Faktaboks

Bind 11: Silkeborg, Favrskov, Skanderborg
Format
23,2 x 27,7 cm.
Sidetal
320
Udgivelsesdato
12. december 2019
ISBN
9788771810158
.

Trap Danmark 6. udgave, bind 11 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Silkeborg, Favrskov og Skanderborg Kommuner. I alt har 204 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Nørre Knudstrup til Voldum og fra Vester Velling til Tebstrup.

Få indsigt i alt fra Asger Jorn og juletræsproduktion til Smukfest og Steinerpædagogik. Besøg Det Midtjyske Søhøjland, der med høje bakker, dybe dale og talrige søer udgør et af Danmarks mest storslåede istidslandskaber. Læs om Frijsenborg Slot, den traditionsrige ildfestregatta og Luftwaffes danske hovedkvarter. Bliv klogere på Øm Kloster, barokanlægget Bidstrup og Tollundmanden, og læs om såvel Michael Drewsens papirfabrik som de omfattende arkæologiske fund i Alken Enge. Også Vilhelm Kyhn, Himmelbjergmalerne, Gudenå, Jyske Bank A/S og Genforeningstårnet, der kroner Ejer Bavnehøj, har fået plads.

Trap Danmark har det væsentligste med.Fra det mest almindelige til det mest specielle.

Opdag Danmark – med Trap.

Se alle bindene i bogværket

Se også kommunebøgerne: Silkeborg, Favrskov og Skanderborg.

ANMELDELSER

Nordjyske Stiftstidende: “Danmark – med de store søer og skove”

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ af Egon Kjøller, 10. marts 2020

“Som konstateret i samtlige hidtil udkomne bind af værket, synes der ikke at mangle noget. Gennem tekst, billeder, kort og tabeller, resultatet af mere end 200 menneskers medvirken, lærer man virkelig sit Danmark at kende.

Det er forholdsvis nemt at forstå de nord- og vestjyske landskaber, søhøjlandets er mere komplicerede, men Traps geologihistorie er god at få forstand af. For eksempel hvordan søerne blev til: i hullerne efter bortsmeltde isklumper, dødisen. Geologien forklarer også vejret..”