Historien bag Trap Danmark

I sit arbejde med værket fulgte J.P. Trap i hælene på to forgængere. Professor Peder Hansen Resen skabte med Atlas Danicus, skrevet i 1660’erne og 1670’erne, ansatsen til den første omfattende beskrivelse af Danmark. Værket blev aldrig afsluttet som tænkt, og det meste af materialet gik til under Københavns brand i 1728.

Omtrent 100 år senere udgav biskop Erik Pontoppidan i 1763 det første bind af Den Danske Atlas. Kort tid efter at sidste bind var udkommet i 1781, ændrede landboreformerne imidlertid afgørende på landets udseende og opdeling, hvilket sammen med overgangen fra enevælde til demokrati i 1849 skabte et stort behov for en ny beskrivelse af Danmark. Det behov så J.P. Trap.

En væsentlig årsag var formodentlig også, at der i de urolige tider efter 1. Slesvigske Krig var behov for en detaljeret kortlægning af landets ressourcer. Trap Slesvig, der udkom i juni 1864, var således konkret grundlaget for, at otte sogne syd for Kolding Fjord, et område omkring Ribe og Ærø blev overført til Danmark ved et mageskifte med de såkaldte kongerigske enklaver i Slesvig ved fredsslutningen efter nederlaget i 1864.

J.P. Trap blev født i Randers d. 19. september 1810 som ældste søn af købmand Niels Trap og hustru Karen Margrethe Trap. Han blev student fra Randers i 1828 og tog juridisk embedseksamen ved Københavns Universitet i 1833, hvorefter han i 1834 blev ansat som kancellist i kongens kabinetssekretariat. Her avancerede han op igennem hierarkiet og blev efter 22 år i 1856 udnævnt til den øverste post som kabinetssekretær, en stilling, han beholdt, til han søgte sin afsked 27 år senere i februar 1884 – efter næsten 50 års tjeneste under fire konger. Han døde d. 21. januar 1885.

Allerede i 1840’erne ledsagede han Christian 8. og dronning Caroline Amalie på deres rejser rundt i landet, hvilket lagde grunden til J.P. Traps topografiske forfatterskab. Rejserne intensiveredes under Frederik 7., som han også ledsagede under dennes arkæologiske ekspeditioner.

J.P. Trap stod i spidsen for den omfattende opgave at beskrive Kongeriget Danmark og Hertugdømmerne, idet 1.-udgaven desuden indeholder meget korte afsnit om »bilandene «: Island, Færøerne, Grønland og De Vestindiske Øer. J.P. Trap var på det tidspunkt en af landets højest rangerende embedsmænd, han drev udgivervirksomhed, idet han siden 1841 havde stået for udgivelsen af Hof- og Statskalenderen, og han havde i 1857 købt sig ind i reproduktionsanstalten Em. Bærentzen & Co, der stod for reproduktionerne til den 1. udgave af Trap Danmark.

J.P. Trap benyttede ca. 2.000 lokale meddelere, primært landets præster, som der blev korresponderet flittigt med, og som han takker i forordet til 1.-udgaven. På flere måder blev denne lokale opbakning til projektet en af de vigtige kilder til oplysninger om de enkelte lokaliteter – en arbejdsmetode, der i et varierende omfang er fortsat for de efterfølgende fem udgaver.

Det var oprindelig ikke tanken, at værket skulle illustreres, men undervejs udvirkede kabinetssekretær J.P. Trap, at der 1858‑60 blev afsat 4.000 rigsdaler på Finansloven til opmåling af alle landets købstæder.

Værkets fem bind (i alt ca. 2.500 sider) udkom i perioden 1856‑60 (fra 1856 i subskription i hæfteform og fra 1858 i bogform) og blev trykt i 4.800 eksemplarer. Det udkom i kommission hos den nystartede københavnske boghandler G.E.C. Gad. Samarbejdet med Gads Forlag har siden holdt gennem alle seks udgaver.

