Ofte stillede spørgsmål

Nedenfor kan du få svar på en række spørgsmål om lex.dk. Finder du ikke, hvad du søger, er du meget velkommen til at henvende dig på mail: info@lex.dk.

Med lex.dk får alle fri digital adgang til troværdig information i en løbende opdateret udgave af Den Store Danske og en lang række af de vigtigste opslagsværker i Danmark.

Korrekt og sikker viden er en forudsætning for vores demokrati. I dag er internettet det fælles offentlige rum, hvor vi lærer, læser og debatterer. Her møder vi en uoverskuelig mængde forskellige kilder, og langtfra alt sammen er korrekt. Ikke mindst når det gælder samfundsaktuelle emner, som diskuteres, og som vi er uenige om, er det svært at finde hoved og hale i de informationer, som man kan finde på internettet.

Her vil vi gerne bidrage.

Foreningen bag lex.dk har foreløbig fire medlemmer, Gyldendal A/S, G.E.C. Gads Fond, Danske Universiteter og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Opdateringen af lex.dk er i perioden 2022 til 2025 sikret af en bevilling på finansloven.

Sammen stiller vi en lang række opslagsværker gratis til rådighed: Den Store Danske, Trap Danmark, Dansk Biografisk leksikon, Symbolleksikon m.fl. Ligesom brugerne på lex.dk bliver hjulpet af muligheden for direkte ordbogsopslag for alle de ord, der indgår i Den Danske Ordbog fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Med lex.dk relanceres indholdet fra denstoredanske.dk, som – selv om indholdet ikke har været opdateret i flere år – stadig er et af Danmarks mest brugte sites, når der søges viden.

Vores ambitioner er store: Vi vil skabe et kvalitetstilbud til både skoleelever, studerende og til alle andre, som søger viden om, hvordan verden hænger sammen.

Wikipedia har rigtig meget godt indhold. Forskellen på lex.dk og internettets øvrige tilbud er graden af troværdighed: På lex.dk er der en entydig anerkendt og autoritativ ansvarlig skribent, der med navns nævnelse står ved sit bidrag og dermed skaber tryghed og vished for kvaliteten af indholdet.

Især i forhold til indhold, som omhandler politisk følsomme emner, er det vigtigt, at vi diskuterer på det rigtige vidensgrundlag. Her læner lex.dk sig op af forskerne fra alle landets universiteter og gør det tydeligt, hvor informationen kommer fra.

Kilder som Wikipedia skaber mulighed for at udsætte indholdet for kollektiv kritik. Dokumenterbart forkerte påstande bliver hurtigt rettet, og manglende perspektiver hurtigt tilføjet, fordi hvem som helst kan redigere i en artikel. Det er en fordel, når kompetencerne rækker; men det rummer også skævheder eller mangler, hvis ’bots & trolls’ overtager.

Skal kollektiv kritik fungere i et land af Danmarks størrelse, forudsætter det, at et emne er stort eller interessant nok til at tiltrække mange forskellige brugeres opmærksomhed og kompetencer. Det virker for eksempel fremragende for opslagsordet “Barack Obama” på den engelske Wikipedia; artiklen er fuldstændig, korrekt, letlæst og aktuel takket være en lille håndfuld amatører rundtomkring på jorden, som bruger deres fritid på at passe på netop denne artikel.

At Wikipedia har kunnet lade sig gøre, er et af de mest forbløffende og opmuntrende resultater af det store civilisatoriske eksperiment, som internettet er; men der er også meget, der ikke virker godt nok. Det har for eksempel vist sig at være langt vanskeligere at benytte denne kollektive model for at sikre tillid til en artikel på dansk om eksempelvis det moderne gennembrud eller Møgeltønder. Danmark er et lille land, dansk er et lille sprog, og mange af de ting, der optager danskere, er nicher i den store verden.

