Du må aldrig bruge ordet “jeg” i en artikel på lex.dk.

Når man skriver leksikonartikler må man lægge sine kæpheste til side og belyse et emne fra alle de relevante vinkler. Du skal være så saglig som muligt. Der kan godt indgå analyser i en saglig leksikonartikel, men analysen skal være fagligt begrundet. Du skal ikke give udtryk for din personlige mening om emnet.

Særligt for biografier

Når du skriver biografier, skal du være ekstra påpasselig; du må ikke blive fortrolig med den, du skriver om og skrive indforstået. Her er et par huskeregler:

  • Omtal altid personen, du skriver om, med efternavn.
  • Husk, at du aldrig kan komme ind i hovedet på den person, du skriver om. Du kan kun vide, hvad vedkommende tænkte, følte eller mente, hvis du har et brev, et interview eller en dagbogtekst e.l. at henvise til.

Denne artikel er en del af forfattervejledningen.