J.P. Trap stod også i spidsen for redaktionen bag 2. udgave, der udkom i årene 1872‑79. Derefter fulgte 3.-udgaven 1898‑1906, 4.-udgaven 1920‑32, 5.-udgaven 1953‑72 – og i perioden 2015‑22 udkom 6.-udgaven.

Alle seks udgaver har haft hver sin finansiering, projektmodel og redaktion – og efter endt udgivelse har redaktionen lukket sig selv ned igen. Organisationen bag Trap Danmark har således reetableret sig selv indtil nu seks gange.

Den 5. udgave af Trap Danmark rummer en meget komplet og præcis beskrivelse af Danmark og dets landskaber, byer, sogne, historie, natur, kultur og institutioner.

For hver eneste af de ca. 1.900 sogne- og 88 købstadsbeskrivelser findes der i udgaven en rigdom af oplysninger om landets tilblivelse, datidens landskab, kirker, landsbyer og købstæder, herregårde, skove, oldtidsminder, monumenter, lokalhistorie, markante personer og meget andet. Et imponerende kæmpeværk, der indeholder relativt få fejl.

Men trods den imponerende kvalitet bærer indholdet præg af, at det i stor udstrækning naturligvis er forældet, da det er udgivet i perioden 1953‑72. Og læseværdigheden har ikke været prioriteret højest ved tilblivelsen. Man kan snarere opfatte 5.-udgaven som en database – nedfældet og trykt på papir. Det gjaldt om at have mest muligt med, frem for at sikre forståelsen af det væsentligste og beskrive sammenhænge. I den nye, 6. udgave er det anderledes.

Den 5. udgave er imidlertid stadig højst relevant som kilde både i tilblivelsen af 6.-udgaven og for topografisk interesserede. Derfor har projektet bag Trap Danmarks 6. udgave begyndt med at digitalisere 5.-udgaven. Tjenesten Trap 5 online (nu på platformen trap5.lex.dk) er blevet et flittigt benyttet værktøj for de fageksperter, der skrev til og faktatjekkede den nye 6. udgave. I den digitaliserede 5. ugave kan de og andre søge på tværs af de ca. 14.000 sider, som 5.-udgaven består af.

Siden udgivelsen af den 5. udgave har det danske samfund ændret sig gennemgribende: Kommunalreformen i 1970, medlemskab af EF (senere EU) fra 1973, Strukturreformen i 2007, befolkningstilvækst udefra og infrastrukturudvikling mv. har formet og omskabt Danmark endnu en gang. Derfor var der behov for en ny 6. udgave, som samler topografiske og statistiske informationer om Danmark på en overskuelig måde og formidler dem i et moderne sprog både på tryk i bogform og som digitalt univers.

Takket være en bevilling fra G.E.C. Gads Fond blev det på initiativ af den nuværende bestyrelsesformand for Aktieselskabet Trap Danmark, JoachimMalling, i 2008 muligt at igangsætte de indledende undersøgelser vedrørende en 6. udgave af Trap Danmark. Med professor Jørn Lund som formand nedsattes et videnskabeligt råd, der formulerede de indholdsmæssige rammer for værket. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og G.E.C. Gads Fond tilvejebragte i fællesskab de nødvendige midler, og i et tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, Det Kgl. Bibliotek, Rigsarkivet og Nationalmuseet blev en samarbejdsaftale om realiseringen bragt i stand. De fem fonde bag projektet har i alt bevilget ca. 187 mio. kr. til realiseringen af det store projekt, hvortil kommer ca. 3 mio. kr. i tilskud fra sponsorer på Færøerne og i Grønland til de to bind om hhv. Færøerne og Grønland.

Den 6. udgave af Trap Danmark er ikke en revideret eller opdateret 5. udgave. Der er tale om en nyskrevet og nytænkt udgave i forhold til de muligheder, som vor tids trykte og digitale medier giver. Et anderledes værk, hvor der i langt højere grad end i tidligere udgaver af Trap Danmark er tænkt på formidlingsperspektivet uden at give køb på korrektheden. Hvad der står i Trap Danmark, skal være så korrekt, pålideligt og relevant som muligt. Og samtidig skal informationerne være tilgængelige for alle, der betjener sig af det danske sprog, på papir eller på nettet via PC, tablet eller smartphone. For første gang er et dansk storværk af denne karakter planlagt og realiseret som både bogværk og digitalt univers.

