På lex skal vi have velskrevne biografier af danske og udenlandske personer, der har haft væsentlig betydning inden for deres felt. Husk at aftale en ny biografi med din redaktør, inden du går i gang. Her er nogle retningslinjer til, hvordan du kan gribe det an.

Kronologisk eller tematisk biografi

En biografi kan groft sagt skrives på to måde: kronologisk eller tematisk. Ofte vil det være en blanding.

Kronologisk biografi

En kronologisk opbygning kan være hensigtsmæssig, fx hvis personens virke udfolder sig inden for det samme felt, og hvor hvert trin forudsætter de foregående. Det kan fx være en forsker, der over tid udvikler et nyt lægemiddel, en teori eller andet. Det kan også være en erhvervsmand/-kvinde, der gennem forskellige stillinger ender som topleder eller en ungdomspolitiker, der slutter som statsminister.

Den traditionelle kronologiske biografi går i tid fra en begyndelse til en slutning. Men prøv at overveje, om det kan give bedre mening for læseren at begynde med ”slutningen”? I en biografi om fx en topdirektør inden for medicinalindustrien kunne det måske være mere spændende at begynde med slutstillingen og først bagefter beskrive de trin, der har ført frem til denne position.

Fordele:

  • Fremadskridende fortælling med begyndelse og slutning
  • Det ene trin leder til det næste

Ulemper:

  • Kan virke opremsende
  • Ikke altid læservenligt
  • Risiko for falsk narrativ – at der drages slutninger mellem begivenheder, der ikke nødvendigvis afhænger af hinanden.

Tematisk biografi

En tematisk biografi går på tværs af tid. Denne opbygning kan være hensigtsmæssig i mange tilfælde. Det gælder bl.a., hvis en persons virke falder inden for flere felter, fx en person, der både er tv-vært og historiker.

Mange kunstnerbiografier vil have glæde af en tematisk tilgang, fx forfatteren, der både er dramatiker og lyriker, billedkunstneren, der udfolder sig som maler og grafiker, musikeren, der både er sanger og producer, skuespilleren, der både laver teater og film.

I en biografi om fx en skuespiller, der optræder på både teater og film, giver det god mening først at beskrive vedkommendes indsats som teaterskuespiller, og at gøre denne indsats færdig, inden man beskriver personens filmroller. Det vil sige, at der godt kan være kronologi inden for de enkelte områder.

Fordele:

  • Mindre opremsende
  • Bedre overblik over enkelte dele af virke
  • Nemmere orientering for læseren

Ulemper:

  • Den samlede fortælling kan blive mindre tydelig
  • Delvis tab af kronologi

Personlige forhold: Hvad skal med og ikke med?

Hovedvægten i biografien skal ligge på den biograferedes virke; altså grunden til at vedkommende er optaget i leksikonet. Samtidig bør biografien forsøge at tegne et helt billede af den biograferede, hvorfor det kan være relevant at beskrive fx baggrund og opvækst. Man kan stille spørgsmålet: ”Hvad har gjort personen til den, han/hun er i dag?” I en biografi om H.C. Andersen er det ikke uvæsentligt, at han kom fra “et fattigt skomagerhjem i Odense”, ligesom det er væsentligt at nævne, at Donald Trump er vokset op i et rigmandshjem i New York.

Vi medtager ikke meget private forhold, hvis ikke de kan siges at have en direkte betydning for personens karriere. Det vil sige, at fx skilsmisser og kærlighedsaffærer sjældent er leksikonstof. En undtagelse er, hvis de private forhold direkte påvirker personens virke, fx da Hans Engell kørte ind i en betonpille på motorvejen eller Donald Trumps affære med en pornoskuespiller.

Vi undgår ikke omtale af kontroversielle emner, der kan være vigtige for forståelsen af den biograferede. For eksempel omtales kritikken af fotografen Jan Grarups arbejde i hans biografi, ligesom vi i biografien om tennisspilleren Stefanos Tsitsipas beskriver hans kontroversielle toiletpauser.

Det er sjældent relevant at beskrive, hvad den biograferede foretager sig i sin fritid.

Det kan være relevant at beskrive personens død, fx hvis vedkommende er død i en tidlig alder eller i relation til udførelsen af sit arbejde, fx Dirch Passer, der døde inden han skulle på scenen i Tivolirevyen.

Opbygning af biografiartikel

En biografi består af en række elementer, der beskrives i det følgende.

Opslagsordet/titel

Opslagsordet er navnet på den biograferede. Vi skriver personens kaldenavn, altså det navn personen er kendt under. Det vil sige, at vi skriver: Asger Jorn (ikke Asger Oluf Jørgensen) og C.V. Jørgensen (ikke Carsten Valentin Jørgensen).

Faktaboks

Alle biografier har tilknyttet et faktaboks, hvor følgende felter skal udfyldes:

  • Også kendt som: Her kan angives dåbsnavn, mellemnavne, der sjældent blev brugt, pseudonymer m.v.
  • Født: Personens fødselsdato og fødselsår
  • Død: Personens dødsdato og dødsår
  • Fødested: Hvor personen er født. Er det i Danmark, angives by. Er det i udlandet, angives by og land
  • Dødssted: Hvor personen er død. Er det i Danmark, angives by. Er det i udlandet, angives by og land
  • Levetid – kommentar: Hvis fx fødselsår er ukendt eller upræcist, kan man skrive det her, da systemet ikke anerkender angivelsen ”ca.” i født- og dødsfeltet. Man kan så fx skrive: ”omtrentligt fødselsår”.

Manchet

Uanset om man vælger at skrive en kronologisk eller tematisk biografi, skal biografien have en god manchet.

