Trap Danmarks redaktionelle metoder, principper og kriterier

Artikelstart

Trap Danmark 6. udgave bygger på en lang tradition, der kan føres tilbage til J.P. Traps Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark fra 1856‑60, senere blot kaldet Trap Danmark. I den nuværende udgave, udgivet i årene 2015‑22, er der blevet foretaget en lang række valg og fravalg. I det følgende redegøres der for de metodiske overvejelser, principper og kriterier, der ligger til grund for de enkelte beskrivelser af de 98 kommuner samt Danmark, Færøerne og Grønland som helhed. En oversigt over definitioner kan findes her.

Målgruppe og overordnede redaktionelle principper

Målgruppen for Trap Danmark er den alment interesserede og nysgerrige læser og bruger, som Trap Danmark skal give læseværdig, pålidelig, koncis og saglig information, så beskrivelserne af udviklingsforløb og status er sobre samt baserede på fakta og den bedste tilgængelige viden.

Redaktionen af Trap Danmark 6. udgave har derudover fulgt følgende overordnede redaktionelle principper:

Vi sikrer os, at alle faktuelle oplysninger er korrekte og så vidt muligt ajourførte på udgivelsestidspunktet, og vi gennemfører derfor systematisk kvalitetssikring af indholdet.
Vi bestræber os på, at Trap Danmarks beskrivelser anses for relevante og interessante af brugerne, så nysgerrigheden vækkes og stilles, og der gives nye muligheder for at opdage Danmark.
Vi bestræber os på, at Trap Danmark sagligt redegør for baggrunde og sammenhænge, der kan danne grundlag for brugerens forståelse af den stedfundne udvikling og aktuelle status og dermed for brugerens selvstændige refleksion.
Vi baserer os på den nyeste viden og den aktuelle forskningssituation på de respektive fagområder.
Vi dokumenterer indholdet ved at angive forfattere (fageksperter) bagerst i hvert udgivne bind og på hver artikel i det digitale produkt på trap.lex.dk. Trap Danmarks kilder er således de fageksperter, som skriver teksterne, og som har deres egne kilder.
Vi lægger vægt på, at indholdet er forståeligt og opleves som læseværdigt af den almindelige bruger.
Vi er omhyggelige med vores brug af det danske sprog og bestræber os på at undgå sproglige fejl.
Vi anvender billeder og andet illustrationsmateriale, der enkeltvis og samlet giver en retvisende fremstilling af forholdene, og som på relevant vis medvirker til at give en topografisk beskrivelse af landet.

Ordning og opstilling af indholdet

Oversigtskort over, hvilke bind der dækker hvilke kommuner.

Trap Danmark.

Licens: Begrænset anvendelse

Ordningen og opstillingen af indholdet i Trap Danmark 6. udgave adskiller sig markant fra de fem tidligere udgaver af Trap Danmark, hvor den geografiske enhed i dem alle er beskrivelsen af købstaden og sognet. Redaktionen og Trap Danmarks Faglige Råd har i stedet for sognet valgt at benytte den administrative opdeling af Danmark fra 2007 med de 98 kommuner som omdrejningspunkt samt at udgive to bind om landet som helhed samt et bind om hhv. Færøerne og Grønland, da dette anses for mest relevant i nutidens Danmark. Medvirkende til beslutningen har været, at en selvstændig beskrivelse af alle landets ca. 2.150 sogne inden for en ramme på ca. 12.000 sider vil blive for kortfattet og med for få relevante informationer for flertallet af læserne. Samtlige beskrivelser af kommunerne er disponeret på samme måde med følgende seks overordnede kapitler: Indledning med kommunen i overblik, Natur og landskab, Historie, Byerne, Kultur samt Samfund og erhverv.

Nummereringen af bindene er sket fra nord mod syd og vest mod øst, idet de to bind om landet som helhed er nummereret som bind 1 og 2, bindene om København som nr. 32 og 33, Trap Danmark Topografisk Atlas som nr. 34 og Trap Færøerne og Trap Grønland som hhv. nr. 35 og 36. I hvert af de øvrige bind er beskrivelserne af mellem én og seks kommuner samlet, afhængigt af det tildelte sidetal til hver kommune (se fordeling af sidetal til kommuner), inden for et interval på mellem ca. 220 og 400 sider pr. bind. Geografisk tilgrænsende kommuner inden for samme region er samlet i samme bind, idet det desuden er tilstræbt ikke at overskride amtsgrænserne fra før 1970, der har været inddelingskriteriet i Trap Danmark 5. udgave.

