Administrative inddelinger

Indtil 1837/41 er det primære fokus på den amtslige indretning, som opstår med amtsreformen i 1662, hvor de tidligere len omdannes til amter.

Ved lov blev i hhv. 1837 og 1841 etableret hhv. købstadskommuner og sognekommuner med hver deres bestyrelse, hhv. byråd og sogneforstanderskaber (fra 1868 sogneråd). Sognekommunerne må ikke forveksles med sognet, som er en kirkelig administrationsenhed, idet en sognekommune i reglen bestod af flere kirkesogne. I nogle tilfælde er den kirkelige sogneinddeling også beskrevet, hvis det underbygger en administrativ pointe.

Med loven i 1841 opstod også amtsrådet, hvorefter der i visse tilfælde desuden må sondres mellem amt og amtsrådskreds, hvor amtet er den samlede administrative enhed, som imidlertid godt kan være delt mellem flere amtsråd, hvis administrative område udgør en amtsrådskreds.

Med Kommunalreformen i 1970 sondredes ikke længere mellem sogne- og købstadskommuner.

Data er hovedsagelig hentet fra digdag.dk

Afgrøder

Markernes areal i hektar (ha) er aggregeret på afgrødenavn og kommune. Markerne er i GIS blevet tildelt kommune efter, hvilken kommune markens tyngdepunkt befinder sig i. Afgrødenavn indeholder 283 kategorier. Hverken Danmarks Statistik eller Eurostat Handbook for Annual Crop Statistics indeholder så finkornet en inddeling af afgrøderne. Vi har derfor udviklet vores egen typologi med skelen til de to ovennævnte kilder. Her har vi især valgt at fokusere på afgrøder med stor økonomisk betydning og på dem, som har stor betydning for landskabets karakter.

Det er undersøgt, om følgende afgrøder anvender en specielt stor andel af kommunens areal eller har en specielt stort areal ud af hele landets produktion:

  • Korn (nedenstående summeringer + Vintertriticale + Vårtriticale + Blanding af vårsåede kornarter + ’Korn + bælgsæd under 50 % bælgsæd’ + Blanding af efterårssåede kornarter + Blanding bredbladet afgrøde, frø/kerne + Quinoa + Boghvede)
  • Hvede (Vårhvede + Vårhvede, brødhvede + Vinterhvede + Vinterhvede, brødhvede)
  • Byg (Vårbyg + Vinterbyg)
  • Rug (Vinterrug + Vinterhybridrug + Vårrug)
  • Havre (Vårhavre + Vinterhavre)
  • Raps (Vårraps + Vinterraps)
  • Sukkerroer (Sukkerroer til fabrik)
  • Kartofler (Kartofler, lægge- (certificerede) + Kartofler, lægge- (egen opformering) + Kartofler, stivelses- + Kartofler, spise- + Kartofler, andre)
  • Juletræer (Pyntegrønt, økologisk jordbrug + Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord) – Samlet landbrugsareal (Areal af samtlige kategorier).

Data er hentet fra kortdata.fvm.dk.Kilde: Landbrugsstyrelsen.

Befolkningens aldersfordeling

Befolkningens fordeling på aldersgrupper i fremskrivningen (for seneste år og 2045) for kommunen og hele landet (se figur).

Befolkningen er opdelt i tre aldersgrupper: 0-14 år, 15-64 år og 65+ år. Aldersgrupperne i procent er udregnet som gruppernes andele af befolkningstallet i kommunen 1. januar det givne år.

Kilde: Statistikbanken herunder:

  • FOLLK1E
  • FRKM116/FRKM117/FRKM118/FRKM119
  • FRLD116/FRLD117/FRLD118/FRLD119
  • FRDK116/FRDK17/FRDK118/FRDK119

Definitioner mv. her.

Anbragte børn og unge

Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen beslutte, at det skal anbringes uden for hjemmet. Anbringelse af 0-17 årige kan ske ud fra forskellige lovgrundlag, og på denne baggrund er anbringelsen af 0-17-årige opdelt i 7 kategorier: Anbringelse med samtykke, anbringelse uden samtykke, formandsafgørelse, uoplyst anbringelse, ungdomssanktion, afsoning og varetægtssurrogat.

Aldersangivelser er alderen beregnet ultimo året for anbringelserne. Populationen af 0-17 årige er pr. 1 januar i året.

Definitioner mv.: her.

Arbejdspladsernes fordeling på brancher

Arbejdspladsernes fordeling på brancher for personer (16-64 år) med arbejdssted i kommune, region og hele landet (se figur).

Data er opgjort efter arbejdsstedsadressen og udtrykker derfor beskæftigelse for dem, som har arbejdsplads i kommunen.

Brancheinddelingen følger den danske branchenomenklatur DB07 (NACE rev. 2/ISIC rev. 4). En fuldstændig beskrivelse af brancherne findes i Dansk Branchekode 2007.

Inddelingen er sammenlagt til følgende seks kategorier:

  • Primære erhverv som består af A Landbrug, skovbrug og fiskeri og B Råstofindvinding.
  • Industri som består af alle underkategorier til industri. Det gælder CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, CB Tekstil- og læderindustri, CC Træ- og papirindustri, trykkerier, CD Olieraffinaderier mv., CE Kemisk industri, CF Medicinalindustri, CG Plast-, glas- og betonindustri, CH Metalindustri, CI Elektronikindustri, CJ Fremstilling af elektrisk udstyr, CK Maskinindustri, CL Transportmiddelindustri og CM Møbel og anden industri mv.
  • Transport, forsyning og bygge og anlæg som består af D Energiforsyning, E Vandforsyning og renovation, F Bygge og anlæg og H Transport.
  • Handel, service og oplevelseserhverv som består af G Handel, I Hoteller og restauranter, N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, R Kultur og fritid og S Andre serviceydelser mv.
  • Forskning, rådgivning og forretningsservice som består af JA Forlag, tv og radio, JB Telekommunikation, JC It- og informationstjenester, K Finansiering og forsikring, L Ejendomshandel og udlejning, MA Rådgivning mv., MB Forskning og udvikling og MC Reklame og øvrige erhvervsservice.
  • Offentlig administration, uddannelse og sundheds- og socialvæsen som består af O Offentlig administration, forsvar og politi, P Undervisning, QA Sundhedsvæsen og QB Sociale institutioner.

Figurens angivelse af andele summerer ikke nødvendigvis til 100, da branchekategorien X Uoplyst aktivitet ikke er medregnet i én af de seks kategorier. Samtidig indgår de beskæftigede i branchen X Uoplyst aktivitet i populationen for udregningen af andele af de beskæftigede i de seks kategorier.

Når erhvervsfordelingen for borgere med bosted i kommunen omtales, er den opgjort efter samme kategorier.

Kilde: Statistikbanken, RAS301.

Definitioner mv. her.

Arealanvendelse (kort)

De to kort dækkende hver kommune er oprindelig i to forskellige skala, hhv. 1:120.000 (Videnskabernes Selskabs kort 1768-1805) og 1:200.000 (SDFE 2015). De vises i Trap Danmark i samme skala og for samme udsnit for hver kommune, typisk mellem 1:250.000 og 1:750.000. Det skal bemærkes, at der var og er glidende overgange og overlap mellem landskabstyperne (fx skov i vådbundsarealer og klitsand i hederne), mens kort altid vil repræsentere en kartografisk generalisering, og mindre afvigelser kan findes.

Kategorien »Agerjord m.m.« dækker over arealer, der ikke er omfattet af de øvrige kategorier, men vil i overvejende grad være agerjord og i mindre grad græsningsarealer. Videnskabernes Selskabs kort viser kun købstæder og ikke landsbyer, og særligt på de ældste af kortene dækkende Sjælland er mindre og middelstore vådbundsområderne langt fra altid medtaget på kortene.

Nedenstående kilder er benyttet:

Arealanvendelse (kort) i Hovedstadsområdet

I området i og omkring Storkøbenhavn (bind 28-31) er anvendt kort i mere detaljerede skalaer til at belyse arealanvendelsens udvikling end i det øvrige af landet. Kommunerne her er betydeligt mindre målt i areal, og det er derfor fundet nødvendigt at vise kort af en tilsvarende større skala, da der ellers ville være alt for få oplysninger og variationer med. Der vil i disse kommuner altid blive vist tre vektoriseringer af de nedenstående kortserier; men hvilke afhænger af, hvilke kort der er fundet mest hensigtsmæssige for at vise udviklingen i kommunen:

  1. De ældste matrikelkort i skalaen 1:4.000 (såkaldte O1-kort) fra omkring 1810. Kortserien er den ældste detailkortlægning af hele landet, og den blev udarbejdet i forbindelse med en ny jordskat (den såkaldte 1844-matrikel). Kortene er måske den mest komplekse af de danske kortserier, men de er omvendt også nogle af de mest anvendte af kulturhistorikere pga. deres store detaljerigdom. Nogle af dem er genbrugte udskiftningskort fra slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, andre er baseret på nye opmålinger i begyndelsen af 1800-tallet, og andre igen er kombinationer af udskiftningskort og nye opmålinger. Da kortene kan være meget svære at tyde pga. deres alder og slitage, blev både O1-kortene og de efterfølgende matrikelkort (O2-kort fra sidste halvdel af 1800-tallet) georefereret. Arealanvendelsen var blevet kopieret til O2-kortene, og disse er langt lettere at aflæse i dag. Kortene er downloadet fra hkpn.gst.dk.
  2. De høje målebordsblade i skalaen 1:20.000 fra omkring år 1900. Kortene er primært udarbejdet til militært brug, og de er baseret på opmålinger af Generalstabens Topografiske Afdeling. Kortene kan i dag trækkes fra kortforsyningen.dk, hvor de allerede findes georefererede.
  3. De lave målebordsblade i skalaen 1:20.000 fra hhv. omkring 1930 og omkring 1950. Kortene er opdateringerne af de ovenstående kort og er udgivet af Geodætisk Institut. Kortene fra omkring 1930 er en mere fuldstændig opdatering end udgaven omkring 1950, men udgaven fra omkring 1950 rammer ind i et tidspunkt, hvor der begynder at ske en stor udvikling i kommunerne, og de har desuden den store fordel, at de kan sammenlignes med den landsdækkende serie af flyfotos (ortofotos) fra 1954 – de såkaldte Basic Cover – i tvivlstilfælde. Udgaven fra omkring 1930 kan trækkes georefereret fra kortforsyningen.dk, mens udgaven fra 1950 er downloadet fra hkpn.gst.dk og georefereret.
  4. 4 cm-kort i skalaen 1:25.000 fra omkring 1967 (Geodætisk Institut) og omkring 1995 (Kort & Matrikelstyrelsen). Kortene er baseret på luftfotos og rekognosceringer i områder, og begge serier kan trækkes fra kortforsyningen.dk.
  5. Geodanmark i skalaen 1:10.000 fra 2018, der er trukket fra kortforsyningen.dk i vektorformat.