Alternativet til kollektiv kritik er derfor tillid til navngivne autoriteter og fagligt velforankrede redaktionelle processer, som står på mål for, at informationen er korrekt, fuldstændig og relevant. Udvikling i den retning pågår i Danmark og hedder lex.dk.

Den Store Danske har ikke været opdateret siden august 2017, og det er derfor et kæmpe arbejde at føre værket up to date. Nu er der etableret en redaktion, og en meget stor gruppe fageksperter vil i de kommende år arbejde med værket. Den første del af projektet bliver dog kun en nødtørftig opdatering af Den Store Danske og en sammenlægning med andre værker på sitet. Vi håber, at der kan findes yderligere finansiering efterfølgende, ellers vil indholdet hurtigt forældes og smuldre.

Alle bidrager: Gyldendal og Gad overdrager vederlagsfrit de digitale brugsrettigheder fra en lang række værker til staten, som modsat bidrager med – i første omgang – finansiering af platformen og den første opdatering.

I andre lande – fx Sverige – er indholdet lagt bag betalingsmure, hvilket betyder, at det kun er en lille del af befolkningen, som har adgang. Her tænker vi, at tilbuddet skal være til gavn for alle, men det kræver, at staten bidrager. Den bedste model herfor er, at der etableres et varigt privat-offentligt partnerskab, der vil påtage sig den fortsatte vedligeholdelse af det indhold, der har kostet mange hundrede millioner kroner for forlagene at tilvejebringe.

Størstedelen af brugerne, som finder Den Store Danske i dag, gør det i forbindelse med deres skolegang i folkeskolens udskoling og i gymnasiet. Læreren henviser elever til sitet, og en meget stor del af brugen er forbundet med skole og pensum. Sådan vil det sikkert også være for lex.dk i en periode, men målgruppen for lex.dk er tænkt større end bare skoleeleverne – målgruppen er borgerne, alle borgerne.

Vi regner med, at den årlige udgift til løbende drift og opdatering vil andrage 20 millioner kr.

Sitet skal bygge på opdateret, forskningsbaseret viden og formidle alle de væsentligste emner af samfundsmæssig betydning. Lex.dk har et videnskabeligt råd, som er garant for indholdet, og får en meget stor gruppe af fageksperter tilknyttet – primært forskere fra universiteterne og sektorforskningsinstitutionerne. Dertil kommer, at der vil være redaktører, som vil have til opgave at sikre, at vi altid står på sikker grund, og at sitet bliver en formidlingsplatform for forskning og videnskab for forskere og universiteter.

Det ligger jo i videnskaben, at vi står på skuldrene af hinanden og til stadighed afprøver og afsøger de resultater og den viden, som er etableret. Derfor vil der også være artikler, hvor vi vil fremhæve, at her er der forskningsmæssig tvivl, og som loyalt refererer flere forskellige forskningsmæssige synspunkter. Men til forskel fra andre sites på nettet vil artiklerne på lex.dk ikke have en politisk, moralsk eller etisk bias i nogen retninger. Lex.dk har ikke som mål i sig selv, at indholdet skal virke “neutralt” eller gengive, hvad de fleste mennesker er enige om. Derimod skal lex.dk gengive, hvad de fleste forskere er enige om – og hvad de er uenige om, når det er relevant.

Den Store Danske har mere end 150.000 artikler, og når de skal opdateres og holdes ved lige, er det helt afgørende, at brugerne deltager. Det sikrer vi ved, at der er mulighed for at bidrage på platformen, men de redaktionelle beslutninger – og om noget skal rettes eller ej – træffes i sidste ende af de fagansvarlige forskere. Alle får mulighed for at bidrage med ændringsforslag og kommentere artikler. Sådan sørger vi også for, at lex.dk ikke bliver elitært og fjernt fra almindelige mennesker.

Vi vil løbende udvælge indholdsmæssige fokusområder, hvor vi indgår aftaler med fagansvarlige forskere, der kan sikre, at indholdet er opdateret, og som skriver manglende artikler. I første omgang har vi valgt dansk politik, samfundsøkonomi, EU, klimaforandringer og selvfølgelig corona. Der vil løbende komme nye emner til.