I det digitale univers i Trap Danmark 6. udgave på trap.lex.dk er det stedbestemmelsen af informationerne samt deres emne, der udgør de hovedkriterier, hvorefter indholdet er ordnet.

Udvælgelsen af indholdet

I 5. udgave af Trap Danmark står der (1958, bind I, s. 6‑7): »Den sidste menneskealder har bragt en vældig forøgelse af vor kundskab om Danmark. (...) Museer, arkiver og videnskabelige institutter har i tiden efter udarbejdelsen af 4. udgave af Trap indsamlet et enormt materiale. (...) Denne rige udvikling afspejler sig på hver eneste side i 5. udgave af Trap, og vi finder her en af årsagerne til, at stoffet er vokset så stærkt i omfang, som tilfældet er. Dette har på mange måder voldt bekymring og betænkelighed hos de mænd, der har forestået udarbejdelsen og udgivelsen, og vanskelighederne ved at harmonisere stoffet og imødekomme berettigede krav og ønsker uden at sprænge de rimelige og mulige rammer for et sådant værk har været meget store.«

Denne »vældig[e] forøgelse af vor kundskab om Danmark« er fortsat med stigende hastighed siden udgivelsen af 5. udgave, hvilket også i 6.-udgaven har medført de ovennævnte meget store vanskeligheder, bl.a. med at prioritere og vælge ud. Takket være informationer fra Trap Danmarks konsortiepartnere (Slots- og Kulturstyrelsen, Det Kgl. Bibliotek, Nationalmuseet og Rigsarkivet) er det i en vis udstrækning muligt at imødekomme de store udfordringer, som denne udvikling medfører, i den digitale udgave på trap.lex.dk.

I Trap Danmarks egen indholdsproduktion har det i sagens natur været absolut nødvendigt at prioritere hårdt. I den forbindelse har der været benyttet nedenstående principper og kriterier:

Udvælgelse af emner

I forbindelse med forberedelsen af Trap Danmark 6. udgave blev der i perioden 2008‑14 i Trap Danmarks Videnskabelige Råd foretaget grundige drøftelser af, hvilke emner der skulle medtages i 6. udgave, og der blev lavet to prøvekapitler for hhv. Middelfart og Læsø Kommuner, der blev medsendt som bilag til projektbeskrivelsen til de bevilgende fonde. Disse drøftelser fortsatte i perioden 2014‑16 i Trap Danmarks Faglige Råd, der afløste Trap Danmarks Videnskabelige Råd, og resulterede i, at det overordnet blev besluttet, at følgende fagområder skal dækkes i 6. udgave: geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv. Mere detaljeret blev der lavet en omfattende indholdsstruktur over, hvilke delemner der skulle overvejes beskrevet for hver kommune. Denne indholdsstruktur med delemner kan ses her.

Disse beslutninger og denne indholdsstruktur blev efterfølgende tiltrådt af Trap Danmarks bestyrelse og de bevilgende fonde.

Fordeling af sidetal til kommuner

Trap Danmark har budgetteret med 8.400 sider a 43 linjer a 60 anslag til beskrivelsen af de 98 danske kommuner. Herudover er der disponeret 600 sider til beskrivelsen af Danmark som helhed, 300 sider til Færøerne og 400 sider til Grønland. De 8.400 sider er fordelt på de 98 kommuner efter følgende metode:

Udgangspunktet er kommunernes areal og befolkningstal som angivet i Danmarks Statistik.
Alle kommuner er vægtet, så befolkningstallet tæller 2/3, og arealet 1/3.
Herefter har alle kommuner, der efter dette vægtningsprincip ville få mindre end 40 siders beskrivelse i Trap Danmark (21 i alt), fået tildelt et antal sider, der bringer beskrivelsen af dem op på 40 sider.
Herefter er siderne til de øvrige 77 kommuner (8.400 – 840 = 7.560) blevet fordelt mellem disse kommuner efter samme vægtningsprincip: befolkningstal 2/3, areal 1/3.
Christiansø (Ertholmene) er ejet af staten og indgår derfor ikke i Bornholms Regionskommune. I Trap Danmark beskrives øgruppen under Bornholm, som derfor i omfang har fået tillagt Christiansøs areal og befolkning.

Resultatet af denne fremgangsmåde kan ses her.

Ved den endelige redigering og tilrettelægning af bogproduktionen forekom der nødvendigvis redaktionelle afvigelser fra de sidetal, Trap Danmark på denne måde var nået frem til.

Fordeling af linjetal til emner

Der blev besluttet en overordnet standardfordeling af linjetal til delemner, som kan ses her.

Denne fordeling tilpassedes af Trap Danmark til den enkelte kommune efter dens særlige karakteristika i samråd med kommunekonsulenten og kommunekontaktpersonen (se tilvejebringelsen af indholdet).