Kortene er, på nær Geodanmark, beskrevet nærmere i Kort som kilde af Peter Korsgaard (2006). Kortene blev vektoriserede i den skala, som de er udgivet i, og de allermindste detaljer (ca. <1mm) kan derfor blive generaliseret væk. I Trap Danmark gengives kortene, så der kan være tre kort på en side, hvilket typisk giver en skala på omkring 1:100.000. Hele arealet inddeles i fem klasser:

  1. Bebyggelse. Byer, landsbyer og større sammenhængende bebyggelser er afgrænset, så bygninger, deres haver og infrastruktur imellem disse medtages i denne kategori. Enkeltliggende huse og gårde medtages derimod ikke. På de lave målebordsblade er frugtplantager vist med samme signatur som haver, men disse er – så vidt de er kunne konstateres, fx gennem studier af fx Basic Cover 1954 – ikke medtaget som bebyggelse ved vektoriseringen.
  2. Søer. Denne arealklasse er den mest stabile af de fem, men nogle søer bliver dog drænet og tørlagt, mens enkelte søer opstår ved tørveskær, ved større anlægsarbejde og ved etablering af rekreative anlæg.
  3. Vådbundsarealer, hvor både eng og mose medtages. På matrikelkortene omkring 1810 falder relativt store områder inden for denne kategori, da det er inden, at den store dræning af landskabet sker, men det er dog usikkert, hvor vandlidende disse områder har været: Måske har dele af arealerne mere haft karakter af vedvarende græsningsarealer, der periodisk har været dækket af vand. Senere, på de høje og lave målebordsblade, ses mange enge og moser tilplantet med mere eller mindre spredt trævækst, men dog stadig med eng- og mosesignatur. Disse områder er ved målebordsbladene medtaget som vådbundsarealer, selv om det reelt er en blandingsarealklasse. Mange af områderne er på de senere 4cm-kort klassificeret til skov, efterhånden som dræning og skovvækst er taget til.
  4. Skov. Kun egentligt skov er medtaget, men enkeltstående træer og træbevoksning i eng og mose på vådbund ikke er medtaget i arealklassen.
  5. Landbrug m.m. Denne arealklasse er reelt en restklasse, men den vil i overvejende grad dække over landbrugsarealer. Desuden vil der indgå mindre arealer af infrastruktur og enkeltliggende bebyggelser.

Arealanvendelse (tabel)

Arealanvendelse er udregnet for hver af de nuværende kommuneområder for fire tidssnit på baggrund af historiske kort og historisk arealstatistik. For 2015, se »Arealanvendelse (Figur)« herunder.

I det første tidssnit (1688-1805) er ager-opgørelserne taget fra Christian 5.s matrikel 1688 (se »Bebyggelseskort« herunder), mens arealerne for skove, heder, klit/indsande samt købstæder er udregnet fra Videnskabernes Selskabs kort 1768-1805. Da vådbundsarealerne kun er sparsomt vist på de først udarbejdede kort af Videnskabernes Selskabs kortserie, er andelen af vådbundsarealer udregnet på følgende måde: andelen af vådbundsarealer på Videnskabernes Selskabs kort, dog mindst andelen af ferskvandsdannelser på jordartskortet 1:200.000. Andelen er dog stadig i flere kommuner for lav i forhold til de reelle forhold i perioden, og en del af kategorien »Andet« dækker sandsynligvis over mere eller mindre vandlidende områder. Bemærk i øvrigt, at tidssnittet dækker over en lang periode, hvor der – i varierende omfang – er sket opdyrkninger fra 1688 til perioden 1768-1805. Tallene skal således benyttes med en vis forsigtighed, men er dog det bedste tilgængelige kildemateriale. Det næste tidssnit, 1881, er udarbejdet på baggrund af landbrugstællingen på sogneniveau af Jørgen R. Rømer i forbindelse med forskningsprojektet AGRAR2000 og agrigeret op til kommuneniveau af Trap Danmark. I tidssnittet ca. 1950 er kilden til ager-opgørelserne og skov fra landbrugsstatistik 1951, igen venligst stillet til rådighed af Jørgen R. Rømer og AGRAR2000, mens de øvrige kategorier bygger på digitaliseringer af første generation af 1 cm-kort fra primært 1950’erne hos Trap Danmark.

Det skal dermed pointeres, at tabellens tal bygger på historiske kilder, hvor de bagvedlæggende metoder, kortskalaer og de præcise definitioner på arealanvendelserne er varierende – det kan ikke helt undgås, når der arbejdes med historisk-statistisk materiale af denne type. Eksempelvis medtager Videnskabernes Selskabs kortserie 1768-1805 kun købstæderne som byer, og første generation af 1 cm-kort fra ca. 1950’erne (1946-62) har kun større og samlede bebyggelser med som byer. De moderne kort medtager derimod flere områder som bymæssig bebyggelse. For forfatterne har tabellen dog været et godt grundlag for at kunne skrive om landskabets historie og udvikling, og forfatterne har været bevidste om styrker og svagheder ved tabellen. Da forfatterne i varierende grad også kan bruge supplerende og spredte kilder, kan der i teksterne også forekomme beskrivelser, der ikke nødvendigvis afspejles direkte i tabellen, fx vedrørende byernes udvidelserne over tid. Kildevalget og metoderne er udarbejdet i samråd og dialog med flere forfattere og flere fagkonsulenter for at kunne opnå det bedst mulige resultat.

Nedenstående kilder er benyttet:

  • Pedersen, Henrik: De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V’s Matrikel 1688. København 1928.
  • Dam, Peder & Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen: Historisk-geografisk atlas, atlas over Danmark. København 2008.
  • SDFE, Videnskabernes Selskab: hkpn.gst.dk. Lokaliseret december 2015.
  • SDFE, Videnskabernes Selskab: kortforsyningen.dk. Lokaliseret december 2015.
  • HisKIS.dk: Danmark 1:200.000, vektor. Lokaliseret december 2015.
  • GEUS: »Danmarks Digitale Jordartskort i 1:200.000«. København 2016.
  • Det Statistiske Bureau (1884): »Arealets benyttelse og udsæden«, Statistisk Tabelværk, 4. række Litra C., Nr. 4.
  • Danmarks Statistik (1955): »Det samlede areals benyttelse 1951«, Statistisk Årbog 1955.
  • SDFE: 1 cm-kort (ældste generation).

For udgivelser, hvor redaktionen er afsluttet efter juni 2018, er tabellen ikke publiceret i bogværket, da de præcise tal i tabellen foregiver en præcision, som de anvendte metoder og kilder ikke kan leve op til. Tabellen rummer dermed for store risici for fejltolkninger. Der er i stedet alene publiceret kort over arealanvendelsen til forskellige tider.

Arealanvendelse (figur)

Andelen af arealanvendelse pr. kommune og for landet som helhed er udarbejdet af Aarhus Universitet ved Tommy Dalgaard 2015. Udregninger er sket på baggrund af det digitale topografiske kort KORT10, der er det officielle danske GIS-korttema fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE).

Bebyggelseskort

Bebyggelseskortet angiver antallet af gårde i landsbyerne i 1688, idet gårde er defineret som havende mindst 1 tønde hartkorn, og landsbyer er defineret som indeholdende mindst tre gårde. Bebyggelser med en og to gårde er kortlagt som hhv. enkeltgårde og dobbeltgårde. Herregårde er kortlagt som en separat gruppe. Huse uden jord eller med kun ganske lidt jord (mindre end 1 tønde hartkorn) er ikke vist. Det oprindelige kildemateriale er udarbejdet i forbindelse med Christian 5.s matrikel, senere indsamlet og systematiseret i De danske Landbrug (1928) og kortlagt til GIS i forbindelse med Historisk-geografisk atlas (2008).

Selv om definitionerne og kilderne herover er blandt de hyppigst anvendte af historikere, skal det dog pointeres, at andre grænseværdier, definitioner og kilder kan give et lidt andet billede af bebyggelsesstrukturen.

Nedenstående kilder er benyttet til kortene:

  • GEUS: Danmarks Digitale Jordartskort 1:200.000. København 2016. (Geologiske kort fra GEUS er dateret efter det årstal, de er downloadet af Trap Danmark).
  • Pedersen, Henrik: De danske Landbrug, fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. København 1928
  • Dam, Peder & Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen: Historisk-geografisk atlas, atlas over Danmark. København 2008.

Bedriftsstørrelse (figur)

Bedriftsstørrelserne pr. kommune og for landet som helhed er udarbejdet af Aarhus Universitet ved Tommy Dalgaard 2015. Udregningerne bygger på en kombination af særudtræk fra Danmarks Statistik, indtastede statistikoplysninger og krydsning med diverse GIS-lag.

Befolkning og areal i byer med mindst 200 indbyggere

Ud over de byer, der er udvalgt til særskilt beskrivelse i Trap Danmark (se afsnit 4.10 i kapitlet »Redaktionelle Metoder, principper og kriterier«, bind 2, s. 246-253) eller her, oplistes for de fleste kommuner i begyndelsen af kapitlet »Byerne« alle kommunens byer i tabelform. Byerne er defineret ud fra samme kriterier som hos Danmarks Statistik: mindst 200 indbyggere ved seneste befolkningsopgørelse pr. 1. januar. Tabellen angiver det senest offentliggjorte befolkningstal fra januar samt byens areal samme år baseret på kortdata fra Danske Stednavne (SDFE). Tabellen er udeladt for enkelte kommuner omkring København, hvor flere af byerne er vokset sammen.

Kilde: Danmarks Statistik (statistikbanken.dk/by1) og Danske Stednavne (SDFE).

Befolkningsudvikling og befolkningstal

Befolkningsudvikling og fremskrivning 1971-2045, for kommune, region og hele landet. Indeks 1971=100 (se figur).

Opgjort som antallet af personer med bopæl i Danmark, 1. januar.

Der er korrigeret i forhold til de nye kommunegrænser:

Befolkningstallet fra 2005 til udgivelsesåret er opgjort ud fra kommunegrænserne fra Strukturreformen i 2007 (Kommune07). Befolkningstallet for fremskrivningsperioden er opgjort ud fra den nyeste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik.

Befolkningstal 1993-2004 er fra Indenrigsministeriet, som har skønnet de historiske befolkningstal for de nye kommuner. Delte kommuner er medregnet i det skønnede tal i forhold til den andel af indbyggerne i kommunen, der er overgået til den nye sammenlagte kommune.

Befolkningstal 1971-92 til grundlag for figuren er skønnede tal ud fra egne beregninger. For at estimere befolkningstallene ud fra kommunegrænserne fra 2007 er kommunerne fra 1970 lagt sammen. For de fleste kommuners vedkommende er der overensstemmelse mellem kommunegrænserne efter 1970- og 2007-reformerne. I de tilfælde, hvor en kommune er blevet splittet ved Strukturreformen, er der foretaget en korrektion for at opnå kontinuerte grafer i 1993. Forskellen på egne beregninger for 1993 og Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger er lagt til befolkningstallet i perioden 1971-92.

Til afrapportering af absolutte befolkningstal i kommunen før 2005 tages der udgangspunkt i Peder Dam og Jørgen R. Rømer, opgørelse opgjort primært i forbindelse med forskningsprojektet AGRAR2000, hvor befolkningstallet er aggregeret ud fra sognetal i stedet for kommunetal.

Grundet kommunale grænseflytninger i 1970’erne er der lavet særlige korrektioner for befolkningstallet i Glostrup, Hvidovre og Brøndby Kommuner. Dette er gjort, så den indekserede udvikling i figuren ser ud, som den ville have gjort, hvis kommunerne allerede i perioden 1970-80 havde grænser tilsvarende til dem, der er efter 2007-reformen.

