Trap Danmarks indhold

Set i et globalt perspektiv er Danmark et lille fladt landbrugsland, men zoomer man ind, rummer landet et varieret landskab med en rig natur og et særligt plante- og dyreliv.

I Trap Danmark fortælles bl.a. historien om et dramatisk istidslandskab, hvor store gletsjere skabte lange bakker, mens smeltevand dannede vidtstrakte sletter og dale, og isklumper efterladt af gletsjerne blev til dybe søer, da de smeltede. Andre steder kommer endnu ældre tiders aflejringer til syne, som i kysternes store kalkklinter og -knuder eller på Nordbornholm, hvor grundfjeldet og dermed landets allerældste historie dukker op til overfladen.

I Trap Danmark beskrives, hvordan naturen bærer præg af den lange danske kulturhistorie, der bl.a. har skabt naturtyper med en høj biodiversitet eller et særligt dyre- og planteliv. Det gælder naturtyper som de græssede overdrev med orkideer og sjældne dagsommerfugle samt klitplantagerne, der rummer et planteliv, som på mange punkter minder om det, man kan opleve i Nordskandinavien.

Det er dog først og fremmest kysterne, der gør Danmark til noget særligt. Klitterne, klitheden, marsken, strandengene og vaderne er helt særlige naturtyper, hvis lige man ikke finder mange andre steder i verden. Kysterne er desuden rasteplads for de tusindvis af trækfugle, som hvert forår og efterår passerer Danmark på deres vej mod nord og syd. For fuglene er Danmark et vigtigt forbindelsesled til især Nordskandinavien, og steder som Skagens Gren er blandt Europas mest betydningsfulde træksteder.

Historierne om Danmarks natur og landskab er utallige i Trap Danmark, og de er uløseligt forbundet med vores kulturhistorie, vores udnyttelse af landskabet til erhverv og rekreation, og siden midten af 1800-tallet vores forsøg på at beskytte naturen gennem fredninger og direktiver.

Trap Danmark ønsker at bidrage til den fortælling og inspirere vores læsere til selv at gå på opdagelse i den danske natur og det danske landskab – både i bogværket og på stedet.

Historien om Danmarks natur og landskab er bl.a. illustreret med flotte fotografier, illustrationer, geologiske kort, klimatabeller og tabeller over arealanvendelse og bedriftstørrelser.

Danmarkshistorien begynder med de første menneskelige spor, der stammer fra stenalderens rensdyrjægere (12.800 f.Kr.). Siden har menneskelig aktivitet præget landskabet med bl.a. bosætning, bebyggelse og udnyttelse af jorden i forskellige dyrkningssystemer.

Udviklingen fra oldtiden og frem mod nutidens globale servicesamfund er i perioden gået langsomt, til andre tider næsten eksplosivt, betinget af såvel indre forhold som påvirkninger udefra. Klimaforandringer fik betydning for de mennesker, der fulgte byttedyrene og tilpassede sig de havstigninger og -sænkninger, som ad flere omgange ændrede landskabet. Omkring 4000 f.Kr. begyndte de første bønder at rydde skovene og opdyrke jorden. Spor efter oldtidens mennesker kan stadig ses i landskabet, bl.a. i form af de mange gravhøje og jættestuer.

På overgangen til vikingetiden lå der landsbyer jævnt fordelt i landet, og en infrastruktur af veje var etableret. I løbet af vikingetiden blev de første byer dannet, hvoraf de fleste stadig ligger på deres oprindelige placering.

Den sorte død samt et omfattende kirke- og klosterbyggeri i middelalderen fik afgørende betydning for bosætning og bebyggelsen i hele Danmark. Det var også i denne periode, at mange købstæder blev grundlagt. Efter Reformationen i 1536 og frem til ca. 1850 var de første landboreformer og udskiftningen fra anden halvdel af 1700-tallet samt de første inddæmningsprojekter blandt de største begivenheder, der medførte et markant forandret danmarkskort.