De enkelte indholdselementer og lokaliteter blev i den forbindelse prioriteret af Trap Danmark på grundlag af input fra fagkonsulenter og fageksperter samt egne studier efter en enkel og på tværs af fagområder forståelig skala ud fra en vurdering af indholdselementets og lokalitetens betydning/sjældenhed:

International: fx Jellingstenene, Vadehavet, Roskilde Domkirke, Stevns Klint.
National: fx Dybbøl, Rold Skov, ensianblåfugl, Amalienborg, Råbjerg Mile, læsødragten.
Regional: fx Faaborg Museum, Hjallerup Marked, dialekter i Lolland Kommune, ferske vande på Bornholm.

Prioriteringen har påvirket det antal linjer, der blev bestilt om indholdselementet og lokaliteten.

Udvælgelse af enkeltlokaliteter

Der blev besluttet følgende principper for prioritering og udvælgelse af enkeltlokaliteter:

Der lægges vægt på dyberegående beskrivelser af enkeltlokaliteter, idet det vil gå ud over læseværdigheden, hvis det præges af kortere – og alligevel ikke udtømmende – opremsninger. (Princippet: »færre – men dybere«).
Der lægges vægt på beskrivelse af lokaliteter, som kan anses for egnstypiske eller for at have national/international betydning og interesse. (Princippet: »det særegne og det nationale«).
Der skal inden for de enkelte fagområder sikres en rimelig grad af repræsentativitet og ensartet dækning på tværs af landet. (Princippet: »repræsentativitet og ensartethed«).
Der skal være plads til såvel lokaliteter, der i almindelighed må forventes beskrevet, som lokaliteter, der vil forekomme overraskende og dermed åbner for nye opdagelser. (Princippet: »det ventede og det uventede«).

Prioritering af emner og lokaliteter

I nedenstående beskrives kort de særlige forhold og beslutninger ved udvælgelse og prioritering af emner og lokaliteter til værket inden for de enkelte fagområder og emner.

Geologi og geomorfologi

Der er primært udvalgt geologiske og geomorfologiske lokaliteter, der er nationalkendte, eller som har haft betydning for kommunens landskabsudvikling som fx forskellige ådale og bakker. Enkelte lokaliteter er taget med, hvor disse har eller har haft betydning for kommunens erhvervsliv. Et kriterium for geologiske enkeltlokaliteter er, at man skal kunne opleve dem. Det vil sige, at lokaliteten ikke må være overvokset eller på anden måde dækket til. De udvalgte enkeltlokaliteter vil ofte være omfattet af Naturstyrelsens »Værdifulde geologiske områder«.

Natur

Redaktionen har udvalgt naturlokaliteter, der er så velkendte blandt den almene befolkning, at deres fravær ville falde i øjnene. Disse områder har typisk et stort besøgstal og mange rekreative værdier. Desuden vil de ofte også have mange biologiske kvaliteter, selv om de ikke nødvendigvis vil være de områder i kommunen med de største biologiske værdier, såsom en høj biodiversitet eller unikke naturtyper og/eller arter. Ud over disse mere velkendte og hyppigt besøgte lokaliteter har redaktionen så vidt muligt også inddraget mindre naturlokaliteter med særlig høje biologiske værdier. Det kan være en høj biodiversitet, en særlig artssammensætning eller unikke/sjældne naturtyper og arter. Disse lokaliteter vil ofte være omfattet af EU’s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver eller på anden måde være beskyttede. I visse tilfælde kan en mindre lokalitet også være udvalgt, fordi den har en særlig kulturhistorie, der knytter sig til biologien.

Kulturlandskabet

I beskrivelserne af kulturlandskabet har redaktionen lagt vægt på menneskets tilpasning til, udnyttelse af og påvirkning af landskabet. Der er dermed fokuseret på at beskrive strukturelle forhold og generelle udviklinger og tendenser i kommunen, såvel historisk som i dag. Særlig markante lokaliteter er fremhævet, når disse kan underbygge fortællingen om og/eller karakteristikken af landskabet.

Arkæologi

De fortidige livsformer er beskrevet med afsæt i væsentlige lokaliteter i de enkelte kommuner. Især beskrives de bosættelsesformer, som tidligere prægede landskabet, samt befolkningens næringsgrundlag og velstand. Infrastruktur og kontaktnet, såvel lokalt som regionalt/internationalt, skildres også, herunder også eventuelle kulturelle og teknologiske egnssærpræg, samt hvilke sammenhænge de indgik i, da særlige kulturelle, politiske eller økonomiske forbindelser kan forklares herigennem. At forklare magtstrukturerne, fx samfundets hierarkisering, er også centralt i forståelsen af den lokale samfundsindretning.