Samtidig sikrer vi, at de 1.000 mest læste artikler fra Den Store Danske er opdaterede. De 1.000 mest læste artikler står for ca. 25 % af alle sidevisninger på lex.dk og er centrale for de mange skoleelever og studerende, som bruger sitet. Samtidig arbejder vi på at eliminere fejl, mangler og ændringer vedrørende navne, årstal, dødsfald, embeder osv. og sikre løbende opdatering af væsentlige nutidige personer. Endelig skal der tilføjes opslag for nye ord, begreber og fænomener, ligesom der er sproglige og formidlingsmæssige ting, der skal opdateres.

I alt regner vi med at tilknytte ca. 1000 fagansvarlige forskere, der hver især skal opdatere de eksisterende artikler og tilføje nye inden for hvert deres særlige fagområde i Den Store Danske.

Den Store Danske er fortsat et af de mest besøgte ikke-kommercielle indholdssites i Danmark. Tilliden er stor, og hver måned besøger ca. 1 million brugere sitet, og der læses gennemsnitligt næsten 3 millioner artikler om måneden. Adgangen til brugernes hjerte og skærm sikres ved, at vi holder vores løfte om at være troværdige, og at vi sikrer, at man kan finde lex.dk via de store søgemaskiner.

Når det er sagt, så er det rigtigt, at Wikipedia og alskens andre sites har endnu flere brugere, det er derfor, vi er gået sammen på tværs af forlag og vidensinstitutioner – med vores mange forskellige kompetencer har vi både den nødvendige viden og erfaring. Forlagene har talrige opslagsværk og årelang erfaring med formidling, og universiteterne har den faglige viden.

Samfundet. Projektet er 100 % ikke-kommercielt og helt adskilt fra medlemmernes kommercielle aktiviteter.

lex.dk vil løbende udvide kredsen og søge nye partnere. Den første kreds af partnere er centrale i forhold til opdateringen af indholdet og for at sikre, at projektet har en bred samfundsmæssig forankring. Vi vil i de kommende år aktivt række ud og sikre en stor og bred partnerkreds.

Der mangler hverken viden eller holdninger på internettet, men der mangler korrekt information, lex.dk sikrer fri digital adgang til velformidlet viden fra sikre kilder – på dansk og med et dansk afsæt.

Med lex.dk relanceres indholdet fra denstoredanske.dk, som – selv om indholdet og platformen ikke har været opdateret i flere år – stadig er et af Danmarks mest brugte sites, når der søges viden. Samtidig får brugerne adgang til en lang række opslagsværker:

1. Den Store Danske
2. Trap Danmark
3. Danmarks Oldtid
4. Danmarkshistorien
5. Dansk Biografisk Leksikon
6. Dansk Pattedyratlas
7. Dansk litteraturs historie
8. Gyldendals Teaterleksikon
9. Historien om børnelitteratur
10. Naturen i Danmark
11. Nordisk Mytologi
12. Symbolleksikon.

Brugerne på lex.dk bliver desuden hjulpet af muligheden for direkte ordbogsopslag for alle de ord, der indgår i Den Danske Ordbog fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Internettet er en kæmpe kilde til information – og misinformation. Især når det gælder aktuelle, politiske og kontroversielle emner, bliver indholdet ofte farvet i en bestemt politisk retning, og til tider kan man have oplevelsen af, at internettet ligefrem bliver en politisk informationsslagmark.

Blandt flere har der været en almindelig opfattelse af, at næsten al information var tilgængeligt på fx Wikipedia. Dette er dog langtfra korrekt – og især ikke for mindre sprogområder som det danske.