Kilde: BEF1 (1971-1978), BEF1A (1979-1992), Noegletal.dk (1993-2004), BEF1A07 (2005-2007), FOLK1E (2008-seneste år) & FRKM116/FRKM117/FRKM118 og senere år (seneste år -2045).

Definitioner mv. her.

BefolkningstæthedAntal indbyggere pr. 1. januar pr. km2. Gennemsnit for kommuner i amtet, hovedstaden og landet er beregnet som områdets indbyggertal divideret med områdets areal.

Kilde: Noegletal.dk

Se nærmere definition på: noegletal.dk/ntInfo18A. Lokaliseret 16. maj 2018.

Befolkningsudvikling (byerne)

Der vises grafer over befolkningstallene for alle byer, der er udvalgt til særskilt beskrivelse i Trap Danmark. For købstæderne går graferne, for så vidt kilderne forefindes, tilbage til 1787, hvorfra den første sikre og landsdækkende folketælling stammer. For øvrige byer går graferne, for så vidt kilderne forefindes, tilbage til 1921. Ved flere byer forefindes tallene ikke for hele perioden, typisk den ældre del, såfremt byen først fik købstadsstatus efter 1787, eller hvis den ikke var stor nok til at blive medtaget i bystatistikkerne.

Grundlaget for graferne over befolkningstallenes udvikling er problematisk, fordi folketællinger har defineret byerne på forskellig måde fra år til år, og fordi afgrænsningen af den enkelte by er en variabel størrelse. Byer kan vokse på en række måder:

  • Befolkningsvækst uden grænseændringer (+ fødte – døde + indvandring – udvandring).
  • Vækst med udvidelse af bestående grænse (nybyggeri inden for 200 m’s afstand af eksisterende grænse).
  • Byen kan vokse sammen med anden, fx ved at der bygges et nyt hus mellem to eksisterende byer, hvor dette hus ligger nærmere hver af dem end 200 m.
  • En bebyggelse med under 200 indbyggere vokser sammen med en eksisterende by på samme måde som ovenfor.

1801-1976 blev Hovedstadsområdet og provinsbyerne (købstæder, handelspladser og flækker) og deres forstæder (siden 1911) definerede som hele kommuner uanset deres bymæssighed. Deres befolkningstal kan altså forandres som følge af ny grænsedragning. 1901-60 anvendte man begrebet bymæssighed om byer på landet og brugte en fysisk definition (mindst 200 indbyggere og højst 200 m mellem husene). Siden 1976 er alle byer afgrænset efter denne fysiske definition. Det gælder dog ikke for Hovedstadsområdet, der fortsat er afgrænset som et antal hele kommuner.

Byer kan i øvrigt »fødes« (dvs. vokse over 200 indbyggere) og »dø« (falder under 200 indbyggere), og de kan »udvandre« og »indvandre« (Sønderjylland 1864-1921).

Frem til 1935 talte man den tilstedeværende befolkning, derefter den bosiddende.

Følgende kilder er benyttet:

  • Danmarks Statistik – STATISTIKBANKEN.DK/BY1: Folketal d. 1. januar efter byområde, alder og køn (2010-2016). Lokaliseret maj 2016.
  • Danmarks Statistik – STATISTIKBANKEN.DK/BEF44. Folketal d. 1. januar efter byområde (2006-14). Lokaliseret maj 2016.
  • Danmarks Statistik – STATISTIKBANKEN.DK/BEF4A. Folketal d. 1. januar efter byområde (1976-2004). Lokaliseret maj 2016.
  • Dansk Center for Byhistorie: Den Digitale Byport. Danmarks købstæder. Befolkningstal 1787-2004: dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/2004. Lokaliseret januar 2016.
  • Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser. 4. Række, 101. Bd., 1. Hæfte. København 1936.
  • DANMARKS STATISTIK: Statistiske Meddelelser. 4. Række, 128. Bd., 1. Hæfte. København 1946.
  • DANMARKS STATISTIK: Statistiske Meddelelser. 4. Række, 166. Bd., 1. Hæfte. København 1957.
  • DANMARKS STATISTIK: STATISTISKE MEDDELELSER 1968: 3. København 1968.
  • DANMARKS STATISTIK: STATISTISK TABELVÆRK 1975: VII. København 1975.

Befolkningsudvikling (kommunehistorie)

Befolkningsudviklingen for hver kommune fra 1787 til i dag er hentet fra opgørelserne af folketællingerne op til 1970 og derefter fra opgørelserne udarbejdet fra CPR-registeret, se kilderne herunder. Befolkningstallet blev opgjort på sogneniveau fra 1787, og dette materiale er indsamlet, digitaliseret og kortlagt af Peder Dam og Jørgen R. Rømer, primært i forbindelse med forskningsprojektet AGRAR2000, i perioden 1998-2012. Sognetallene er efterfølgende blevet samlet og aggregeret op til de nuværende kommuner af Jørgen R. Rømer og Trap Danmark med udgangspunkt i Danmarks Administrative Inddeling efter 1660 (1984) og Digitalt Atlas over Danmarks Administrative Geografi (digdag.dk). Dataene pr. kommune vil være behæftet med en mindre usikkerhed, da befolkningstal er opgjort forskelligt fra folketælling til folketælling, og da en mindre del af sognene lå delvis inden for to eller flere af de nuværende kommuners område, og disse kun kan henføres til én af kommunerne. I enkelte kommuner, hvor der er få sogne, og hvor der er stor uoverensstemmelse mellem de historiske sognegrænser og de nuværende kommunegrænser, er dette kommenteret. På grund af flere kildemæssige udfordringer er folketællingen i 1769 fravalgt.

Nedenstående kilder er benyttet:

  • Danmarks Statistik, Folketællinger 1787-1970: dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=019592.
  • Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk/BEF4B: Folketal d. 1. januar efter sogne. Lokaliseret maj 2015.
  • Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk/KM5: Folketal d. 1. januar efter sogn, køn, alder og folkekirkemedlemsskab. Lokaliseret maj 2015.
  • noegletal.dk: Befolkning 1993-2006. Lokaliseret maj 2015.
  • Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk/FOLK1A: Folketal d. 1. i kvartalet efter område, køn, alder og civilstand. Lokaliseret maj 2016.

Beskatningsgrundlag pr. indbygger

Kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag, inkl. ligningsprovenu, tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier og et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat i kr. pr. indbygger 1. januar. Andelen af de afgiftspligtige grundværdier udgør for 1993 7,5 %, for 1994-99 6,5 %, for 2000-06 7 %, for 2007-08 9,4 % og for 2009 9,6 %.

Kilde: Noegletal.dk

Beskæftigelse efter sektor (med arbejdssted i kommunen)

Opgjort efter Danmarks Statistiks kategorier:

  • Stat
  • Regioner
  • Kommuner
  • Sociale kasser og fonde
  • Offentlige virksomheder
  • Private virksomheder
  • Private non-profit organisationer
  • Uoplyst.

Procenttallene er udregnet som hver sektors andel af summen for alle sektorer.

Kilde: Statistikbanken, RAS305.

Definitioner mv. her.

Beskæftigelses- og forsørgelsesstatus

Jf. tabel: Beskæftigelse og forsørgelse for indbyggerne i kommunen, regionen og hele landet.

I tabellen bruges denne opdeling:

  • Selvstændige (Inkl. medarbejdende ægtefælle) (A+B)
  • Lønmodtagere (C+D+E+F+G+H)
  • Arbejdsløse (I)
  • I alt i arbejdsstyrken (A+B+C+D+E+F+G+H+I)
  • Kontanthjælp eller introduktionsydelse (Q)
  • Førtidspension (U)
  • Efterløn eller fleksydelse (V+W)
  • Alderspension (X+Y)
  • Personer under uddannelse (Z)
  • Børn og unge (Æ)
  • Andre uden for arbejdsstyrken (J+K+L+M+N+O+P+R+S+T+Ø)
  • I alt uden for arbejdsstyrken (J+K+L+M+N+O+P+Q+R+S+T+U+V+W+X+Y+Z+Æ+Ø)
  • I alt (summen af alle kateorier).

Tabellen viser kategorierne som andele af summen i alt.

Kilde: Statistikbanken, RAS209.

Definitioner mv. her.

Beskæftigelse

Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordeler sig på tre hovedgrupper ifølge den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik:

  • Beskæftigede er personer, der udfører arbejde i mindst én time i referenceugen. De beskæftigede er enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. Lønmodtagere består for det første af personer i arbejde. Det vil sige personer, som i referenceperioden – mod en form for betaling udfører et arbejde i mindst én time. For det andet omfatter gruppen af lønmodtagere personer, som er midlertidigt fraværende fra et job. Det vil sige personer, som i referenceperioden er fraværende (midlertidigt fraværende under 45 dage eller fraværende på grund af sygdom, børnepasnings- eller barselsorlov), men som har en fast tilknytning til en arbejdsgiver. Selvstændige og medarbejdende ægtefæller er ligeledes personer, som i referenceperioden udfører et arbejde, der indebærer en fortjeneste. Desuden består gruppen af selvstændige og medarbejdende ægtefæller, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet. Selvstændige er personer, som ejer en personligt ejet virksomhed, dvs. typisk en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab. Medarbejdende ægtefæller er personer, der får overført dele af virksomhedens overskud fra ægtefællen. Medarbejdende ægtefæller med lønaftale opgøres som lønmodtagere. Aktiverede, som er i støttet beskæftigelse og modtager løn (arbejdsmarkedsbidragspligtig A indkomst), opgøres ligeledes som beskæftigede. Det drejer sig om personer i løntilskud, flexjob, skånejob, servicejob, voksenlærlinge og personer i revalidering. Personer, som er i virksomhedspraktik, modtager ikke løn, og er derfor ikke opgjort som beskæftigede.

  • Arbejdsløse omfatter personer, som i referenceperioden: 1) ikke er i arbejde, 2) er til rådighed for arbejdsmarkedet og 3) søger arbejde. I lighed med den officielle ledighedsstatistik er de ledige i RAS opgjort som personer, der er bruttoledige. Bruttoledige består af aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet jobklar, samt nettoledige, som er ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet jobklar. Bruttoledige, som er aktiverede i et job med løn, opgøres som beskæftigede i RAS.

Personer uden for arbejdsstyrken består af flere delgrupper. Her prioriteret efter sikkerheden omkring de tilgrundliggende oplysninger og på grundlag af graden af potentiel tilknytning til arbejdsmarkedet. Prioriteret rækkefølge er således:

  1. Personer der er offentligt forsørgede (personer i beskæftigelse uden løn, vejledning og opkvalificering, modtagere af revalideringsydelse, modtagere af ledighedsydelse, modtagere af barsels- eller sygedagpenge fra ledighed, personer på børnepasningsorlov, modtagere af kontanthjælp, modtagere af introduktionsydelse, delvist ledige, modtagere af efterløn og modtagere af fleksydelse).
  2. Personer under uddannelse.
  3. Børn og unge (dvs. personer under 16 år).
  4. Modtagere af alderspension eller anden pension.
  5. Øvrige uden for arbejdsstyrken.

Hvis en person modtager flere forskellige typer af offentlig forsørgelse, er tilstanden med flest ugentlige timer valgt som den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Herudover består personer uden for arbejdsstyrken af alderspensionister, personer under uddannelse, børn og unge og gruppen »øvrige uden for arbejdsstyrken«

Definitioner mv. her.