Historie

Redaktionen har lagt vægt på at redegøre for den kommunale befolkningsudvikling og for bebyggelses- og erhvervsforhold, herunder særligt forholdene i landbruget og i byerne samt udviklingen i befolkningens erhvervsfordeling. Herudover er der redegjort for kommunens administrative forhold i de respektive historiske perioder. Der er generelt lagt vægt på beskrivelsen af strukturelle forhold i den historiske udvikling, mens konkrete begivenheder – som krige og enkeltstående lokale hændelser – som udgangspunkt alene omtales, hvis de har haft stor eller varig betydning for befolkningen og den samfundsmæssige udvikling i kommunen eller har haft stor betydning i samtiden på landsplan som fx Besættelsen.

Enkelte historiske lokaliteter og begivenheder er udvalgt til særlig beskrivelse, såfremt de indgår i en større fortælling om Danmarks historie eller må anses for at have særlig regional eller lokal betydning.

Byerne

Redaktionen har gennemlæst de enkelte kommuneplaner og til nærmere beskrivelse som udgangspunkt udvalgt de 1‑10 byer/bydele i hver kommune, som er udvalgt i den lokale kommunalpolitiske proces. Byerne/bydelene vil i kommuneplanerne ofte være gradueret i 2‑3 niveauer, og her har redaktionen medtaget alle byer/bydele i niveau 1 og undertiden også alle byer/bydele i niveau 2, afhængigt af hvor mange byer/bydele den enkelte kommune har udvalgt til hvert niveau. I de tilfælde, hvor dette ikke giver 1‑10 byer/bydele, eller hvor de nedenstående kriterier ikke er opfyldt, er foretaget en nærmere udvælgelse i dialog med kommunekonsulenten:

Alle købstæder skal udvælges.
Alle tidligere primærkommuners kommunecentre skal udvælges.
Udvalgte byer/bydele skal have minimum 200 indbyggere.
De største byer/bydele (efter indbyggertal) bør medtages.
De kulturhistorisk/geografisk mest centrale byer/bydele (efter faglig vurdering) bør medtages.

Arkitektur og landskabsarkitektur

I tilgangen til arkitekturen er der lagt vægt på arkitekturhistorien, herunder særligt udviklingen af arkitekturen i byerne. Det generelle billede af kommunens arkitektur bliver således belyst gennem bygningsgrupperinger – historiske, tematiske og topografiske – samt gennem nedslag på enkeltværker med særlig arkitektonisk værdi. Der er foretaget et udvalg af konkrete eksempler på en stil eller periode, som tager hensyn til både det særligt lokale og de generelle tendenser i arkitekturhistorien. Udvalgte fredede bygninger, boligkvarterer, haver og parker samt arkitektonisk bemærkelsesværdige bygninger belyser tilsammen det arkitektoniske billede af kommunen, så både ældre og ny arkitektur bliver fremhævet.

Etnologi

Etnologien har ikke som de fleste andre fagområder i Trap Danmark en fast topografisk genstand. Redaktionen har valgt at beskrive det væsentlige og det særlige ved den enkelte kommune inden for emner som dialekt, traditioner og fortællinger, kulturhistoriske museer og kulturarv, foreningsliv og frivillighed samt religion og trossamfund. Målet har været at give en indgang til at forstå det kultur- og hverdagsliv, der udfolder sig i de danske kommuner. Lokale kommunekonsulenter, forfattere og informanter har spillet en aktiv rolle i udvælgelsen af stoffet, mens fagkonsulenter har vurderet de lokale oplysninger ud fra et landsdækkende perspektiv. Da kulturgrænserne i Danmark sjældent følger kommunegrænserne, beskrives visse regionale træk i én kommune, mens andre beskrives i en anden. Det er samtidig forsøgt at redegøre for, hvordan disse egnsspecifikke træk udfolder sig konkret i den enkelte kommune.

Kirker og kirkegårde

Den overordnede ramme for gennemgangen af kirkerne i de enkelte kommuner har fokus på en arkitektonisk stilhistorie. De beskrevne kirker giver indsigt i kommunens kirker i et historisk perspektiv. Kirkerne eksemplificerer enten generelle tendenser eller det helt særlige. I kirkebeskrivelserne er der ud over den arkitektoniske gennemgang også beskrevet interiør med en vægtning mellem det særlige, det lokale og det generelle. Den udvalgte kirkekunst repræsenterer ældre og nyere udsmykninger. Kirkelandskabet for den enkelte kommune er vist på et tematisk oversigtskort. De væsentligste kirkegårde beskrives desuden.

