikke linie)

• silhuet (og ikke silhouet)

• verdensarvsliste (ikke verdensarvliste); UNESCOs verdensarvsliste

Vi bruger så få forkortelser som muligt. De valgte forkortelser benyttes altid. Flere forkortelser har dobbeltformer. Nedenstående liste viser, hvilke der er valgt.

• bl.a.
• ca.
• fx
• dkr.
• dvs.
• ha
• hhv.
• inkl.
• jf.
• l
• m.fl.
• mht.
• min. (minimum, minimal)
• m.m.
• mv.
• pga.
• pr.
• th.
• tv.
• evt.; dog ”en eventuel …”, ”eventuelle spørgsmål …” (= adverbier forkortes, adjektiver skrives ud)

Undtagelsesvis skrives ”og/eller lignende” i stedet for ”o.l.”/”el.lign.”.

En sætning bør ikke indledes med en forkortelse. Enten må man skrive dem ud eller omformulere såsom: "eksempelvis" i stedet for "fx".

To forkortelser bør ikke stå side om side. Enten må man skrive dem ud eller omformulere, fx ”blandt andet pga.” i stedet for ”bl.a. pga.”.

Følgende navneformer er valgt:

• brint
• etanol
• ilt
• krom
• kuldioxid (CO₂) – begge former anføres
• kulstof
• kvælstof
• metan

Vi skriver væsentlige historiske begivenheder med stort, fx:

• Reformationen
• Store Nordiske Krig
• Gravens Fejde

Når der i højere grad er tale om en proces, skrives ordet med lille, fx:

• den kolde krig
• lensafløsningen
• landboreformerne

I enkelte faste småordsforbindelser er det valgfrit, om man vil skrive i ét eller to ord. Her vælger Trap følgende:

• afsted
• allesammen
• alletiders
• allevegne
• forresten
• ingenting
• nogensinde
• ombord
• selv om
• sidenhen
• simpelthen
• sommetider
• stadigvæk
• såvel (... som)
• tilfælles
• ud over

En lang række fremmedord ender på ”ium”, og her er det siden 2012 tilladt i de fleste tilfælde at bruge endelsen -ie, fx akvarium og akvarie. Vi vælger den gamle form, hvorfor gymnasium, ministerium, privilegium m.fl. anvendes.

Vi udelader det valgfrie -t på adverbier. Det gælder gradsadverbier, der er dannet af adjektiver på -ig eller -lig:

• ”Der var afsindig(t) mange mennesker i lokalet”
• "En væsentlig(t) forbedret udgave"
• "Vældig(t) gerne”
• ”En særlig(t) fornem person”

Der skrives ”særligt”, når det betyder ”især”:

• "Byen voksede kraftigt, særligt i 1970’erne"

Det gælder også adverbier, der betegner den talendes holdning:

• "Kirken er formentlig(t) fra 1400-tallet”

Endvidere udelader vi -t ved adverbier, der er dannet af adjektiver på -vis:

• ”De var delvis(t) uenige"
• ”Deres synspunkter har ændret sig gradvis(t)”

Undtaget herfra er tidsadverbialer; her medtages -t:

• Jævnligt
• Dagligt
• Ugentligt
• Månedligt
• Årligt

Bemærk, at der skal -t på ”stadig”, når det betyder ”vedholdende”, ”uafbrudt”:

• ”Stadigt stigende”

Foran komparativ skal man skrive ”stadig”:

• ”En stadig større del”

Herudover skriver vi altid "relativt".

Vi vælger at fastholde at skrive præpositionen i to ord foran en styrelse.

Kursiv bruges altid ved værktitler, navne på tidsskrifter, radio- og tv-stationer, storme samt skibsnavne.

Brugen af passivform af udsagnsord bør begrænses, men kan ikke undgås. Begge former, passiv-s og passiv med ”blive”, anvendes, men brugen heraf varieres.

Navne på offentlige institutioner samt forvaltninger skrives med stort, fx:

• Indenrigsministeriet
• Social- og Sundhedsforvaltningen.

Ved kommuner, byråd, sogne m.m. skrives begge ord skrives med stort, fx:

• Brønderslev Kommune
• Hjørring Byråd
• Københavns Magistrat

Ved flertalsformer skrives ligeledes begge ord med stort:

• Hjørring og Frederikshavn Kommuner

Ved egenavne bestående af mere end ét ord skrives alle de mere betydningsfulde ord, fx:

• Statens Museum for Kunst

En artikel, der står foran som første ord i et flerleddet navn, skrives med stort begyndelsesbogstav, fx

• Det Kongelige Teater

Geografiske lokaliteter skrives med stort, fx:

• Yding Skovhøj
• Højbro Plads
• Den Jyske Højderyg

Mere ”løse/brede” geografiske lokaliteter og geologiske tidsperioder skrives med småt, fx:

• vestkysten, østkysten
• istid, fastlandstid

Bygninger, mindesmærker mv. skrives med stort, fx:

• Assens Rådhus

det gælder også navne på dele af bygningen, fx:

• Rådhustårnet

Navne på kirker skrives med stort, fx:

• Tuse Kirke

Navne på planeter, stjerner og andre himmellegemer skrives med stort, fx:

• Jorden
• Månen
• Solen

Afledninger af egennavne skrives med lille, fx:

• københavner
• grundtvigianer
• læsødragt

Sammensætninger med partinavne skrives med stort begyndelsesbogstav, fx:

• Højrefolk

Vi skriver fx ”de konservative” med småt, men partinavnet med stort (som partiet selv skriver det), fx:

• Det Konservative Folkeparti

Titler, herunder akademiske titler, skrives med lille, fx

• dronning Margrethe
• grev Moltke
• hr. Jensen,
• ph.d.

Vi skriver love med stort, fx:

• Museumsloven
• Næringsloven

Hæren skrives med stort som navn på selve organisationen, men med lille som alment begreb. Tilsvarende gælder for Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet.

Ordenstal skriver vi med arabertal efterfulgt af punktum, fx:

• fredag d. 3

Der sættes apostrof foran endelser til taltegn, fx:

• 1920'erne

Tal med over tre cifre deles med punktum, fx:

• 2.500
• 23.780.912

I forbindelse med årstal deles der først med punktum ved tal med over fire cifre, fx:

• Brommekulturen 11.000-10.500 f.Kr.

Talord skrives med tal ved årstal og i målangivelser.

Vi skriver som hovedregel tallene fra et til ti med bogstaver. Gælder dog ikke ved liter, meter, kilometer og vægt samt i opremsninger og ved angivelser med bindestreg, fx ”5-6 koncerter”.

Sammensætninger med tal skrives med bindestreg, fx:

• 50-årig
• 50-års fødselsdag (ej 50-års-fødselsdag)

Forholdstal skrives med bogstaver, fx

• en tredjedel
• to fjerdedele

Kvadratmeter angives med m² og kvadratkilometer km².

Tidangivelser bør være absolutte, altså ikke ”for tiden”, ”i dag” og ”for 25 år siden”, men præciseret, fx:

• ”i 2016”
• ”i 2010’erne”

Ved usikkerhed om korrekt årstalsangivelse bruges ”ca.” eller ”omkring”.

Vi bruger personernes kaldenavn:

• H.C. Andersen. (ikke Hans Christian Andersen)
• J.K. Rowling (Ikke Joanne Kathleen Rowling)

Ved regentnavne bruger vi arabertal:

• Christian 4.
• Margrete 1.

Slægter skrives med småt:

• oldenborgerne

Ved efternavn og efterfølgende ”slægten” sættes der ikke bindestreg:

• Baggesenslægten

Personnavne i flertal skrives med stort:

• Valdemarerne

Personer, der nævnes i Trap, skal have anført fødsels- og dødsår. Hvis personen er nulevende, skrives fx (f. 1956), og hvis kun dødsåret er kendt (d. 1276) eller ved usikkerhed (d. før 1293).

Kan oplysningerne ikke skaffes, så skrives (u.å.).

Ved de danske konger bliver der hverken anført fødsels- og dødsår eller regeringsperiode. Nævnes en person, der senere bliver konge eller dronning, skrives i parentes (den senere kong XXXX).

I Retskrivningsordbogen tillades et utal af former, fx tunnelen/tunnellen, klosteret/klostret, fornyr/fornyer, jobs/job og opdragede/opdrog. Vi kan ikke tage stilling til alle disse, men vi bør stræbe efter, at samme form bruges inden for et større afsnit.

I forbindelse med nogle valgfri former har vi imidlertid truffet en række valg:

• anseelig i stedet for anselig
• apsis, apsiden, apsiderne
• bagerst
• befolkningstal og ikke indbyggertal
• dyre- og planteliv (og ikke flora og fauna)
• endda i stedet for endog
• formentlig i stedet for formodentlig
• fresko, freskoen, freskoerne
• grundskyldpromille (og ikke grundskyldspromille)
• halvvalmet i stedet for halvalmet
• klosteret/centeret osv. i stedet for klostret/centret
• Kommunalreformen i 1970 og Strukturreformen i 2007
• kystbeskyttelse i stedet for kystsikring
• landindvindingsprojekt i stedet for landvindingsprojekt
• Littorina skrives med to t’er. NB! I Den Store Danske er der valgt en form med et ”t” Natura 2000-områder
• orkidé, orkideer, orkideerne
• Ramsarområde
• rimme-doppe-landskab
• ressource
• Skt. udskrives til Sankt
• tv, it, pc, dj i stedet for TV, IT, PC, DJ
• verdensarvsliste i stedet for verdensarvliste
• Vi skriver UNESCOs verdensarvsliste (lille v)
• Vi skriver Hovedstilstandslinjen (stort H)

Ved litterære værker angives titlen angives i kursiv efterfulgt af årstal i parentes, fx:

• Johannes V. Jensens bog Himmerlandsfolk (1898).