BNP (brutto national produkt) pr. indbygger for kommunen

Tallet er udregnet som BNP for et givet år divideret med befolkningstallet 1. januar samme år.

Tallet benyttes blandt andet i tabellen Personlige indkomster og familiefordelte formuer. Når der ses på BNP i enkelte år, bruges årets tal i »løbende priser«. Når der ses på udviklingen i BNP i en periode, bruges indekstal baseret på »2010 kædede værdier«.

Kilde: Danmarks Statistik særkørsel for Trap Danmark A/S.

Definitioner af BNP mm. her.

Boliger (ubeboede)

En bolig er ubeboet, hvis en enhed i Bygnings- og boligregistret (BBR) har en af de tre boligtyper: 1) egentlig beboelseslejlighed, 2) blandet erhverv og 3) bolig, enkeltværelse, og der ikke ifølge CPR er personer på adressen på referencetidspunktet. Døgninstitutioner og fritidshuse uden CPR-tilmelding tæller ikke som ubeboede boliger. Vi har også valgt ikke at medregne fritidsboliger, da de ikke kan forventes at være beboede.

En del af boligerne er kortvarigt tomme i forbindelse med flytning, andre bruges som fritidsbolig, mens resten er reelt ubeboede. De ubeboede boliger kan altså godt være benyttet til et formål.

Andelen af ubeboede boliger er derfor opgjort som antallet af ubeboede boliger pr. beboede og ubeboede boliger i kommunen pr. 1. januar i et givent år.

Kilde: Statistikbanken, BOL101.

Definitioner mv. her.

I nogle sammenhænge henvises også til en alternativ opgørelse fra Boligøkonomisk Videnscenter. Se link.

Boligers ejerforhold

Boligers ejerforhold er registret i Bygnings- og boligregistret (BBR). Det har de efterfølgende koder:

  1. Privatpersoner eller I/S (BBR-kode 10)
  2. Alment boligselskab (BBR-kode 20)
  3. Aktie-, anpart-, andet selskab (BBR-kode 30)
  4. Privat andelsboligforening (BBR-kode 41)
  5. Offentlig myndighed (BBR-koder 50,60,70,80 Beliggenhedskommune, anden kommune, Stat, Region)
  6. Andet/Uoplyst (BBR-koder 0,40,90 Uoplyst, Forening, selvejende institution, Andet enhedsejerforhold).

Kilde: Statistikbanken, BOL101.

Se mere her.

Boligers opførelsesår

Antal boliger med et givet opførelsesår er et resultat af til- og afgang siden sidste Boligopgørelse. Oplysningerne i BBR er oprindeligt fra 1977 indsamlet hos ejendomsejeren om oplysning vedr. opførelsesår for ældre bygninger.

Kilde: Statistikbanken, BOL102.

Se nærmere definition her.

Boligers størrelse i kvadratmeter

Boligarealet er arealet af samtlige beboelsesrum inkl. køkken, bad, wc-rum, herunder boligareal i udnyttet tagetage.

Kilde: Statistikbanken, BOL103.

Se nærmere definition her.

Boligpriser pr. kvadratmeter

Prisen pr. m2 beregnes først for den enkelte ejendom og dernæst for hhv. postnummer og kommune som helhed ved summering af de enkelte m2-priser, delt med antal handler i alt. Der offentliggøres ikke m2-priser på postnummer- og kommuneniveau, hvis der er mindre end fem handler i den omhandlede periode. I statistikken frasorteres ejendomme med særligt høje eller lave realiserede handelspriser, hvilket sker for at undgå, at atypiske ejendomme påvirker statistikken og for at imødegå tastefejl.

Kilde: Finansdanmark, Danmarks Statistik særkørsel for Realkreditrådet, BM010.

Borgmesterforord

Borgmesterforord i kommunebøgerne står for borgmesterens egen regning. Trap Danmark har alene sørget for en korrekturlæsning.

Bykort

.

Alle byer, der er udvalgt til særskilt beskrivelse i Trap Danmark, får udarbejdet et bykort. Kilden til kortene er Kort10, vektor og GeoDanmark fra og med bind 29, fra SDFE, der downloades løbende. Geodataene fra Kort10/GeoDanmark er tilpasset efter nedenstående signaturer og suppleres dertil af et mindre antal ekstra lokaliteter og navne fra redaktionens side, såfremt disse steder er centrale i beskrivelsen og forståelsen af byen.

Alle kort er i skalaen 1:10.000, ligesom Kort10/GeoDanmark er det, mens størrelsen på kortene varierer fra en til tre spalter afhængig af byens størrelse og form samt ud fra pladshensyn. Det er ikke muligt at vise byernes fulde udstrækning, men kortet er centreret omkring byens »centrum«: primært efter bykerne, historisk kerne, centrale gå- og handelsgader samt centrale infrastrukturer som fx jernbanestation.

Børnekvoten

Opgjort som antallet af børn i alderen 0-14 år i forhold til borgere i alderen 15-64 år.

Kilde: Statistikbanken herunder:

  • FOLK1E
  • FRKM116/FRKM117/FRKM118/FRKM119
  • FRLD116/FRLD117/FRLD118/FRLD119
  • FRDK116/FRDK 117/FRDK118/FRDK119 og senere år

Driftsbalance i kr. pr. indbygger

Driftsbalancen viser forholdet mellem driftsudgifterne og indtægterne fra skatter, tilskud/udligning mv. i budgettet, altså det budgetterede overskud på den løbende drift.

Kilde: KL, Nøgletal i styringen.

Se nærmere definition her:

Ejerlav, matrikler, gårde og huse 1682 samt ca. 1810 (kort i hovedstadsområdet)

Kortene 1682 viser situationen i dyrkningsfællesskabet tid, hvor agrene blev opmålt, og landskabet vurderet i forbindelse med Christian 5.s matrikel. På Sjælland skete opmåling og taksering i 1682, om end den endelige udregning og fastsættelse af hartkornet først var færdig i 1688. Ejerlavene 1682 er hentet fra digdag.dk, mens oplysningerne om antallet af gårde og huse er hentet fra Henrik Pedersen: De danske Landbrug (1928).

Kortene ca. 1810 viser situationen efter udskiftningen, hvor hver gård og hvert hus havde fået udskilt hver deres matrikel. Den primære kilde er 1844-matrikel, hvor årstallet angiver tidspunktet, hvor skattesætningen trådte i kraft; men opmålingen, vurderingen og kortlægningen skete allerede i de første årtier af 1800-tallet. I nogle tilfælde blev udskiftningskort genbrugt som matrikelkort, men i disse tilfælde blev kortene kontrolleret og matrikelgrænserne opdatereret, så alle matriklerne – såvel gårde som huse – fik et fortløbende nummer, mens senere opsplitninger resulterede i tilføjelser af bogstaver (matrikel 3 bliver til matrikel 3a og 3b). Det, der er kortlagt og opgjort, er matriklerne ved opmålingen/vurderingen ca. 1810 (nummermatriklerne før evt. opdeling med bogstaver), hvor kilderne er O1-kort og Ældste Hartkornsekstrakt hentet fra hkpn.gst.dk. Dermed er der ofte allerede sket nogle opdelinger siden udskiftningerne, der mange steder fandt sted mellem 1780-1810.

Ved begge kort er gårde defineret som matrikler over 1 tønde hartkorn, mens huse er defineret som matrikler under en tønde hartkorn. Herregårde er defineret som gårde med privilegeret hartkorn, og de er på Sjælland meget store – ofte på størrelse med en hel landsby.

Erhvervsfordeling (kommunehistorie)

Dataene i erhvervsopgørelserne fra Danmarks Statistik 1976, 1990, 2000 og 2006 er samlet inden for de nuværende kommuner efter klassificering af Kalle Emil Holst Hansen.

Nedenstående kilder er benyttet:

  • 1976: www.dst.dk. Lokaliseret maj 2016.
  • 1990: Statistikbanken, RAS2XX: Beskæftigede efter bopælsområde, erhverv, alder og køn (AFSLUTTET). Lokaliseret maj 2016.
  • 2000: Statistikbanken, RASU2: Beskæftigede efter bopælsområde, uddannelse (9-grp), branche (27-grp), alder og køn (AFSLUTTET). Lokaliseret maj 2016.
  • 2006: Statistikbanken, RASU2: Beskæftigede efter bopælsområde, uddannelse (9-grp), branche (27-grp), alder og køn (AFSLUTTET). Lokaliseret maj 2016.

Fertilitet

Den samlede fertilitet for et kalenderår angiver antallet af levendefødte, som 1.000 kvinder vil føde i løbet af den fertile alder (15-49 år), hvis de i hver alder føder, som kvinderne i de enkelte aldre fødte i det pågældende år, og ingen af kvinderne dør, før de fylder 50 år.

Fertilitetskvotienten er beregnet ud fra antal levendefødte pr. år født af mødre i den fertile aldersklasse (15-49) pr. 1.000 kvinder.

Kilde: Statistikbanken, FOD407.

Fiskerihavne

De anvendte landingstal med enhederne vægt i tons eller værdi i mio. kr. er fra Fiskeristyrelsens fiskeristatistik for landinger.

Data er hentet fra publikationer fra Fiskeristyrelsen samt fra Danmarks Fiskeriforening.

Flytninger

Flytninger mellem kommuner er flytninger over kommunegrænsen. Samtlige flytninger, der foretages i løbet af året, er medtaget, dvs. opgørelsen er hændelsesbaseret. Således vil en person, der flere gange i løbet af året flytter, optræder flere gange i flyttestatistikken. Flytninger til Grønland og Færøerne indgår ikke, ligesom flytninger inden for kommunen ikke er opgjort.

Nettofraflytning/nettotilflytning er opgjort som antallet af fraflyttere trukket fra antallet af tilflyttere. Nettofraflytning udtrykker, at der er flyttet flere fra kommunen, end der er flyttet til, mens nettotilflytning udtrykker, at der er flyttet flere til kommunen, end der er flyttet fra.

Kilde: Statistikbanken, FLY66.

Se nærmere definition her.

Folketingsvalg

Jf. Tabel: Folketingsvalg 2007, 2011 og 2015 (og senere år) i kommunen (Se også under Stemmeprocent).

Partiernes stemmeprocent: Antallet af stemmer på partiet som procent af antallet af gyldige stemmer i alt i kommunen.

Tabellen inkluderer alle partier, som har siddet i Folketinget i de givne år.

Hvis et parti ikke er opstillet i et givent år, er det i tabellen markeret som »-«.

Kilder:

  • Den Danske Valgdatabase
  • Aarhus Universitet
  • Statistikbanken, FVKOM.

Se mere på: valgdata.ps.au.dk.

Forebyggende foranstaltninger

Forebyggende foranstaltninger ydes for at forebygge sociale problemer. Her opgjort i antal personer, og ikke i antal foranstaltninger. Aldersangivelser er alderen beregnet ultimo året for anbringelserne. Populationen af 0-17 årige er taget pr. 1 januar i året.

Kilde: Statistikbanken, BU01A.

Se nærmere definition her.