Præstegårde

I de fleste kommuner er der beskrivelser af præstegårde, der ofte sammen med kirken og kirkegården udgør et miljø. Præstegårdene, der er beskrevet, er udvalgt efter, om de har særlige kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter. Mange præstegårde er bygningsfredede og vurderet bevaringsværdige og tjener også ofte som eksempler på den lokale byggeskik og arkitektur.

Herregårde, slotte og voldsteder

Der lægges vægt på at give en overordnet præsentation af herregårdenes og slottenes arkitektur- og kulturhistoriske udvikling i den enkelte kommune. Dette har især fokus på den geografiske og kronologiske fordeling, illustreret ved et tematisk oversigtskort. De enkelte lokaliteter er udvalgt, så de belyser hhv. generelle tendenser eller enestående forhold, herunder hovedbygningernes stil- og arkitekturhistorie som udtryk for de forskellige tidsperioders herremandskultur. I den specifikke beskrivelse af det enkelte voldsted er der fortrinsvis lagt vægt på årsagen til opførelse, udformning og militærhistorisk betydning. Herudover er der for udvalgte herregårdes og slottes vedkommende omtalt fx ejerforhold, socioøkonomisk betydning, særlige interiører, inventarer, have- og parkanlæg samt nuværende drift og funktion.

Byggeskik på landet

I beskrivelserne af byggeskikken på landet er der lagt vægt på at beskrive egnsforskellene, og hvordan bygningernes placering og udformning er tilpasset landskabet og de klimatiske forhold, samt hvordan brugen af lokale byggematerialer kan ses i byggeskikken. Ud over enkeltstående gårde og landbebyggelse beskrives også særlige velbevarede landsbymiljøer og husmandsudstykninger.

Kunsthåndværk og design

Redaktionen har udvalgt væsentlige kunsthåndværkere og designere, der stammer fra, arbejder i eller har arbejdet i kommunen. Væsentlige virksomheder og værksteder med produkter af høj designkvalitet beskrives både i deres betydning for lokalsamfundet og nationalt. Desuden fremhæves lokale udstillinger, events og institutioner, som har betydning for kunsthåndværk og design i de enkelte kommuner.

Litteratur

Redaktionen har udvalgt en række af de vægtige forfattere, der stammer fra en bestemt egn eller by i kommunen, i de tilfælde, hvor stedet har præget deres forfatterskab med især beskrivelser af deres hjemegn. Også litteratur, som ganske vist ikke er skrevet af en lokal forfatter, er udvalgt, hvis litteraturen omtaler steder eller begivenheder i kommunen.

Medier

Der redegøres for mediebilledet i den enkelte kommune inden for radio og tv samt trykte og digitale medier, herunder grundlæggelse og udbredelse. I enkelte kommuner er særlige medier udvalgt til en længere beskrivelse, hvis de på den ene eller anden måde har eller har haft en særlig betydning for kommunen eller egnen.

Teater og film

Ud over at give et mere overordnet indblik i teaterhistorien i den enkelte kommune er der medtaget udvalgte teatre, teaterselskaber og friluftsteatre, som har gjort sig særligt bemærket og har været med til at præge kulturlivet i kommunen. Desuden er forestillinger med særlig lokalhistorisk interesse, de såkaldte egnsspil, udvalgt.

Enkelte betydningsfulde film, der er optaget på lokaliteter i kommunen, eller hvis handling foregår her, er medtaget.

Musik og dans

Redaktionen har udvalgt sangere og musikere, der i deres sprog (dialekt), tekster og emnevalg har forholdt sig til den kommune (og egn), Trap Danmark beskriver. Inden for dans har redaktionen valgt at fokusere på såvel folkedanse som moderne danse, der har været eller er særlig udbredte på egnen. Derudover nævnes musikfestivaler, spillesteder, orkestre og musik- og danseforeninger af stor lokal betydning. Beskrivelsen af lokale spillemandstraditioner har taget udgangspunkt i Dansk Folkemindesamlings arkiv.

Samfund og erhverv

Der redegøres for de aktuelle samfunds- og erhvervsforhold i kommunen fra og med Strukturreformens ikrafttræden i 2007.

Befolkningsudviklingen og aldersfordelingen beskrives. Befolkningsprognoser for de kommende årtier gennemgås, og der redegøres for udviklingen i indvandringen og dennes fordeling på nationaliteter. Boligforholdene beskrives med oplysninger om de dominerende boligtyper og om boligmarkedet.

Erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen siden 2007 beskrives med udgangspunkt i de seneste offentliggjorte registerdata fra Danmarks Statistik, og der redegøres for de hovedsektorer, som indgår i den officielle statistik. Sektorer og erhvervstyper, hvor der har fundet en særlig udvikling sted, er fremhævet. Udvalgte private og offentlige virksomheder fremhæves under gennemgangen af hver sektor. Enkelte virksomheder i hver kommune er udvalgt til en længere beskrivelse. I større kommuner beskrives også udviklingen i BNP pr. indbygger. Kommunens erhvervs- og beskæftigelsesudvikling beskrives primært for kommunen som arbejdssted, men suppleret med en gennemgang af pendlingsmønstrene. Indkomst- og formueniveau beskrives sammen med mål for ulighed samt befolkningens fordeling på beskæftigelse og forskellige former for forsørgelse.

Der redegøres for befolkningens uddannelsesniveau og for udviklingen i folkeskolen og private grundskoler. Endvidere gennemgås de øvrige uddannelsessteder, der er beliggende i kommunen. Større uddannelsesinstitutioner er udvalgt til en nærmere beskrivelse.

Befolkningens sundhedsforhold beskrives ud fra de nationale sundhedsundersøgelser og andre oplysninger om de lokale sundhedsforhold og sygehusbetjeningen. Større sygehuse er beskrevet særskilt. Udvalgte data for de sociale forhold fremhæves. Yderligere beskrives kriminalitetsniveauet.

For hver kommune beskrives proces og overvejelser i forbindelse med implementeringen af Strukturreformen, der fra sin vedtagelse i 2004 satte gang i det forløb, der indebar, at Danmark pr. d. 1. januar 2007 havde 98 kommuner. Beslutninger om såvel fusioner som fortsat selvstændighed gennemgås, og eventuelle afholdte folkeafstemninger beskrives. Samtidig omtales de lokalpolitiske forhold med gennemgang af de kommunale valg fra 2005 samt de lokale valgresultater ved valg til Folketinget. Endelig beskrives særlige lokale politiske udfordringer og kommunens strategier og planer.

For udvalgte kommuner beskrives kommunens arbejde med klimasikring, bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål.

Tilvejebringelsen af indholdet

Tilvejebringelsen af indholdet har på flere punkter fulgt metodikken fra tidligere udgaver af Trap Danmark samt fra udarbejdelsen af Den Store Danske Encyklopædi i perioden 1994‑2001.

Der har været ansat en række fagredaktører på Trap Danmark. Til hver af disse fagredaktører var knyttet 5‑10 fagkonsulenter, der blev udvalgt blandt forskere og eksperter inden for fagområdet. Fagkonsulenten bistod ved Trap Danmarks udpegning af fageksperter (forfattere) inden for emneområdet og havde ansvaret for at foretage faglig vurdering af bestemte dele og/eller afsnit af en beskrivelse af en kommune og Danmark som helhed med henblik på at sikre den bedst mulige faglige kvalitet og formidling. Fagkonsulenten modtog et honorar samt betaling pr. fagligt vurderet tekstlinje.

Samarbejdet med kommunerne indledtes med et såkaldt borgmesterbrev fra KL (Kommunernes Landsforening), hvor kommunen blev anmodet om at udpege en kontaktperson. Kontaktpersonen havde ansvaret for kontakten til ansatte i kommunen og øvrige lokale personer med stor viden. Trap Danmark skrev til kontaktpersonen samt lokale arkiver og museer og bad dem om i fællesskab at foreslå en kommunekonsulent, der ofte var lederen af det lokale arkiv eller museum.

Kommunekonsulenten bistod ved Trap Danmarks fastlæggelse af disponering for kommunen, bl.a. ved at fremkomme med forslag til, hvilke fagområder der skulle op- eller nedprioriteres i forhold til indholdsstrukturen, samt foreslå navnlig lokale fageksperter (forfattere). Kommunekonsulenten havde ansvaret for at gennemgå det indkomne og redigerede materiale vedrørende kommunen og at vurdere det samlede indhold af kommunebeskrivelsen med henblik på at sikre en relevant, dækkende og interessant fremstilling af kommunen i Trap Danmark. Kommunekonsulenten bistod i øvrigt Trap Danmark i spørgsmål vedrørende kommunen og deltog i den forbindelse efter behov i drøftelser med fageksperter. Kommunekonsulenten (eller dennes arbejdsgiver) modtog betaling for at hjælpe Trap Danmark.

Arbejdet med indsamling af indhold i den enkelte kommune blev indledt med informationsmøder i regionen for kontaktperson og kommunekonsulent for alle regionens kommuner, hvor redaktionen af Trap Danmark mødte, og hvor der var udpeget en ansvarlig kommuneredaktør hos Trap Danmark for hver kommune.