Kilder som Wikipedia skaber mulighed for at udsætte indholdet for kollektiv kritik. Dokumenterbart forkerte påstande bliver hurtigt rettet, og manglende perspektiver hurtigt tilføjet, fordi hvem som helst kan redigere i en artikel. Det er en fordel, når kompetencerne rækker; men det rummer også skævheder eller mangler, hvis ’bots & trolls’ overtager.

Skal kollektiv kritik fungere i et land af Danmarks størrelse, forudsætter det, at et emne er stort eller interessant nok til at tiltrække sig mange forskellige brugeres opmærksomhed og kompetencer. Det virker for eksempel fremragende for opslagsordet Barack Obama på den engelske Wikipedia; artiklen er fuldstændig, korrekt, letlæst og aktuel takket være en lille håndfuld amatører rundt omkring på jorden, som bruger deres fritid på at passe på netop denne artikel.

At Wikipedia har kunnet lade sig gøre, er et af de mest forbløffende og opmuntrende resultater af det store civilisatoriske eksperiment, som internettet er; men der er også meget, der ikke virker godt nok. Det har for eksempel vist sig at være langt vanskeligere at benytte denne kollektive model for at sikre tillid til en artikel på dansk om eksempelvis det moderne gennembrud eller Møgeltønder. Danmark er et lille land, dansk er et lille sprog, og mange af de ting, der optager danskere, er nicher i den store verden.

Alternativet til kollektiv kritik er derfor tillid til navngivne autoriteter og fagligt velforankrede redaktionelle processer, som står på mål for at informationen er korrekt, fuldstændig og relevant. Udvikling i den retning pågår i Danmark og hedder lex.dk.

Vores ambition er, at lex.dk lever videre, og på den måde bliver et samlende sted for store værker, og at lex.dk bliver kulturarvsbevarende og uforgængelig og består som almen, tilgængelig og opdateret vidensportal.

Nu er lex.dk sikret finansiering frem til udgangen af 2025, og derefter håber vi for samfundets skyld, at vi kan sikre tilbuddet fremover.

I en række lande (som fx Finland) findes der ikke længere nationale leksika. I Sverige, Tyskland, Holland, Frankrig og Spanien bliver nationalleksikaene opdateret, men er bag betalingsmure. Den principielle udfordring er, at der inden for undervisningssektoren bruges store offentlige midler på adgang, men uden at indholdet kommer samfundet som helhed til gavn.

Store Norske Leksikon (snl.no) er blandt de få, som har klaret den digitale overgang godt, og det er her, vi har hentet vores inspiration. I den norske model har universiteterne etableret et solidt medejerskab, og de bidrager både økonomisk og med faglig autoritet. Tilsyneladende er det norske nationalleksikon det europæiske leksikon, som forholdsmæssigt har flest brugere i befolkningen, med flere end 3 millioner månedlige brugere tæt ved lige så mange som NRK og den tabloide avis VG.

Selvom leksika og opslagsværker har været erklæret dødt mange gange, så er langt de fleste brugere af Den Store Danske folkeskoleelever og studerende.

Foreningen lex.dk gennemførte i uge 10, 2020 i samarbejde med Voxmeter en omnibusundersøgelse med det formål at afdække danskernes kendskab til og opfattelse af opslagsværker på nettet. Undersøgelsen viser, at Den Store Danske står stærkt blandt de unge. Særligt blandt de yngste unge (15-20 år) er Den Store Danske kendt af stort set alle.

Blandt dem, der i befolkningen som helhed kender denstoredanske.dk, har sitet en meget høj troværdighed. 81 % af alle de danskere, der kender sitet, er helt eller delvis enige i, at man kan stole på indholdet på denstoredanske.dk. De tilsvarende tal for hhv. dansk og engelsk Wikipedia er 53 % og 55 %.

Særligt de unge har meget høj tillid til indholdets troværdighed. Blandt de 15-18-årige er 94 % “helt eller delvist enig i udsagnet om, at jeg generelt stoler på indholdet i Den Store Danske.” Det tilsvarende tal for dansk Wikipedia er 46 %.