Forsørgelse

Udgifterne til forsørgelse pr. indbygger mellem 17-64 år. Nettodriftsudgifter til forsørgelse er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter refusion fra staten. Funktionerne vedrører førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, udgifter til sociale formål og personlige tillæg, revalidering samt løntilskud og servicejob. Nøgletallet omfatter ikke kommunale udgifter på hovedkonto 8, hvortil staten yder 100 % refusion.

Data til og med 2015 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Der anvendes dermed budgettal i teksten. På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 17-66-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 17-64-årige.

Kilde: Noegletal.dk

Gentoftestatus

Gentoftestatus er et begreb, der bruges til at betegne den særlige juridiske status, som en række sognekommuner i Hovedstadsområdet fik tildelt i perioden 1920-74 pga. af deres befolkningsmæssige størrelse og sammensætning. Gentofte fik i 1920 som landets første sognekommune tildelt denne status af indenrigsministeren, hvilket kom til at give navn til denne særlige administrative status. I de efterfølgende årtier fik en række sognekommuner tildelt den samme status, den såkaldte Gentoftestatus.

Sognekommunerne fik med Gentoftestatus lov til at ændre deres styrelse, så den kom til at ligne en købstadskommunes mere end en landkommunes. Den nye kommunale status betød, at sognerådet blev til en kommunalbestyrelse, ligesom betegnelsen sognerådsformand blev ændret til titlen borgmester. Desuden fik sognekommuner med Gentoftestatus tilkendt en række nye rettigheder, der lignede reglerne for de danske købstæder i forbindelse med bl.a. skolevæsen, folkeregistre, næringslovgivning, landvæsensretter og vandløbslovgivning. Med Kommunalreformen i 1970 og ophøret af forskellen på land- og bykommuners administration blev ordningen med Gentoftestatus overflødiggjort, og i 1974 ophørte brugen af Gentoftestatus.

Gini-koefficient

Mål for graden af ulighed i en fordeling, her indkomstfordelingen. I en helt lige fordeling, hvor alle indkomstmodtagere har samme indkomst, er Gini-koefficienten 0. Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten være.

Kilde: Statistikbanken, IFOR41.

Se nærmere definition her.

Grundskyldpromille

Den primærkommunale grundskyldpromille. Grundskyldpromillen fastsættes til mindst 16 promille og højest 34 promille.

Kilde: Noegletal.dk

Herregårde, slotte, borge og voldsteder

.

For de fleste kommuner i Danmark har Trap Danmark udarbejdet et kort, der placerer alle kommunens herregårde og slotte samt forhistoriske og middelalderlige borge og voldsteder geografisk på et kommunekort. Herregårdens, borgens eller voldstedets navn vil fremgå på kortet og stå i umiddelbar nærhed af symbolet. Kommunens største by vil være angivet med stednavn, såfremt der er plads.

Symbolerne for de nuværende herregårde er runde og for slotte rudeformede, med farver, der indikerer, hvilke stilperioder herregården eller slottet er bygget og ombygget i. En hvid ramme rundt om det runde eller rudeformede symbol markerer, at hovedbyrningen er fredet. Perioderne er inddelt efter stilperioder for dansk arkitektur. De forhistoriske eller middelalderlige borge og voldsteder angives med et kryds som signatur og kan enten være sammen med den nuværende herregårds signatur, hvis der fortsat er bebyggelse, eller hvor ruinen eller resterne af borgen/voldstedet findes.

Tidsperiodernes inddeling ses på billedet.

Hjemmehjælp

Hjemmehjælpsmodtagere dækker både modtagere af hjælp til personlig pleje (hjælp til fx bad og vask, til at få tøj på, komme ud af sengen og til at spise) og praktisk hjælp (fx tøjvask, indkøb og rengøring). Grundlaget for opgørelsen er månedlige digitale indberetninger fra kommunerne.

Danmarks Statistik beregner et gennemsnit over året for hver kommune, som er baseret på de måneder, kommunen har indberettet. Antal 65+ årige borgere er opgjort pr. 1. januar i året.

Kilde: Statistikbanken, AED06.

Se nærmere definition her.

Husdyrproduktion

Data er udtrukket på CHR-nummer-niveau. Hver ejendom, det vil sige adresse, har sit eget CHR nummer. En enkelthusdyrsproducent med sin produktion spredt over flere adresser har derfor også flere CHR numre. Det er dog ikke dette niveau, vi refererer til, når vi omtaler en farm, et brug, en besætning eller lignende. Her følges Danmarks Statistiks definition af en bedrift: En bedrift er en sammenhængende teknisk-økonomisk enhed. Det vil sige alle CHR-numre, der hører til samme CVR-nummer.

Anvendelsen af CHR er forbundet med en del usikkerhed, men valget er foretaget, da seneste totaltælling via Danmarks Statistiks Landbrugs- og Gartneritælling først foreligger i 2021, og seneste er foretaget i 2010. For kvæg er tallene i CHR meget valide, idet hvert enkelt dyr er registreret i databasen. For mindre økonomisk betydningsfulde dyr er usikkerheden større. Ifølge Fødevarestyrelsen har DTU for nyligt foretaget sammenligning af antal smågrise i CHR med andre datakilder. De viser, at antal dyr i denne kategori tilsyneladende er større i CHR, end det burde være. Afvigelsen er her ca. 20 %.

Samlet er registret et bedste bud på bestanden i en given kommune i et givent år, men pga. usikkerheden bør de rapporteres med forsigtighed.

Data er aggregeret på variablen »Størrelse i alt antal«, som angiver det totale antal dyr af en given dyreart på en adresse, efter kommune og efter CVR. Vi skelner således ikke mellem, om dyret er et moderdyr, ungdyr eller lignende.

Opgørelsen rummer 181 besætningstyper. For hver enkelt kommune er der derfor afsøgt, inden for hvilke besætningstyper kommunen gør sig specielt bemærket. Der er især set på besætningstyperne malkekvæg, kødkvæg og slagtekalve, produktionssvin, slagtekyllinger, høns til æglægning og mink (besætningstyper udvalgt efter økonomisk betydning). Andre specieltilfælde er inddraget, hvis det er fundet passende.

Besætningsstrukturen udregnes ved at aggregere alle CHR-enheder i en given kommune efter CVR-numre med den givne besætningstype. En besætning med produktionen delt mellem flere kommuner vil derfor kun blive opgjort ud fra den andel af produktionen, der er beliggende i en given kommune.

Kilde: Det Centrale Husdyrsregister (CHR), hvor Fødevarestyrelsen indsamler data i samarbejde med SEGES (del af Landbrug & Fødevarer).

Indvandring

Herkomst er opgjort efter Danmarks Statistiks tre kategorier:

  • Personer med dansk oprindelse defineres som personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger, født i Danmark.
  • Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes den pågældende som indvandrer.
  • Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.

Andele er opgjort som andelen af indvandrere eller efterkommere i kommunen af befolkningstallet i kommunen 1. januar det givne år (dvs. både personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere).

Kilde: Statistikbanken FOLK1E og BEF3.

Se mere her.

Kirkekort

Symboler på kirkekortet
Symboler på kirkekortet
Af .

For alle 98 kommuner i Danmark har Trap Danmark udarbejdet et kirkekort, der placerer alle kommunens folkekirker geografisk på et kommunekort. Kirkernes navne vil fremgå på kortet og stå i umiddelbart nærhed af kirken. Kommunens største by vil være angivet med stednavn, såfremt der er plads og det giver mening. Symbolerne for kirkerne er runde med farver, der indikerer, hvilke stilperioder kirkerne er bygget og ombygget i.

Trap har valgt at inddele perioderne efter større byggeperioder inden for dansk kirkearkitektur. Således er perioden for romansk kirkebyggeri ca. 1100 – 1250 og perioden for gotisk kirkebyggeri ca. 1250-1550. Efter middelalderen falder kirkerne i tre større grupperinger: Kirker bygget fra Reformationen og frem til ca. 1860 omtales som renæssance til klassicisme. Kirker bygget i perioden ca. 1860-1960, dvs. i forbindelse med den store befolkningstilvækst og vandringen fra land til by, omtales som stilpluralisme. Endvidere udgøres perioden fra ca. 1960 og til i dag af det moderne kirkebyggeri, som i denne sammenhæng bliver kaldt modernisme. Endelig er ødekirker, dvs. nedlagte og evt. forsvundne kirker og kapeller, også markeret på kortet.

Nedenstående kilder er benyttet:

  • Trap Danmark 5. udgave
  • Kort til kirken
  • Sogn.dk
  • Aalborgstift.dk
  • Danmarks Kirker

Klimadata på kommuneplan 2006-15 fra DMI (Danmarks Meteorologiske Institut)

Arbejdet er udført af klimatologerne Mikael Scharling og John Cappelen og indeholder:

  • Kommunale referenceværdier 2006-15
  • Måneds- og årsværdier for temperatur, nedbør og solskin
  • Beskrivelse af kommunernes generelle vejr og klima.

DMI har lavet en teknisk rapport over disse data: DMI Rapport No. 17-21, 2017.

Kommunale opgaver løst af private

Privat-leverandør-indikator opgjort i procent. Fortolkes som kommunernes brug af private leverandører ift. målt i forhold til den del af kommunernes opgaveløsning, der må varetages af private leverandører. Det er således ikke et udtryk for, hvor stor en andel af kommunens samlede opgaver der varetages af private.

Kilde: Noegletal.dk.

For nærmere definition og udregninger se noegletal.dk

Kommunalvalg

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i kommunen i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021 (se tabel).

Antal mandater tildelt efter stemmeafgivningen ved kommunalvalget.

Kriterier for medtagelse af partier i tabellen:

  • Aldrig opstillet = aldrig med
  • Mandat en gang = altid med
  • Valgt til Folketinget i mindst et af valgene fra 2007 og til udgivelsesår= altid med, dog kan der være undtagelser efter konkrete skøn.

Andre kan medtages efter konkret skøn, hvis de (uden at have fået valgt nogen) har spillet en nævneværdig rolle og fået over 1 % af stemmerne.

Hvis et parti ikke er opstillet i et givent år, er det i tabellen markeret som »-«.

Kilder: Statistikbanken, VALGK3.

Definitioner mv. her.

Kommunekort

.

For alle 98 kommuner i Danmark har Trap Danmark udarbejdet et kommunekort i samarbejde med kartograf Poul Erik Topshøj. Den primære kilde til kortene er SDFE’s ERM-datasæt med løbende informationer fra Kort50 og GeoDB200 samt DAGI. Data er yderligere tilpasset nedenstående signaturer, og kortet suppleres af lokaliteter fra redaktionen på baggrund af indholdet i Trap-bøgerne.

Kortenes skala kan variere, men tilstræbes at være i skalaerne 1:150.000 og 1:250.000, hvor det giver mening. Størrelsen på kommunekortet følger en side i bogen (225 x 270 mm), evt. mindre, afhængig af form og størrelse på kommunen. Det er ikke muligt, at vise alle lokaliteter på kommunekortet, men det er tilstræbt at skabe et overordnet helhedsindtryk af kommunen.

Kriminalitet

Sigtelser for overtrædelser af Straffeloven pr. 1.000 indbyggere.

Et anmeldt forhold betegnes som »en anmeldelse med sigtelse«, når politiet har rejst sigtelse i sagen, uanset det senere retslige udfald af denne sigtelse. Antal borgere er opgjort pr. 1. januar i året.