I de seneste ca. 150 år har det danske samfund udviklet sig hurtigere og hurtigere. I Trap Danmark beskrives, hvordan landet blev afgørende forandret gennem udbygningen af infrastrukturen med anlæggelse af jernbaner og senere motorveje samt gennem industrialiseringens indflydelse på erhvervsstruktur og bosættelsesmønster. Fra slutningen af 1800-tallet begyndte udviklingen af velfærdssamfundet, der især kom til at præge samfundet efter Besættelsen.

Det administrative Danmarkskort har også ændret sig over tid, senest med Strukturreformen i 2007, da landet blev inddelt i 98 kommuner og fem regioner. Med udgangspunkt i hver enkelt af de 98 kommuner fortæller Trap Danmark, hvordan den generelle historiske udvikling har udspillet sig lokalt i den enkelte kommune for på den måde at skabe en forståelse af sammenhænge og give en forklaring på, hvor vi står i dag.

Historieartiklerne i Trap Danmark er bl.a. illustreret med flotte fotos, en lang række historiske billeder, tidslinje, bebyggelseskort samt tabeller og grafer over erhvervsfordelingen og befolkningsudviklingen.

Danmarks byer ligger spredt over hele landet, og dykker man sammen med Trap Danmark ned i deres historie, afsløres det hurtigt, at byernes placering langt fra er tilfældig, ja, ofte har der ligget en klar ide og en udførlig plan bag. Det gælder for de første danske byer tilbage fra vikingetiden, og det gælder i middelalderen, hvor en betydelig del af det overordnede danske bysystem, som vi kender det i dag, faldt på plads med etableringen af ca. 60 købstæder. Langt størstedelen af disse blev placeret ved en vandvej, datidens hovedinfrastruktur for varetransport.

I Trap Danmark beskrives, hvordan købstæderne og hovedstaden voksede kraftigt i takt med den tiltagende industrialisering og den danske befolkningsvækst i 1800-tallet. Men også en ny type bysamfund, stationsbyen, blev etableret i takt med jernbanenettets spredning. Pludselig voksede gamle landsbyer, og helt nye byer opstod som konsekvens af de mange nye stationer, der blev anlagt. Også vejnettet blev yderligere udbygget, og byer på centrale lokaliteter ved hovedvejene oplevede ligeledes en kraftig vækst. Disse vejbyer blev hurtigt handels- og servicecentre for et stort landbrugsopland.

Efter 2. Verdenskrig begyndte den danske økonomi og velstand at vokse, og som følge heraf voksede også efterspørgslen efter egen bolig, gerne med have. Frem til 1970’erne gik det stærkt med udstykningen af parceller og bygning af enfamiliehuse i de danske byer. Derfra begyndte en udvikling, der i de seneste år er blevet stadig mere tydelig og debatteret. De største byers befolkning vokser, samtidig med at der sker en gradvis affolkning af landets småbyer. Det har i de mindre byer ført til svindende forretnings- og handelsliv samt lukning og centralisering af offentlige institutioner og services. I de hårdest ramte yderområder har flere kommuner nu taget konsekvensen og river tomme huse ned. Andre steder har lokale kræfter formået at skabe et socialt liv og aktiviteter, der kan fastholde og tiltrække nye borgere.

Trap Danmark giver læserne hovedtrækkene i den danske byudvikling og fortæller om de danske byers historie, befolkning, beliggenhed, landskab og arkitektur.

Fortællingen om byerne er bl.a. illustreret med flotte fotos, sjældne arkivbilleder, kort over de vigtigste danske byer, tabeller over byernes befolkning og areal samt byvåben.

Smørrebrød og kolonihaver, H.C. Andersen og Nik & Jay, tangtage og forsamlingshuse, Tal R, dialekter og jyske kapper. Det er alt sammen eksempler på dansk kultur, og i Trap Danmark behandles og forstås kultur i bred forstand.

Den danske kulturhistorie er beretningen om danskernes åndelige og materielle udvikling, som umiddelbart kan synes at rumme mange fællestræk på tværs af landet, men som også gemmer på lokale variationer og særpræg. Sønderjyderne foretrækker deres grønkål finthakket, hvorimod nordjyderne ønsker den grofthakket. Trap Danmarks kulturkategori rummer et utal af små og store fortællinger om danskerne og vores land.