Fageksperterne (forfatterne) til indholdet udvalgtes således i samråd med de relevante fagkonsulenter og kommunekonsulenter blandt forskere og eksperter inden for emneområdet. De modtog detaljerede bestillinger, skrivevejledning og -tilbagemeldinger fra fagredaktørerne. Fageksperterne blev aflønnet i overensstemmelse med aftale mellem Akademikerne og Trap Danmark med betaling pr. bestilt tekstlinje.

Efter at de enkelte tekstbidrag var modtaget, blev de vurderet fagligt af fagredaktører, evt. i samråd med de eksterne fagkonsulenter, der gennemførtes et grundigt faktatjek efter den retningslinje, der kan ses på trap.lex.dk, og der kontrolleredes af og til for plagiering med programmet Urkund. Herefter redigeredes fagligt og tekstmæssigt af Trap Danmark, hvorefter fagkonsulenten og fageksperten fik teksten til kommentering og godkendelse. Endelig blev der foretaget flere grundige korrekturlæsninger.

Sproglig stil og fremstillingsform

Trap Danmark udarbejdede en sprogvejledning til sine forfattere, der også blev anvendt som intern rettesnor. Skrivevejledningen kan findes her.

Kortmaterialet

Der er tre hovedkategorier af kort i bogværket i Trap Danmark 6. udgave: kommunekort, bykort og specialkort.

Kommunekort

Der er ét kommunekort pr. kommune i de trykte bind. Kortene er udarbejdet af kartograf Poul-Erik Topshøj. Da der er stor forskel på kommunernes geografiske størrelse og form, er kortstørrelse og skala tilpasset efter dette. Det er tilstræbt, at kommunekortet fylder én side (evt. mindre, afhængigt af form og størrelse på kommunen), mens skalaen varierer fra 1:50.000 til 1:350.000. Grundoplysningerne i kortet er udarbejdet af – og udvalgt i samarbejde med – Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) med udgangspunkt i geodata fra de såkaldte Kort Produktions Miljøer 250 og 100 (KPM250 og KPM100) samt Euro Regional Map-data med fx veje, jernbaner, stationer, byer, rådhuse, kirker, slotte og herregårde, skove, heder, søer, vandløb og kystlinjer. Stednavnene kommer fra Danske Stednavne og Euro Regional Map-data, mens data om den administrative inddeling kommer fra Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI).

Desuden er der suppleret med centrale lokaliteter/stednavne efter input fra Trap Danmarks redaktion og kommunekonsulenterne. Herigennem suppleredes der med de centrale områder, institutioner og lokaliteter fra kommunen og området. Det har ikke været muligt at få alle steder, der beskrives, med på kommunekortene i bogværket. Her henvises i stedet til kortindgangen på trap.lex.dk, der giver adgang til langt de fleste af stederne.

Bykort

Der er ét bykort for alle de byer, der er udvalgt til beskrivelse i Trap Danmark, jf. ovenstående afsnit 4.10. Bykortene er udarbejdet af Trap Danmark og er altid vist i den detaljerede skala 1:10.000, mens størrelsen på kortet varierer efter byens form og karakter. Bykortene dækker sjældent hele byen, men de er centreret omkring byens centrum, fx den historiske kerne, gågader, den primære banegård og/eller de centrale havneanlæg. Bykortene tager udgangspunkt i de såkaldte Kort10, fra bind 29 GeoDanmark, fra SDFE og medtager bl.a. veje, stier, skove, åer, bygninger, stednavne for centrale lokaliteter samt flader for bykerne, høj/lav bebyggelse og industriområder. Der er igen suppleret med input fra redaktionen og kommunekonsulenten om centrale steder og lokaliteter.

Specialkort

Specialkort er i modsætning til kommunekort og bykort ikke medtaget efter faste kriterier, men udvalgt efter skiftende faglige behov, varierende efter landskabstype, fagområde og pladshensyn. Specialkort dækker primært over topografiske kort (historiske og nutidige) og tematiske kort (fx arealanvendelseskort, geologiske kort samt kort over kirker og herregårde mv.).

Billedmaterialet

Trap Danmark har prioriteret billeder højt. De skal være appetitvækkere, som kan give læseren en mere nuanceret opfattelse af stederne, end teksten alene kan. Derfor er billeder en væsentlig del af Trap Danmark, og de skaber sammen med teksten et sammenhængende univers.