Statistikken er inddelt efter:

  • Straffeloven i alt: Straffeloven er underopdelt i seksualforbrydelser, voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser og andre straffelovsforbrydelser. Her er rapporteret et totalt tal.
  • Voldsforbrydelser i alt: Kategorien er en underkategori af samtlige straffelovsforbrydelser og dækker over: Vold og lignende mod offentlig myndighed, Opløb/forstyrrelse af offentlig orden, Manddrab, Forsøg på manddrab, Simpel vold, Alvorligere vold, Særlig alvorlig vold, Vold mod sagesløs, Forsætlig legemskrænkelse i øvrigt, Forsætlig legemsbeskadigelse, Uagtsomt manddrab/legemsbeskadigelse, Forbrydelse mod liv og legeme, Forbrydelse mod den personlige frihed, Trusler.
  • Indbrud og tyveri i alt: Kategorien er en delmængde af ejendomsforbrydelser. Her defineret ved kategorierne: Indbrud i forretning, virksomhed mv., Indbrud i beboelser, Indbrud i ubeboede bebyggelser, Tyveri fra bil, båd mv., Butikstyverier mv., Andre tyverier, Tyveri/brugstyveri af køretøj, Tyveri/brugstyveri af knallert, Tyveri/brugstyveri af cykel og Tyveri/brugstyveri af andet.

Kilde: Statistikbanken STRAF22.

Se nærmere definition her.

Kystlinje

Længden af kommunens kystlinje i kilometer er beregnet for Trap Danmark af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) ved at kombinere kystlinjen fra Trap Danmark Topografisk Atlas, 2. udgave i målforholdet 1:75.000 med kommunepolygonerne fra DAGI (Danmarks Administrative Grænser) og isolere kysten for de kommuner, som har en kyststrækning. De mange vektorer (linjestykker mellem 2 koordinatsæt) er efterfølgende summeret op til linjestykker, som efterfølgende er summeret op med andre linjestykker (fx øer) til en samlet længde for kyststrækningen i en kommune.

Kystlinjen for Grønland er på 44.087 km målt på kort i 1:250.000. Kystlinjens længde afhænger imidlertid af, hvilket målforhold, der måles på. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har på satellitbilleder med en opløsning på 0,5 m fundet en kystlinje på ca. 105.000 km.

Kystlinjen for Færøerne er af Umhvørvisstovan målt til 1.369 km, idet man i bebyggede områder måler på kort 1:1.000 og i ubebyggede områder ca. 1:10.000

Københavnske Bydele i Bind 33

I bind 33 beskrives bydele i Københavns Kommune. Der er en række mindre forskelle i det statistiske grundlag i forhold til den kommunale opdelte statistik. Forskellene er beskrevet nedenfor. Hovedkilden til bydelsdata er Københavns Kommunes Statistikbank

Bind 33: Opgørelse af areal og indkomst i indledning

Hvert kapitel i bindet indledes med en faktaboks, »Bydelen i overblik«, med en række faktuelle informationer, hvor bydelen i tal sammenlignes med Københavns Kommune som helhed. Arealet for hver bydel er beregnet ud fra Københavns Kommunes eget bydelskort. Der er derfor en lille forskel i summen af bydelenes areal i forhold til det samlede areal for Københavns Kommune (se bind 33), som er udregnet på baggrund af arealkort fra SDFE.

I resten af værket benyttes A-skattepligtig indkomst til at angive det gennemsnitlige indkomstniveau i hver kommune, mens vi her har måttet benytte skattepligtig indkomst for de københavnske bydele, der omfatter både personlig indkomst og kapitalindkomst. Dette skyldes datatilgængeligheden på bydelsniveau. Data for skattepligtig indkomst er oplyst til os af Københavns Kommune.

Københavns Kommune kan ses her.

Bind 33: Befolkningstal og befolkningsudvikling

Befolkningstal trukket fra Danmarks Statistik er opgjort 1. januar hvert år. Samtidigt er tilsvarende tal offentliggjort af Købehavns Kommunes Stastistikbank opgjort d. 31. december. Af hensyn til konsistens vil folketal opgjort d. 31. december 2018 fremgå som 2019 i teksten såvel som i figuren.

Der kan derfor forekomme små afvigelser i det samlede tal for kommunen de to kilder imellem.

Bind 33: Arbejdspladsernes fordeling på brancher

Arbejdspladsernes fordeling på brancher for personer (16-64 år) med arbejdssted i bydel og Københavns Kommune, 2017 (se figur).

Data oplyst af Københavns Kommune er af diskretionshensyn summeret til større kategorier, derfor afviger kategoriinddelingen i Bind 33 fra den sædvanlige. Yderligere kan data for de samme kategorier for Københavns Kommune som helhed være præget af mindre afvigelser fra de RAS-tal, som offentliggøres af Danmarks Statistik.

Brancheinddelingen følger den danske branchenomenklatur DB07 (NACE rev. 2/ISIC rev. 4). En fuldstændig beskrivelse af brancherne findes i Dansk Branchekode 2007. Inddelingen er sammenlagt til følgende fem kategorier:

  • Industri, forsyningsvirksomhed mv. som dels består af alle underkategorier til industri. Det gælder CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, CB Tekstil- og læderindustri, CC Træ- og papirindustri, trykkerier, CD Olieraffinaderier mv., CE Kemisk industri, CF Medicinalindustri, CG Plast-, glas- og betonindustri, CH Metalindustri, CI Elektronikindustri, CJ Fremst. af elektrisk udstyr, CK Maskinindustri, CL Transportmiddelindustri og CM Møbel og anden industri mv. Samtidigt består kategorien af A Landbrug, skovbrug og fiskeri, B Råstofindvinding, D Energiforsyning og E Vandforsyning og renovation.

  • Transport og bygge og anlæg sombestår af F Bygge og anlæg samt H Transport.
  • Handel, service og oplevelseserhverv som består af G Handel, I Hoteller og restauranter, N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, R Kultur og fritid og S Andre serviceydelser mv.
  • Forskning, rådgivning og forretningsservice som består af JA Forlag, tv og radio, JB Telekommunikation, JC It- og informationstjenester, K Finansiering og forsikring, L Ejendomshandel og udlejning, MA Rådgivning mv., MB Forskning og udvikling og MC Reklame og øvrige erhvervsservice.
  • Offentlig administration, uddannelse og sundheds- og socialvæsen som består af O Offentlig administration, forsvar og politi, P Undervisning, QA Sundhedsvæsen og QB Sociale institutioner.

Bind 33: Antal skoler og elever

Se tabel med antal skoler og elever i bydel 1970/71 til 2018/19.

Kun skoletyperne folkeskoler og friskoler og private grundskoler er opgjort i tabellen. 10. klassecentre og Eud10 er medtaget som folkeskoler, mens efterskoler og andre specielle skoler er udeladt fra opgørelsen. Det vil sige, at kommunale ungdomsskoler med heldagsundervisning, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler ikke er medtaget.

En skole er defineret ud fra institutionsregistret.

Statistikken omfatter hele grundskoleområdet, dvs. børnehaveklasse til 10. klasse.

Da det er muligt, at skoler kan være geografisk spredt over flere matrikler, kan institutioner under samme administration, og dermed samme institutionsnummer, dække over flere geografisk adskilte enheder.

Institutionerne er fordelt på de eksisterende bydelsgrænser ved at matche adressen angivet i institutionsregistrene med Københavns Kommunes inddeling af adresser på bydelene.

Bind 33: Sundhed – selvoplevet

Middellevetid 2014-18 og voksenbefolkningens sundhed 2017 i bydel og Københavns Kommune.

Tabellens socialgrupper stammer fra Sundhedsprofilens kommunesocialgruppe inddeling.

Nedenstående kilder er benyttet:

  • KØBENHAVNS KOMMUNE STATISTIKBANK – STATISTIKBANKEN.KK.DK/MI70

  • SUNDHEDSPROFIL FOR REGION HOVEDSTADEN
  • KOMMUNER – SUNDHEDSADFÆRD
  • RISIKOFAKTORER 2017 OG DANSKERNESSUNDHED.DK

Bind 33: Kommunalvalg

Stemmefordelingen ved kommunalvalg i bydel i 2005, 2009, 2013 og 2017 (se tabel).

Stemmetallene er hentet pr. afstemningsområde, hvorefter afstemningsområderne er lagt sammen baseret på deres beliggenhed på bydelsniveau. Dette betyder også, at stemmeprocenterne kan være præget af mindre afvigelser relativt til de reelle stemmeprocenter i bydelene som helhed. Særligt stemmeprocenterne for Vanløse og Brønshøj-Husum kan være præget af usikkerhed, da afstemningsområderne 7. Øst og 7. Brønshøj overlapper med begge bydele. Tallene for disse er lagt til bydelen Brønshøj-Husum, idet begge afstemningsområder hovedsageligt ligger inden for bydelens grænser.

Bind 33: Folketingsvalg

Stemmefordelingen ved folketingsvalget i 2019 i bydel og Københavns Kommune (se tabel).

Stemmetal er hentet pr. afstemningsområde og summeret til bydele. For mere information om usikkerheden forbundet hertil se under Kommunalvalg.

Kilde: Den danske valgdatabase og kmdvalg.dk.

Bind 33: Indvandring

Indvandringsboksen er udarbejdet på baggrund af tal fra Københavns Kommune. Specifikt er der tale om to datasæt: 1) fordelingen af indvandrere og efterkommere på vestlige og ikke-vestlige herkomst og 2) fordelingen af indvandrere på ophavsland.

Landbrugsbygninger, potentielt overflødiggjorte

Potentielt overflødiggjorte landbrugsbygninger defineres som bygninger, der i Bygnings- og Bolig Registeret (BBR) har landbrug som hovedanvendelse, er mere end 20 år gamle, og som er bygget af mursten eller bindingsværk. Beregningerne er opdaterede i april 2016 til Trap Danmark afprofessor, ph.d. Hans Skov-Petersen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet efter de principper, der er beskrevet i detaljer i rapporten Overflødiggjorte Landbrugsbygninger af Hans Skov-Petersen, Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL, 2005.

Ledige i procent af arbejdsstyrken

Tallet udregnes på baggrund af opgørelsen af Danmarks Statistiks opgørelse af fuldtidsledige. Fuldtidsledige dækker over, at samtlige personer, der har været ledige i referenceperioden, omregnes til den tilsvarende fuldtidsvolumen (hvor mange fuldtidsledige de berørte lediges volumen svarer til).

Kilde: Statistikbanken, AULP01.

Se nærmere definition her.

Liggetiden for parcel-/rækkehuse

Liggetiden er den samlede tid, et parcel-/rækkehus har været observeret til salg på internettet, før det nedtages. Liggetiden opgøres for parcel-/rækkehuse, der er afgået fra internettet i løbet af den aktuelle måned. Den gennemsnitlige liggetid i fx maj er således beregnet på baggrund af de boliger, der er afgået fra internettet i maj måned.

Kilde: Finansdanmark, BM030 i Realkreditrådet statistik.

Lægebesøg pr. indbygger

En kontakt er fx et besøg hos lægen eller en telefon/video-konsultation. I forbindelse med én kontakt kan gives forskellige ydelser. Alder er opgjort ved årets udgang. Kommune er bopælskommunen ved årets begyndelse.