Der er imidlertid forskel på bogværket og det digitale univers.

Bogværket i den 6. udgave bliver på ca. 12.000 sider fordelt på 36 bind. I de 31 bind beskrives – kommune for kommune i Danmark – de enkelte steders geologi, geografi, klima, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv. Derudover indgår Trap Danmark Topografisk Atlas, der udkom i november 2015 og i en revideret 2. udgave i november 2017, samt to bind, der beskriver Danmark som helhed, hvoraf det foreliggende er det første. I 2022 vil der desuden blive udgivet to bind om hhv. Færøerne og Grønland, der hver vil udkomme i tre udgaver på færøsk/ grønlandsk, dansk og engelsk.

Der er desuden på grundlag af indholdet i bindene udgivet en selvstændig bog om hver af landets 98 kommuner, bortset fra København, Aarhus, Odense og Aalborg, der er udgivet som selvstændige bind. Disse 94 bøger er i blødt omslag, med et forord af borgmesteren og et indlagt kort i plastiklomme over kommunen i størrelsesforholdet 1:75.000 baseret på 2.-udgaven af Trap Danmark Topografisk Atlas.

Bogværket er en sammenhængende og læseværdig beskrivelse af Danmark, Færøerne og Grønland, hvor redaktionen på ca. 30 fastansatte i samråd med nationale og lokale forskere og eksperter har udvalgt det væsentligste – fra det mest almindelige til det mest specielle – for hver kommune i Danmark, for landet som helhed og for Færøerne og Grønland samt for hvert fagområde. Indholdet er skabt af et stort hold af forskere og eksperter, redigeret af fag-, tekst- og billedredaktører samt kvalitetssikret af eksterne fagkonsulenter, faktatjekkere og korrekturlæsere. Desuden har Trap Danmarks Faglige Råd fastlagt de overordnede redaktionelle principper og kriterier samt bidraget til kvalitetssikringen. De vigtigste redaktionelle metoder og principper er gengivet på s. 242-253 i bind 2.

I forhold til tidligere udgaver er den nye 6. udgave rigt illustreret med ca. 3.700 nye fotos, hvortil kommer arkivbilleder, kort og figurer. I alt har ca. 1.400 fagfolk bidraget til at skabe 6. udgave af Trap Danmark, Færøerne og Grønland.

Det er muligt at benytte bogværket til opslag gennem bøgernes navne- og stednavneregistre, men bøgerne er først og fremmest tænkt som en mulighed for at læse stoffet om den enkelte kommune, Danmark, Færøerne og Grønland i en sammenhæng og i uddrag. Det digitale Trap Danmark egner sig naturligvis bedre til målrettede søgninger og til løbende ajourføringer.

Det digitale univers (trap.lex.dk) består af alt indholdet fra bogværket suppleret med en stor mængde topografiske informationer fra en lang række samarbejdspartnere som fx Slots- og Kulturstyrelsen, Det Kgl. Bibliotek, Rigsarkivet, Nationalmuseet og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering samt institutioner på Færøerne og i Grønland. Det digitale univers gør det muligt at befinde sig et givent sted i rigsfællesskabet og få relevante informationer om netop dette sted. Det er hverken en kopi af bogværket eller en digital bog, men et dynamisk, søgbart og mere personligt redskab, som kan inspirere og guide brugerne på deres digitale eller fysiske rejse rundt i Danmark, Færøerne og Grønland.

Det digitale univers i Trap er frit tilgængeligt som en folkegave fra fondene, der har støttet det samlede projekt. Det ligger på samme platform som Den Store Danske Encyklopædi og andre lignende store værker (lex.dk). Folketinget har besluttet at støtte den løbende drift og vedligeholdelse af denne platform, der er en af de mest benyttede platforme for viden i rigsfællesskabet, med finanslovsmidler indtil videre for perioden 2019-25.