Ofte stillede spørgsmål

Nedenfor kan du få svar på en række spørgsmål om Lex. Finder du ikke, hvad du søger, er du meget velkommen til at henvende dig på mail: info@lex.dk.

Med Lex får alle fri digital adgang til troværdig information i en løbende opdateret udgave af Den Store Danske og en lang række andre af de vigtigste opslagsværker i Danmark.

Korrekt og sikker viden er en forudsætning for vores demokrati. I dag er internettet det fælles offentlige rum, hvor vi lærer, læser og debatterer. Her møder vi en uoverskuelig mængde forskellige kilder, og langtfra alt sammen er korrekt. Ikke mindst når det gælder samfundsaktuelle emner, som diskuteres, og som vi er uenige om, er det svært at finde hoved og hale i de informationer, som man kan finde på internettet.

Her vil vi gerne bidrage.

Foreningen lex.dk har fire A-medlemmer: Gyldendal A/S, G.E.C. Gads Fond, Danske Universiteter og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, et B-medlem: Store Norske Leksikon (snl.no), og fem C-medlemmer: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, JP/Politikens Hus A/S, Gymnasieskolernes Lærerforening, Danmarks Biblioteksforening og Ritzaus Bureau A/S.

Opdateringen af Lex er sikret af en bevilling på finansloven frem til og med 2027.

På Lex finder man over 240.000 artikler. En stor del af indholdet stammer fra en lang række opslagsværker, som vi stiller gratis til rådighed: Den Store Danske, Trap Danmark, Dansk Biografisk leksikon, Symbolleksikon m.fl. Brugerne på lex.dk har desuden mulighed for direkte ordbogsopslag for alle de ord, der indgår i Den Danske Ordbog fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Lex bliver brugt af både skoleelever, studerende, undervisere og alle andre, som søger viden om, hvordan verden hænger sammen.

Forskellen på Lex og internettets øvrige tilbud er graden af troværdighed: På Lex er der en entydig anerkendt og autoritativ ansvarlig skribent, der med navns nævnelse står ved sit bidrag og dermed skaber tryghed og vished for kvaliteten af indholdet.

Især i forhold til indhold, som omhandler politisk følsomme emner, er det vigtigt, at vi diskuterer på det rigtige vidensgrundlag. Her læner Lex sig op af forskerne fra alle landets forskningsinstitutioner og gør det tydeligt, hvor informationen kommer fra.

Da Lex blev etableret, var mange af værkerne ikke blevet opdateret i årevis, og det er derfor et kæmpe arbejde at føre værket up to date. Nu er der etableret en redaktion, og mere end 700 fagfolk bidrager til, at Lex er opdateret.

Alle bidrager: Gyldendal og Gad overdrager vederlagsfrit de digitale brugsrettigheder fra en lang række værker til staten, som modsat bidrager med – i første omgang – finansiering af platformen og den første opdatering.

I andre lande – fx Sverige – er indholdet lagt bag betalingsmure, hvilket betyder, at det kun er en lille del af befolkningen, som har adgang. Lex skal være til gavn for alle, men det kræver, at staten bidrager. Den bedste model herfor er, at der etableres et varigt privat-offentligt partnerskab, der vil påtage sig den fortsatte vedligeholdelse af det indhold, der har kostet mange hundrede millioner kroner for forlagene at tilvejebringe.

Når man søger på nettet, ender man ofte på en artikel på Lex. En stor del af brugerne finder Lex i forbindelse med deres skolegang i folkeskolens udskoling, på ungdomsuddannelserne eller på universiteterne, men Lex bruges af mange, som enten hurtigt skal finde en information eller forstå noget mere grundigt.

Den årlige udgift til løbende drift og opdatering andrager ca. 20 millioner kr.

Lex bygger på opdateret, forskningsbaseret viden og har indhold om alle væsentligste emner af samfundsmæssig betydning. Lex har et videnskabeligt råd, som er garant for indholdet, og mere end 700 fageksperter tilknyttet – primært forskere fra universiteterne og sektorforskningsinstitutionerne. Dertil kommer redaktionen, som har det overordnede ansvar for indholdet.

Det ligger i videnskaben, at vi står på skuldrene af hinanden og til stadighed afprøver og afsøger de resultater og den viden, som er etableret. Derfor vil der også være artikler, hvor vi vil fremhæve, at der her er forskningsmæssig tvivl, og som loyalt refererer flere forskellige forskningsmæssige synspunkter. Men til forskel fra andre sites på nettet har artiklerne på Lex ikke en politisk, moralsk eller etisk bias i nogen retninger. Lex har ikke som mål i sig selv, at indholdet skal virke “neutralt” eller gengive, hvad de fleste mennesker er enige om. Derimod skal Lex gengive, hvad de fleste forskere er enige om – og hvad de er uenige om, når det er relevant.