Personer med uoplyst alder, køn, kommune mv. er kun medtalt i totalerne.

Kilde: Statistikbanken, SYGK.

Se nærmere definition her.

Lægedækning

Lægedækningen i et område er bl.a. belyst med to indikatorer:

  • Tilmeldte patienter pr. alment praktiserende læge: Gruppe 1-sikrede tilmeldt den enkelte læge.

  • Andel læger med lukket for tilgang

Tilmeldte patienter pr. alment praktiserende læge beregnes som antal gruppe 1-sikrede pr. fuldtidslæger med hovedspeciale i almen lægegerning, og som har konsultationer om dagen pr. 1. januar i året.

Kilde: Danske Regioner og Lægedækningsudvalget.

For nærmere definition se rapporten Lægedækning i hele Danmark fra Regeringens Lægedækningsudvalg.

Middellevetid

Middellevetid opgøres som det gennemsnitlige antal år, som personer på en given fødselsdag har udsigt til at leve i, hvis deres dødelighed fremover (alder for alder) svarer til det niveau, som er konstateret i den aktuelle periode. Middellevetiden er således den gennemsnitlige alder, som en 0-årig kan forvente at leve, hvis dødeligheden alder for alder er den samme som i tidsperioden. Her i en fireårig periode.

Tal for middellevetiden på regionsniveau opgøres af Danmarks Statistik år for år, men for en fire-årig periode for kommunerne. Af hensyn til sammenligneligheden gengives kun tal for fire-årige perioder.

Kilde: Statistikbanken, HISBK og HISBR.

Se nærmere definition her.

Overnatninger

Data stammer fra den årlige spørgeskemaundersøgelser over feriehusudlejning, som udføres af Danmarks Statistik ved afslutningen af udlejningsåret, og hvor alle feriehusudlejere med over 25 huse til udlejning deltager. Tallene er opgjort efter nationaliteter fordelt på Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene samt øvrige lande.

Antal overnatninger angiver, hvor mange nætter der er sovet i husene for alle personer. Hvis en familie på fire har lejet et hus i ti dage, er der således tale om 40 overnatninger.

Kilde: Danmarks Statistik – særkørsel for VisitDenmark.

Se mere her.

Pendling

Jf. figur: De vigtigste pendlingsstrømme ind og ud af kommunen i november 2015/2016 (og senere år).

Figuren indeholder pile med pendlingen til og fra de fire kommuner, hvor den samlede pendling er højest, det vil sige den absolutte ud- og ind-pendling. Tallet på pilene er hhv. det absolutte antal udpendlere til den givne kommune og det absolutte antal indpendlere.

Udpendling: Antal personer med arbejdssted i en anden kommune, men bopæl i kommunen, i procent af antal beskæftigede personer med bopæl i kommunen pr. 1. januar.

Indpendling: Antal personer med arbejdssted i kommunen, men bopæl i en anden kommune, i procent af personer med arbejdssted i kommunen pr. 1. januar.

Nettopendling: Nettoindpendlingen er givet ved indpendlingen fratrukket udpendlingen, mens nettoudpendlingen er givet ved udpendlingen fratrukket indpendlingen.

Kilder:

  • Statistikbanken PEND100/PEND101
  • Noegletal.dk

Se nærmere definition på noegletal.dk

Pendlingsafstand

Afstanden er beregnet af Danmarks Statistik som den korteste vejafstand fra den beskæftigedes bopælsadresse til arbejdsstedsadressen. Hjemturen indgår ikke i pendlingsafstanden. Beregningerne af afstanden er foretaget i GIS-programmet FleetView på baggrund af oplysningerne i Kraks Danske Vejnet og indeholder ikke oplysninger om hyppigheden af pendlingen eller om, hvilket transportmiddel pendleren benytter.

Kilde: Statistikbanken AFSTA4 og AFSTB4.

Se nærmere definition her.

Personlige indkomster og familiefordelte formuer

Jf. tabel: Personlige indkomster og familiefordelte formuer i kommunen og hele landet i 2015/2016 (og senere år).

En familie består af de personer, som bor på samme adresse, og er baseret Danmarks Statistiks E-familie definition. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Det vil sige, at personer, som er døde eller flyttet fra familien i løbet af året, ikke er en del af familien. Denne afgrænsning er sket for at skabe konsistens med indkomststatistikken.

Familiefordelt nettoformue i alt. Differencen på »Formue i alt« og »Gæld i alt«.

  • Formue i alt. Inkluderer reale aktiver i form af helårsbolig, fritidsbolig, anden fast ejendom eller bil, finansielle formuekomponenter i form af indestående i pengeinstitutter, obligationer, aktier mv., andel i investeringsfonde eller pantebreve i depot, pensionsformuer i form af pensionsordninger i pengekasser, pensionsordninger i forsikringsselskaber, ATP eller tjenestemandspension og indestående under virksomhedsordningen.

  • Gæld i alt. Inkluderer prioritetsgæld i form af kreditforeningsgæld, prioritetsgæld i pengeinstitut, prioritetsgæld til kommune samt pantebrevsgæld i depot, andre lån i form af lån i pengeinstitutter, kontokortgæld mv. (inkl. SU-gæld) samt lån ydet af kommuner.
  • Disponibel indkomst. Indkomst efter skat og renter tillagt beregnet lejeværdi af egen bolig. Den disponible indkomst er det beløb, en person eller familie har til boligudgifter, forbrug eller opsparing, når skatter og renter er betalt.
  • Indkomst i alt, før skatter mv. Personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter. Det er personens/familiens samlede indkomst før skat, arbejdsmarkedsbidrag og personlige renteudgifter er trukket fra.
  • BNP i 1.000 kr./Indbygger. Se under BNP pr. indbygger.

Kilder:

  • Statistikbanken, FORMUE2 og INDKP101
  • Særkørsel fra DST.

Se nærmere definitioner her og her.

Plejehjem mv.

En indskreven er en person, der har CPR-adresse i en ældrebolig. Antal indskrevne er opgjort som 65 + årige indskrevne i enten plejehjem, beskyttede boliger eller plejeboliger fortrinsvis til ældre (2006-).

Antal 65+ årige borgere er opgjort pr. 1. januar i året.

Kilde: Statistikbanken, RESI01.

Se nærmere definition her.

Serviceniveau

Jf. tabel: Serviceniveau og skatteudskrivning for kommunen i 2008 og 2017 (og senere år).

Serviceniveauet på landsplan er 1,00.

Serviceniveauet angiver forholdet mellem kommunens faktiske udgifter og de udgifter, der kan forklares ud fra kommunens udgiftsbehov som følge af kommunens aldersmæssige og socioøkonomiske sammensætning. Ved denne beregning fås et udtryk for serviceniveauet i kommunen, hvor faktiske udgifter, der overstiger udgiftsbehovet, er udtryk for et serviceniveau over landsgennemsnittet. I fortolkningen af serviceniveauet skal der dog gøres opmærksom på, at høje udgifter i nøgletallet også kan skyldes, at kommunen har en lavere produktivitet end landsgennemsnittet ved frembringelse af kommunale serviceydelser.

Statistikken ophørte fra og med 2018.

Kilde: Noegletal.dk

Skatteudskrivning

Med udskrivningsprocenten forstås den kommunale udskrivningsprocent.

Kilde: Noegletal.dk

Skoler og elever (antal)

Jf. tabel: Antal skoler og elever i kommunen 1970/71 til 2016/17 (og senere år).

Kun skoletyperne folkeskoler og friskoler og private grundskoler er opgjort i tabellen. 10. klassecentre og Eud10 er medtaget som folkeskoler, mens efterskoler og andre specielle skoler er udeladt fra opgørelsen. Det vil sige, at kommunale ungdomsskoler med heldagsundervisning, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler ikke er medtaget.

En skole er defineret ud fra institutionsregistret. Institutionsregistret er baseret på indberetninger fra de administrerende kommuner og regioner samt fra de enkelte institutioner. Registret opdateres løbende af UNI-C, Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet i fællesskab på baggrund af indberetninger fra de enkelte institutioner, kommuner og regioner og fra diverse brugere af registret.

Statistikken omfatter hele grundskoleområdet, dvs. børnehaveklasse til 10. klasse.

Da det er muligt, at skoler kan være geografisk spredt over flere lokaliteter/matrikler, kan institutioner under samme administration, og dermed samme institutionsnummer, dække over flere geografisk adskilte enheder. Der kan derfor opstå en uoverensstemmelse mellem, hvad man almindeligvis opfatter som en skole, én geografisk enhed, og hvad der er en skole administrativt set. Antallet af skoler kan derfor være mindre end det, man lokalt opfatter som korrekt. Lukker man én geografisk afdeling, under et institutionsnummer med flere afdelinger, vil lukningen af afdelingen således ikke fremgå af statistikken.

Elevtallene årerne 1970/71 og 1986/86 er for nogle kommuner forbundet med usikkerhed pga. mangler i skoleregistrene fra perioden.

Kilder: Undervisningsministeriet – Databanken og Skoleregister 1970-71 og 1986/87. Sammenstillet til Trap Danmark af Jakob Linnet Schmidt.

Socialgrupper (fordeling)

Fordelingen af socialgrupper i procent i kommunen og hele landet i 1985, 1997 og 2012 (se tabel)

Inddelingen i Socialgrupper baserer sig på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) opgørelse af de sociale klasser. AE inddeler hele befolkningen i aldersgruppen 18-59 år i fem sociale klasser på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Er man studerende, udelades man fra de sociale klasser. De fem klasser er: Overklassen (Socialgruppe I), Den højere middelklasse (Socialgruppe II), Middelklassen (Socialgruppe III), Arbejderklassen (Socialgruppe IV) og Underklassen (Socialgruppe V). Definitionen af de fem sociale klasser er:

  • Underklassen (Socialgruppe V). Personer som var i beskæftigelse i mindre end 20 % af året, og som ikke er selvstændige. Alle andre 18-59 årige (som ikke er studerende) inddeles i de øvrige fire sociale klasser.
  • Arbejderklassen (Socialgruppe IV). Personer med erhvervsfaglig uddannelse, som ikke er i en af de øvre klasser, og personer med gymnasial uddannelse, som ikke er i en af de øvre klasser, og ufaglærte, som ikke indgår i en af de øvre klasser.
  • Middelklassen (Socialgruppe III). Selvstændige med indkomst under det dobbelte af medianindkomsten (svarende til en bruttoindkomst under 753.000 kr.) og topledere med indkomst under det dobbelte af medianindkomsten og andre personer, som har en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten.
  • Den højere middelklasse (Socialgruppe II). Personer som har en indkomst på 2-3 gange medianindkomsten (på nær personer uden videregående uddannelse, som ikke er selvstændige eller topledere). Selvstændige med indkomst i intervallet 2-3 x medianindkomsten (i 2012 svarende til en bruttoindkomst i intervallet 753.000-1,1 mio. kr. før skat og i 2014-prisniveau mellem 779.000 og 1,2 mio. kr.) eller topledere med indkomst i intervallet 2-3 x medianindkomsten eller andre personer med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse med indkomst i intervallet 2-3 gange medianindkomsten samt øvrige personer med en lang videregående uddannelse uanset indkomst.
  • Overklassen (Socialgruppe I). Personer som har en indkomst over 3 gange medianindkomsten (på nær personer uden videregående uddannelse, som ikke er selvstændige eller topledere). Selvstændige med indkomst over 3 x medianindkomsten (defineret som samlet bruttoindkomst før skat for 18-59årige, der er i beskæftigelse minimum halvdelen af året). Det svarer til ca. 1,1 mio. kr. årligt i 2012 eller 1,2 mio. kr. i 2014-prisniveau og topledere med indkomst over 3 x medianindkomsten og andre personer med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse med indkomst over 3 x medianindkomsten.