Manchetten er en opsummering af artiklen og kan ses som en mini-introduktion til den biograferede. Det vil bl.a. sige, at den biograferedes vigtigste bidrag (grunden til at vedkommende er optaget leksikonet) skal formuleres her. Her er et eksempel på en god manchet:

Anne Marie Carl Nielsen var en betydningsfuld dansk billedhugger. Hun var gift med komponisten Carl Nielsen og mor til maleren Anne Marie Telmányi. Anne Marie Carl Nielsen var især optaget af at skabe virkelighedstro skulpturer af dyr i mange formater. Hun var den første kvindelige billedhugger i verden, der fik bestilling på at udføre en rytterstatue af en konge.

Vi nævner altid i manchetten, hvis den biograferede er i familie med personer, der også er optaget i lex, fx søskende, børn, forældre og ægtefælle.

Biografien

Efter manchetten begynder den egentlige biografi. Afhængigt af den biograferedes betydning og dermed også artiklens længde og grundighed kan mange eller få af følgende strukturerende overskrifter/emneområder bruges. En række af emnerne har især relation kunstnere, andre kan bruges mere bredt:

  • Opvækst og baggrund: Familiemæssige forhold, fx hvilket miljø, personen er vokset op i. Land eller by. Har nogen eller noget inspireret til den senere karriere.

  • Uddannelse: Hvor og hvornår er personen uddannet. Hvis særlige lærere/professorer eller andre studerende har haft betydning, kan det nævnes. Det kan være et netværk eller fx en kreds af kunstnere eller erhvervsfolk.

  • Rejser/studieophold: Kan være relevant at nævne.

  • Karriere: Hovedfokus for biografien. Kan struktureres på mange måder: tidlig/sen karriere, efter emner (dramatiker/lyriker), ansættelsessted (Folketinget/FN eller Det Kgl. Teater/DR’s bestyrelse) mv. Den biograferedes indsats beskrives. Hvordan har han/hun påvirket sit virkefelt. Hvad var det særlige? Hvordan kan man se personens aftryk?

  • Tillidshverv og -poster: Vigtige tillidshverv og -poster nævnes, fx formandsposter i nævn, institutioner, faglige organisationer, sammenslutninger m.v.

  • Forfatterskab: Vigtigste udgivelser nævnes eller hvis personen har skrevet sin biografi. Det kan også nævnes, hvis der er et standardværk om personen.

  • Hædersbevisninger og priser: Større danske og udenlandske priser og hædersbevisninger nævnes. Hvis personen er blevet tildelt Nobelprisen eller den livsvarige ydelse på finansloven, skal det nævnes.

  • Eftermæle og sammenfatning: Vores blik på personen i dag. Er vedkommende glemt? Blevet genopdaget. Været inspirationskilde. Hvilket betydning har personen haft og har evt. stadig.

Specifikt for kunstnere (forfattere, billedkunstnere, musikere m.v.)

  • Stil/kunstretning: Den biograferedes stil og udtryk beskrives. Hvad er karakteristisk. Er der tale om landskabsmalerier, portrætter, land art, små figurer, non-figurative malerier osv. Hvilken litterær, musikalsk eller kunstnerisk retning kan den biograferede siges at tilhøre.

  • Motiver, temaer og inspiration: Gennemgående motiver og temaer for kunstneren beskrives. Forandrer de sig over tid, eller kommer de til udtryk på forskellige måder. Hvad inspirerer kunstneren?

  • Værker: Det kan være en god ide at stille skarpt på et eller flere værker og beskrive dem mere indgående. Det kan være et hovedværk eller et værk, der er karakteristisk for kunstnerens stil, tematik eller måde at arbejde på.

  • Placering i tid: Kunstneren placeres i sin samtid. Er vedkommende en del af en gruppe, fx en kunstnersammenslutning eller en litterær gruppe. Avantgarde eller traditionalist.

  • Udstillinger: Vigtige udstillinger nævnes. Vil typisk være større separatudstillinger. Udvælg et par stykker. Hvis udenlandsk kunstner nævnes større udstillinger i Danmark.

  • Koncerter: Større koncerter kan nævnes. Hvis udenlandsk band, nævnes optræden i Danmark.

Billeder

Alle biografier på lex skal så vidt muligt illustreres med et portræt af den biograferede.

For fx billedkunstnere og skuespillere er det vigtigt, at vi kan se, hvad de faktisk har lavet, så i disse tilfælde skal vi også have billeder af karakteristiske/betydningsfulde værker eller roller på teater eller film.

Læserpotentiale

Vi vil selvfølgelig gerne have, at alle vores gode biografier kommer ud til flest mulige læsere, og at de er nemme at finde, når man søger efter dem. Derfor er det en god ide at være særlig opmærksom på følgende.

SEO og overskrifter

Overskrifter er vigtige, da de gør det lettere for læseren at navigere i artiklen. Samtidig er de vigtige i forhold til SEO (Search Engine Optimization), dvs. hvor nemt artiklen bliver fundet, når man googler den person, man er interesseret i.

Et af de vigtigste elementer for at nå ud til flere læsere er overskrifter. Derfor skal der overskrifter på alle artikler på lex.dk. Det virker især godt at nævne den biograferedes navn i overskrifter; dog ikke i alle, da det bliver trættende at læse. Eksempler på overskrifter:

  • Asger Jorns uddannelse
  • Jens Juul Holsts forskning
  • Stederne i Hammershøis værker
  • Louis Armstrongs solistkarriere og turnéer
  • Helle Thorning-Schmidts karriere efter politik

Desuden er det en god ide sammen med redaktøren at undersøge, hvad folk faktisk søger efter og vil have svar på, når de googler en bestemt person. Når vi ved det, kan vi tage stilling til, om det er leksikonrelevant information og indarbejde det i artiklerne og overskrifterne.

Denne artikel er en del af Fagansvarligvejledningen.