Trap Danmark-fotografernes billeder måtte gerne have en reportagestil, der kunne gøre Trap Danmark indbydende og æstetisk. Der skulle være liv i Trap Danmark, og der måtte gerne være mennesker på billederne, forudsat at reglerne herfor blev overholdt. Fotografierne skulle være virkelighedsnære og skabe en fortælling, der gjorde læseren nysgerrig på indholdet. Fotografierne kunne også fungere som et supplement til teksten og sammen med en billedtekst give læseren oplysninger, som ellers ikke kunne findes i teksten.

Billederne i Trap Danmark må ikke skabe et glansbillede, der kun viser Danmark fra solskinssiden. Hovedparten af fotografernes billeder er blevet taget i sommerhalvåret, hvor der er flest lyse timer. Men Trap Danmark bringer billeder fra alle årstider og viser også landet, som det ser ud, når iskiosken er lukket for vinteren, og kornmarken er pløjet op.

Arkivbillederne, som er skaffet fra fotobureauer, arkiver, museer, fageksperter m.fl., er i modsætning til Trap Danmark-fotografernes reportagefotos oftere illustrationsbilleder, der illustrerer den visuelle side af noget konkret i teksten. Det kan være et gravfund eller en bestemt plante. Selv om emnet bliver beskrevet i teksten, giver det først rigtig mening for læseren, når vedkommende har set, hvordan det ser ud. Illustrationsbilleder er ikke nødvendigvis fotografier; det er også fx tegninger, kort, billedkunst, gamle postkort, grafikker og kobberstik.

Da Trap Danmark har fået billeder fra mange forskellige kilder, har redaktionen i videst muligt omfang bestræbt sig på at verificere billederne for at sikre, at de er taget netop der og forestiller præcis det, kilden angiver. Nye billeder i Trap Danmark er blevet geotagget, så vi altid ved, hvor de er taget.

Der skal være variation i Trap Danmarks billeder. Nogle gange bevæger vi os fx opad for at se et sted i fugleperspektiv. Det kan være en vikingeborg, hvor vi får et bedre overblik over strukturen, når vi ser den fra luften, og vi skal ned i detaljen og være i øjenhøjde med klokkefrøen og se en edderkopurt så tæt på, at vi næsten fornemmer dens duft. Hovedparten af Trap Danmarks billeder er taget udendørs, men vi bevæger os også indenfor, hvis vi fx skal vise et kalkmaleri, eller hvordan produktionen i en virksomhed foregår.

Nye fotos til Trap Danmark er altid optaget i farve, men de er suppleret af historiske sort-hvide fotos, så Trap Danmark får et dynamisk udtryk, hvor gammelt og nyt går hånd i hånd og samtidig viser, hvor bredt Trap Danmark dækker.

Trap Danmark budgetterede med selv at få taget ca. 3.700 billeder og at købe eller få resten fra andre kilder.

Figurer og tabeller

Der er i samarbejde med infografikbureauet Ferdio udarbejdet skabeloner for figurer og tabeller. Hovedprincippet har her været, at en figur foretrækkes frem for en tabel, såfremt data kan gengives visuelt mere forståeligt i en figur. Ved valg af grafer og figurer er der lagt særlig vægt på at gengive data så præcist, objektivt og letforståeligt som muligt uden at forvrænge data, hvad enten der er tale om en sammenligning, en udvikling eller en frekvens. Ud fra disse skabeloner har Trap Danmark selv lavet figurerne og tabellerne på grundlag af modtagne data fra fageksperterne eller data, som Trap Danmark har tilvejebragt i samråd med fageksperterne og fagkonsulenterne.

De geologiske blokdiagrammer er udarbejdet i et samarbejde mellem fageksperterne, fagkonsulenten, Trap Danmarks fagredaktør for geologi og tegnere Stefan Sølberg og Carsten E. Thuesen, GEUS.

Design

De overordnede designprincipper for Trap Danmark er udviklet i samarbejde med designbureauet Imperiet. Dette gælder logo, skriftvalg, farvepalet og alle øvrige elementer med tilknytning til den visuelle identitet.

Designet og layoutet af bogværket har tager udgangspunkt i ovenstående elementer med vægt på, at værket skulle være funktionelt: brugervenligt som opslagsværk og appetitvækkende som opdagelsesværk. Balancen mellem opslag og opdag har været en afvejning gennem hele redigerings- og designprocessen.

Æstetisk favner tilrettelægningen traditionen for opslagsværker – tilføjet oplevelseselementet i form af indarbejdning af større fotos, som ud over at fortælle deres egen historie også fungerer som appetitvækkere for læseren.

Der er tale om et design, hvis primære opgave er at formidle det forskelligartede stof sagligt, fagligt, enkelt, overskueligt og relativt tidløst inden for de givne rammer.