Opgørelsen blev bragt for kommunerne i bind 3, 4, 5 og 6, men blev herefter opgivet, fordi statistikken ikke blev opdateret efter 2012.

Kilder: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på basis af data fra Danmarks Statistik.

Soveby

Soveby er en geografisk fagterm for oftest mindre byer med langt flere boliger end arbejdspladser, hvor mange pendler til arbejdspladser i nærliggende ofte større byer. Sovebyen er derfor især befolket om natten (deraf betegnelsen soveby) og i weekenderne. Mange sovebyer rummer nogle få institutioner og handelsmuligheder, fx folkeskole for de mindre børn og dagligvarehandel.

Stemmeprocent

Opgjort som antal afgivne stemmer (både ugyldige, blanke og gyldige stemmer) pr. stemmeberettigede.

Kilde: Statistikbanken KVRES (kommunalvalg) og AU (folketingsvalg).

Se mere om statistikken her og for folketingsvalg her.

Sundhed – selvoplevet

Jf. tabel: Middellevetid 2012-2016/2013-2017 (og senere år) og voksenbefolkningens sundhed i 2013/2017 (og senere år) i kommunen, regionen og hele landet. (Se også under Middellevetid).

Spørgsmål er udvalgt til tabellen:

  • Fremragende, vældig godt eller godt helbred
  • Dårligt fysisk helbred: Gruppen, der har dårligt fysisk helbred, er afgrænset til de 10 % med den laveste score på den fysiske helbredskomponent.
  • Svær overvægt: gruppen med en BMI ≥ 30,0.
  • Dårligt mentalt helbred: Gruppen, der har dårligt mentalt helbred, er afgrænset til de 10 % med den laveste score på den mentale helbredskomponent.
  • Højt stressniveau: Andelen med et højt stressniveau er fundet ved at tage de 20 %, der scorer højest på skalaen.
  • Daglig rygning
  • Højrisikoindtagelse af alkohol: Andelen der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse. Grænsen er på 21 genstande pr. uge for mænd og 14 pr. uge for kvinder.
  • Lavt fysisk aktivitet: Opgjort i 2013 som andelen med stillesiddende fritidsaktivitet. Andelen af respondenter, der på spørgsmålet »Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden?«, svarer »Læser, ser fjernsyn eller anden stillesiddende beskæftigelse«. Opgjort i 2017 som dem, der oplyser, at de ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet.
  • Usundt kostmønster: Usundt kostmønster er lig et lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt et højt indtag af mættet fedt.

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2013/2017.

Se nærmere definition her.

Udgiftsbehov

Kommunens udgiftsbehov i kr. pr. indbygger, som det opgøres i forbindelse med den årlige beregning af kommunal udligning (landsudligning) og tilskud. Den præcise beregning af en kommunes udgiftsbehov kan findes i Økonomi- og Indenrigsministeriets årlige publikation Kommunal udligning og generelle tilskud, side 57-58 i 2007-udgaven.

En kommunes udgiftsbehov findes som summen af to tal: Det socioøkonomiske udgiftsbehov og det aldersbestemte udgiftsbehov.

Det beregnede udgiftsbehov for kommunen divideres med betalingskommunefolketallet opgjort 1. januar i det pågældende år. Betalingskommunefolketallet er antal indbyggere bosiddende i kommunen plus nettoantallet af personer, som kommunen er betalingskommune for.

Kilde: Noegletal.dk

Udgifter pr. relevant borger

I flere kommuner omtales udgifter pr. relevant borger (for de seneste år).

Udgifterne er inddelt i syv områder som er givet ved:

  • Ældre- og handicapudgifter pr. ældre: Nøgletallet viser kommunens udgifter til tilbud til ældre og handicappede pr. 67-125 årig. Indbyggertal er fra tabel FOLK1A med summen for 67-125 årige for 3. kvt.

  • Folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev: Nøgletallet viser kommunens udgifter vedrørende kommunens folkeskoler, herunder relateret til undervisningen, IT, administration på skolerne, inventar, rengøring, lokaler, udgifter til udenomsarealer mv. pr. folkeskoleelev. Antal folkeskoleelever i Halsnæs og Langeland for hhv. 2013 og 2009 er korrigeret i forhold til tabel UDDAKT20.

  • Dagtilbudsudgifter pr. 0-10 årig: Nøgletallet viser kommunens udgifter til dagtilbud m.v. til børn og unge pr. 0-10 årig. Tallet er inklusiv enkelte tilbud til børn og unge over 10 år, særligt klubber, da de ikke hensigtsmæssigt kan adskilles. Nøgletallet viser ikke kommunens dagtilbudsudgifter pr. barn i dagtilbud m.v., men kommunens dagtilbudsudgifter i forhold til antallet af 0-10 årige i kommunen. Indbyggertal er fra tabel FOLK1A med summen for 0-10 årige for 3. kvt.

  • Sundhedsudgifter pr. indbygger: Nøgletallet viser kommunens udgifter til sundhed pr. indbygger. Indbyggertal er fra tabel FOLK1A for 3. kvt.

  • Kulturudgifter pr. indbygger: Nøgletallet viser kommunens udgifter til kulturelle formål som defineret ved statistik for offentlige bevillinger til kulturelle formål pr. indbygger. Indbyggertal er fra tabel FOLK1A for 3. kvt.

  • Transport og infrastrukturudgifter pr. indbygger: Nøgletallet viser kommunens udgifter til transport og infrastruktur pr. indbygger. Indbyggertal er fra tabel FOLK1A for 3. kvt.

  • Arbejdsmarkedsforanstaltningsudgifter pr. 16-64 årig: Nøgletallet viser kommunens udgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger pr. 16-64 årig. Der har været mange ændringer til funktionerne for arbejdsmarkedsforanstaltninger, hvilket svækker nøgletallets sammenlignelighed over tid. Indbyggertal er fra tabel FOLK1A med summen for 16-64 årige for 3. kvt.

Variablen »Ældre- og handicapudgifter pr. ældre« tager ikke højde for antallet af handicappede i de enkelte kommuner i udregningen. Det betyder, at udgiftstallet pr. ældre kan fremstå højere, hvis andelen af handicappede i kommunen er høj.

Kilde: Statistikbanken NGLK.

Se nærmere definition her.

Uddannelsesforkortelser

Der anvendes en række forkortelser for gymnasiale og erhvervsfaglige udddannelser, herunder:

STX: Almen studentereksamen. En normalt 3-årig gymnasial uddannelse.

HHX: Merkantil studentereksamen. En 3-årig gymnasial uddannelse med fag inden for økonomi og erhvervsforhold kombineret med sprog og andre almene fag.

HTX: Teknisk studentereksamen. En 3-årig gymnasial uddannelse, hvor der er fokus på tekniske og naturvidenskabelige fag kombineret med almene fag.

EUX: Erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse. Kombination af en erhvervsuddannelse og en gymnasial eksamen.

EUD: Erhvervsuddannelse for unge.

Se yderligere på uddannelsesguiden.dk

Uddannelsesniveau for 30-34 årige

Jf. figur: De 30-34-åriges højest gennemførte uddannelse i kommunen og hele landet i 2017 (og senere år).

Højst fuldført uddannelse er defineret i forhold til hovedgrupperne i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur Forspalte1 og følger det hierarki, som uddannelserne har her. Følgende regler benyttes, når den højeste uddannelse vælges:

  1. Uddannelsen med det højeste niveau i Forspalte1 vælges. Niveau 20 og 25 er sidestillet.
  2. Hvis der er to uddannelser med samme niveau, vælges den uddannelse, som har den højeste uddannelsestid i måneder.
  3. Hvis der er to uddannelser med samme niveau og samme minimum uddannelsestid i måneder, vælges den senest fuldførte uddannelse. Forspalte1 følger følgende hierarki og er samlet i kategorierne til højre i tabellen. Samtidigt er opgjort den kategorisering, som Danmarks Statistik tidligere anvendte i HFU1.
Opdeling (1991 – 2006) Forspalte1 DST (2007 -) Trap Figur inddeling
10 Grundskole 10 Grundskole Grundskolen

20 Almengymnasial Uddannelser

25 Erhvervsgymnasial Uddannelser

20 Gymnasiale uddannelser

25 Erh. gymnasiale uddannelser

Gymnasiale uddannelser
35 Erhvervsuddannelser 30 Erhvervsfaglige uddannelser Erhvervsuddannelser
40 Korte Videregående Uddannelser 40 Korte videregående uddannelser Korte videregående uddannelser

50 Mellemlange Videregående Uddannelser

60 Bachelor

50 Mellemlange videregående uddannelser

60 Bachelor

Mellemlange videregående uddannelser
65 Lange Videregående uddannelser

65 Lange videregående uddannelser

70 Forskeruddannelser

Lange videregående uddannelser
90 Uoplyst H90 Uoplyst mv. Udeladt fra figur

Udregning af højest fuldførte uddannelse i årerne 1991-2006 er lavet ud fra kommunegrænserne ved Kommunalreformen i 1970 (Kommunerne70). Ved at sammenlægge Kommunerne70 kan det højest fuldførte uddannelsesniveau estimeres, men der opstår problemer, når Kommunerne70 er blevet delt. Hvor det er tilfældet, er hele den delte kommune lagt til den kommune, hvor størstedelen af befolkningen boede ved Strukturreformen i 2007. Tallene er derfor i disse kommuner behæftet med usikkerhed.

Kilde: Statistikbanken HFU1 (1991-2006) og HFUDD10 (2006- 2019) og HFUDD11 (2020).

Se nærmere definition her.

Vragkort

På vragkort vises med blå prikker samtlige registrerede vrag fra Slots- og Kulturstyrelsens database Fund og Fortidsminder. Væsentlige vrag og strandinger, der omtales i teksten, markeres med en større rød prik, og skibets navn angives i nærheden af prikken sammen med strandingsåret. Hvis det præcise årstal ikke kendes, angives »før«, »efter« eller »ca.«.

På kortet angives kommunens største by.

Kilder: Slots- og Kulturstyrelsen – Fund og Fortidsminder.

Ældrekvoten

Opgjort som antallet af ældre i alderen 65+ år i forhold til borgere i alderen 15-64 år.

Nedenstående kilder fra Statistikbanken er benyttet:

  • FOLK1E
  • FRKM116/FRKM117/FRKM118/FRKM119
  • FRLD116/FRLD117/FRLD118/FRLD119
  • FRDK116/FRDK 117/FRDK118/FRDK119 og senere år

Aage V. Jensen Naturfonds arealer

Fagredaktør for biologi Thomas Bille har overtaget chefredaktør-ansvaret for afsnit om Aage V. Jensen Naturfonds arealer efter, at chefredaktør Niels Elers Koch d. 8. november 2016 fik tildelt et 2½ måneds studieophold i sommeren 2018 i Fondens hus i Imperia, Italien.