Digte og sange skrives i anførselstegn.

Ved værker inden for kunstområdet angives kunstner, værkets titel i kursiv, årstal, materiale (og størrelse, hvis aktuelt), fx:

• Bertel Thorvaldsen, Venus med æblet, 1813-18, marmor, højde 160,8 cm.

Trap Danmark benytter så vidt muligt kun danske populærnavne for dyr, planter og svampe. For de få arter/underarter, som ikke har et dansk populærnavn, benytter vi det videnskabelige navn i stedet.

Alle taksonomiske enheder over slægts-, arts-, underarts- og varietetsniveau skrives i normal (ikke kursiv) og med stort begyndelsesbogstav:

• Riget Plantae (planter)
• Rækken/divisionen Magnoliophyta (dækfrøede)
• Klassen Liliopsida (enkimbladede)
• Ordenen Asparagales (asparges-ordenen)
• Familien Orchidaceae (orkideer)

Navne på slægter, arter, underarter og varieteter skrives altid i kursiv. Slægtsnavne skrives altid med stort begyndelsesbogstav, mens resten altid skrives med lille begyndelsesbogstav:

• Slægten Dactylorhiza (gøgeurter)
• Arten majalis (maj-gøgeurt)
• Underarten purpurella (purpur-gøgeurt)
• Varieteten cambrensis (Vendsyssel-gøgeurt)

I ovenstående tilfælde er Vendsyssel-gøgeurt en varietet af purpur-gøgeurt, som er en underart af maj gøgeurt. Artens fulde navn vil man typisk skrive således:

• Vendsyssel-gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. purpurella var. cambrensis)

Her står ssp. for underart, mens var. står for varietet. De to betegnelser samt andre betegnelser, som føjes ind i et videnskabeligt navn, skrives aldrig i kursiv. De to betegnelser indføjes yderst sjældent i videnskabelige dyrenavne. Det anbefales derfor, at de i Trap Danmark kun benyttes i plantenavne. En underart af en dyreart vil man eksempelvis skrive således:

• Østlig grønbroget kålsommerfugl (Pontia daplidice edusa)

I Trap Danmark skal underarter og varieteter kun nævnes, hvor det er relevant. Andre betegnelser, som cf. (for confer) og kl. (for klepton), kan også tilføjes videnskabelige artsnavne. De skal også altid stå med småt og aldrig i kursiv. Eksempel:

• Grøn frø (Pelophylax kl. esculentus)

Medmindre der foreligger gode argumenter for det modsatte, benytter vi den taksonomi, som er valgt i allearter.dk.

Hvis en art/underart ikke har et officielt eller almindeligt brugt populærnavn på dansk, benyttes kun det videnskabelige navn. Det fulde videnskabelige navn skrives i så fald kun første gang, det optræder i et afsnit (et indholdselement). Derefter skrives slægtsnavnet som initial, eksempelvis P. daplidice i stedet for Pontia daplidice. Eneste undtagelse er, når navnet optræder som første ord i en sætning – her skrives det videnskabelige navn altid i sin fulde længde.

Populærnavne følger allearter.dk. Det gælder også stavemåde. Vi fjerner dog bindestreger i navnene, og ”almindelig” forkortes til ”alm.” i de navne, hvor ordet indgår. For arter/underarter, som ikke findes her, følges gængs praksis.

Undtagelser i forhold til allearter.dk:

• Ålegræs benyttes i stedet for alm. bændeltang
• Tang i stedet for marine makroalger
• Engryle bruges

Det vil sige, at også danske plante- og svampenavne konsekvent skrives med småt. Vi skriver eksempelvis håret høgeurt.

I artsnavne, som indeholder sted- og/eller personnavne, skrives stednavnet/personnavnet med stort. Det betyder fx, at vi skriver Vendsyssel-gøgeurt.

Der findes desuden populærnavne, der beskriver bestande, som er knyttet til et bestemt geografisk område, men som ikke beskriver et bestemt taxon. Her bruges den geografiske betegnelse efterfulgt af bindestreg, hvis navnet er sammensat, fx Gudenå-laks.

Geologiske tidsperioder som æon, æra, perioder, epoker og etager skrives med stort, fx:

• Phanerozoikum
• Kænozoikum
• Palæogen

Tidlig, Midt og Sen skrives med stort, fx

• Tidlig Kridt
• Midt Kridt
• Sen Kridt

Øvre og Nedre skrives med stort, fx:

• Øvre Kridt
• Nedre Kridt

Kridttid skrives desuden med stort og uden bindestreg. Ved sammensætning af begreber skrives der med bindestreger og grænse med småt, fx:

• Jura-Kridt grænsen.

Ved hhv. geologiske formationer og geologiske led skrives alle dele med stort, fx:

• Arnager Grønsand Formationen
• Hasle Formationen
• Munk Mergel Leddet
• Bo Leddet.