Når de 240.000 artikler i Lex skal opdateres og holdes ved lige, er det helt afgørende, at brugerne deltager. Det sikrer vi ved, at der er mulighed for at bidrage på platformen, men de redaktionelle beslutninger – og om noget skal rettes eller ej – træffes i sidste ende af de fagansvarlige forskere. Alle har mulighed for at bidrage med ændringsforslag og for at kommentere artikler.

I alt regner vi med at tilknytte ca. 1400 fagansvarlige forskere, der hver især skal opdatere de eksisterende artikler og tilføje nye viden inden for hvert deres særlige fagområde på Lex.

Samfundet. Projektet er 100 % ikke-kommercielt og helt adskilt fra medlemmernes kommercielle aktiviteter.

Lex blev etableret af Gyldendal, G.E.C Gads Fond, Det Danske Sprog- og litteraturselskab og Danske Universiteter, og siden er der kommet nye partnere til. Vi vil i de kommende år aktivt række ud og sikre en stor og bred partnerkreds.

Der mangler hverken viden eller holdninger på internettet, men der mangler korrekt information. Lex sikrer fri digital adgang til velformidlet viden fra sikre kilder – på dansk og med et dansk afsæt.

Med Lex får vi alle adgang til mere end 240.000 artikler og indhold fra denstoredanske.dk, Trap Danmark og 13 andre opslagsværker:

• Dansk Biografisk Leksikon
• Danmarkshistorien
• Danmarks Oldtid
• Gyldendals Teaterleksikon
• Nordisk Mytologi
• Naturen i Danmark
• Dansk Pattedyratlas
• Dansk litteraturs historie
• Historien om børnelitteratur
• Symbolleksikon
• Dansk Kvindebiografisk Leksikon
• Trap Grønland
• Trap Færøerne

Brugerne på Lex bliver desuden hjulpet af muligheden for direkte ordbogsopslag for alle de ord, der indgår i Den Danske Ordbog fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Internettet er en kæmpe kilde til information – og misinformation. Især når det gælder aktuelle, politiske og kontroversielle emner, bliver indholdet ofte farvet i en bestemt politisk retning, og til tider kan man have oplevelsen af, at internettet ligefrem bliver en politisk informationsslagmark.

Blandt flere har der været en almindelig opfattelse af, at næsten al information var tilgængeligt på fx Wikipedia. Dette er dog langtfra korrekt – og især ikke for mindre sprogområder som det danske.

Kilder som Wikipedia skaber mulighed for at udsætte indholdet for kollektiv kritik. Dokumenterbart forkerte påstande bliver hurtigt rettet, og manglende perspektiver hurtigt tilføjet, fordi hvem som helst kan redigere i en artikel. Det er en fordel, når kompetencerne rækker; men det rummer også skævheder eller mangler, hvis ’bots & trolls’ overtager.

Skal kollektiv kritik fungere i et land af Danmarks størrelse, forudsætter det, at et emne er stort eller interessant nok til at tiltrække sig mange forskellige brugeres opmærksomhed og kompetencer. At Wikipedia har kunnet lade sig gøre, er et af de mest forbløffende og opmuntrende resultater af det store civilisatoriske eksperiment, som internettet er. Men der er også meget, der ikke virker godt nok. Det har for eksempel vist sig at være langt vanskeligere at benytte denne kollektive model for at sikre tillid til en artikel på dansk om eksempelvis det moderne gennembrud eller Møgeltønder. Danmark er et lille land, dansk er et lille sprog, og mange af de ting, der optager danskere, er nicher i den store verden.

Alternativet til kollektiv kritik er derfor tillid til navngivne autoriteter og fagligt velforankrede redaktionelle processer, som står på mål for at informationen er korrekt, fuldstændig og relevant. Udvikling i den retning pågår i Danmark og hedder Lex.

Vores ambition er, at Lex lever videre, og på den måde bliver et samlende sted for store værker, og at Lex bliver kulturarvsbevarende og uforgængelig og består som almen, tilgængelig og opdateret vidensportal.

Lex er sikret delvis finansiering frem til udgangen af 2027, og derefter håber vi , for samfundets skyld, at vi kan sikre tilbuddet fremover.

I en række lande (som fx Finland) findes der ikke længere nationale leksika. I Sverige, Tyskland, Holland, Frankrig og Spanien bliver nationalleksikaene opdateret, men er bag betalingsmure. Den principielle udfordring er, at der inden for undervisningssektoren bruges store offentlige midler på adgang, men uden at indholdet kommer samfundet som helhed til gavn.

Store Norske Leksikon (snl.no) er blandt de få, som har klaret den digitale overgang godt, og det er her, vi har hentet vores inspiration. I den norske model har universiteterne etableret et solidt medejerskab, og de bidrager både økonomisk og med faglig autoritet. Tilsyneladende er det norske nationalleksikon det europæiske leksikon, som forholdsmæssigt har flest brugere i befolkningen, med over 3 millioner månedlige brugere tæt ved lige så mange som NRK og tabloidavisen VG.