Bind 34: Trap Danmark Topografisk Atlas 2. udgave

Trap Danmark Topografisk Atlas 1. udgave fra efteråret 2015 er udsolgt fra forlaget. Derfor har Trap Danmark udgivet en ajourført 2. udgave med et nyt og forbedret indhold.

TrapDanmark Topografisk Atlas 2. udgave er udarbejdet fra de nyeste data fra SDFE (Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering – tidligere Geodatastyrelsen). Målet har været at skabe et fysisk atlas for en bred målgruppe, som supplerer de mange kort-tilbud på nettet ved at være tiltænkt fordybelse og indlevelse, og hvor vægten er lagt på at give læseren en god forståelse for det danske landskab og dets former.

Hvor godt kender du landskabet på din egn? Har du nogensinde spekuleret på, hvorfor skove, gårde, byer og veje ligger, som de gør? Dette og meget mere kan du få indblik i og en forståelse for i Trap Danmark Topografisk Atlas, det første atlas over Danmark trykt med tredimensional (3D) effekt. En ny kortteknik med skyggeeffekter som giver dig et intuitivt 3D-indtryk af landskabets konturer. Se fx, hvordan den flade, tørlagte Lammefjord omkranses af et kuperet istidslandskab eller se Gudenåen bugte sig igennem landskabet. Og se, hvordan din hjemegns skove, veje og byer i høj grad er rettet ind efter terrænet.

På 120 store, dobbeltsidede kortopslag præsenteres landskabet i hele landet. Atlasset er trykt i en detaljeret kortskala på 1:75.000. Det giver dig mulighed for at se landskabsdetaljer fra det område af landet, som du har interesse for.

Der er ca. 21.000 stednavne på fx byer, herregårde, skove, farvandsområder og andre lokaliteter, hvilket gør det let at orientere sig og forstå navnene i samspil med land og terræn. Alle stednavnene findes desuden i navneregisteret med henvisning til kortene.

Trap Danmark Topografisk Atlas udgør bind 34 i det samlede bogværk.

HVAD ER KILDEGRUNDLAGET FOR STEDNAVNE?

• Stednavnene i 2. udgave af Trap Danmark Topografisk Atlas er baseret på de frie grunddata Danske Stednavne fra SDFE suppleret med stednavne fra andre kilder. I forhold til første udgave er udvalget af stednavne næsten fordoblet til mere end 21.000. Det er specielt spredte bebyggelser og mindre byer samt stednavne for bakker, naturarealer, søer og større gårde, som udgør hovedparten af de mange nye navne. Endvidere har vi forsøgt at lave nogle komplette temaer for vejr- og vandmøller, enligt liggende kirker og kirker i mindre byer, markante industribygninger, museer, slotte og herregårde samt andre seværdigheden.

HVORFOR ER DER VALGT EN KORTSKALA PÅ 1:75.000?

• Ældre topografiske atlas har traditionelt været udgivet i skalaen 1:100.000. Vi har valgt den mere detaljerede skala 1:75.000, da brugeren dermed bedre kan se flere landskabsvariationer, og der bliver bedre plads til at vise detaljer herunder også skyggeeffekten. En skala på 1:75.000 vil sige, at 1 cm på kortet er lig med 750 meter i virkeligheden.

HVORDAN ER SKYGGEEFFEKTEN (3D) LAVET?

• Skyggeeffekten på kortene bygger på Højdemodellen fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, hvorfra der kan laves kort, der viser højde og hældning for hele landet. Effekten er skabt, som hvis et lys kom fra nordvest. Jo mere en bakke hælder mod sydøst, desto mørkere vil området blive vist. Det bakkede landskab vil derfor blive vist med enten kraftig, svag eller ingen skyggeeffekt, alt efter hvilket af verdenshjørnerne landskabet hælder mod, og hvor meget det hælder. Skyggeeffekten er således alene brugt til at illustrere landskabets konturer. Det mest korrekte billede får man af højdekurverne, der i 2. udgave er angivet for hver 5. meter.

HVOR STORT ER ATLASSET?

• Atlassets dimensioner er B 255 x H 34 mm. Det er på i alt 308 sider.