Danmarks landskab og natur har haft stor indflydelse på dagliglivet og kunsten. Kultur er derfor også fortællingen om tilpasningen til omgivelserne, som har påvirket hver egns byggeskik, dagligliv, familieforhold, æstetiske udtryk og sprogets udvikling. Billedkunsten, litteraturen, kunsthåndværket, teateret, dansen og musikken fortolker forskellige tiders landskab og liv og kan undertiden udtrykke en egns særlige mentalitet.

Det fysiske vidnesbyrd findes lige uden for døren; kirkerne, herregårdene og slottene, men også vejene, vi kører på, husene, vi bor i og broerne, der forbinder landet – alt bidrager til den arkitektoniske og værdimæssige historie. Det immaterielle sætter bl.a. sit fingeraftryk i fastholdelsen af grundtvigianismen i højskolernes værdigrundlag og i vores frivillig- og foreningslivs folkedrevne engagement.

I Trap Danmark afdækkes den mangfoldige kultur, Danmark indeholder, både i et historisk og nutidigt perspektiv. Kulturen i dag er mangefacetteret og multikulturelt, og billedet af den kan udfoldes og vinkles i det uendelige. Trap Danmark giver et indblik i den varierede og dog sammenhængende kultur, landet rummer, ved at belyse de kulturelle og mentale forskelle og ligheder mellem de enkelte landsdele helt ned på kommuneniveau og skaber derved en forståelse for det danske kultur- og hverdagsliv.

Kulturen i Trap Danmark er illustreret med bl.a. flotte fotos, sjældne arkivbilleder, kort over kirkernes og herregårdens placering og stilarter samt relevante tabeller.

»Det handler om at opnå danske forhold!« Det er en bærende pointe i den amerikanske samfundsforsker Francis Fukuyamas store værk om landenes politiske udviklingshistorie: The Origins of Political Order (2011).

»Getting to Denmark« lyder Fukuyamas enkle metafor for bestræbelsen på at opbygge lande, som har gode økonomiske og politiske institutioner og er stabile, demokratiske, velstående og uden korruption.

I det store internationale perspektiv fremstår Danmark som en succeshistorie – og et land, mange gerne vil bo og arbejde i. Men bag det velordnede og relativt homogene velfærdssamfund ligger mange brudflader. De forstås bedst, hvis man – som i Trap Danmark − ser dem fra alle hjørner af landet.

I det lokale, kommunale og regionale perspektiv ser man de mange forskellige udgaver af skellene mellem land og by. Landdistriktet kæmper på vidt forskellig vis for at finde nye veje, i takt med at flere danskere følger arbejdspladsernes vandring mod de større byer.

Gamle erhverv udkonkurreres, og nye opnår stærk vækst – med store følger for mennesker og egne. Vi kender ofte de gamle strukturer, men i Trap Danmarks nye fortælling kommer vi tæt på alt det, der nu karakteriserer de forskellige egnsdele.

Helt centralt i det nye Danmark står uddannelsesområdet; hvor veluddannede er vi rundt om i landet, og hvor uddannes vi? I analyserne af befolkningens sundhedstilstand får vi et andet indblik i, hvor forskelligt danskerne lever – og en dybere forståelse af mekanismer og konsekvenser. Beskrivelsen af det politiske liv og de kommunale udviklingsplaner føjer andre aspekter til historien om et lokalt demokrati, hvor man søger veje til at løse tidens mange udfordringer.

Men først og fremmest giver den kommunebaserede beskrivelse af samfund og erhverv et stort og facetteret portræt af, hvordan man fødes, bor, trives, uddannes, arbejder og ældes rundt om i det ganske land. Globaliseringen er en stærk kraft bag udviklingen, men Trap Danmarks lange række af nærbilleder giver vigtige bidrag til at forstå det store billede bedre – og dermed forhåbentlig inspiration til den demokratiske medvirken, der er forudsætningen for at udvikle nye gode løsninger over hele landet.

Samfund og erhverv i Trap Danmark er bl.a. illustreret med flotte fotos samt en lang række relevante figurer, tabeller og grafer, der giver et overblik over danskernes sundhed, boligforhold, uddannelse, arbejdsliv samt politiske og sociale forhold.