Faktaboks

Herning Kommune
Format
20,9 x 24,8 cm.
Sidetal
144
Udgivelsesdato
23. marts 2020
ISBN
9788771810981
.

Få omfattende viden om Herning Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 131 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog om det væsentligste fra Vind til Ilskov og fra Haderup til Stakroge.

Bliv klogere på tekstil- og modeindustrien, udvindingen af brunkul og på Aage Damgaards betydning for kunsten. Tag med til koncert i Jyske Bank Boxen, til fodbold med FC Midtjylland eller til kammeratskabsaften i Herning-Hallen i 1960’erne. Herningsholm, HEART og H.P. Hansen er også med, ligesom Elia og Sunds Sø har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.

Bogen er baseret på indholdet om Herning Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 10: Ringkøbing-Skjern, Herning og er suppleret med et kort over Herning Kommune i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Lars Krarup.

Opdag Danmark – med Trap.

Se alle kommunebøger.

KORT OVER HERNING KOMMUNE

Det topografiske kort over kommunen i målforholdet 1:75.000 indgår som en del af bogen.

Kortet fås også separat som enten:

  • Falset kort i en plastlomme
  • Plankort til at hænge op – leveres i et paprør

Kortene kan købes gennem din boghandler til vejl. pris: 125,-

.

ANMELDELSER

Indholdet i bogen blev anmeldt ved udgivelsen af det indbundne bind Trap Danmark 6. udgave, bind 10: Ringkøbing-Skjern, Herning :

Herning Folkeblad: “… en enestående viden om vores kommune.”

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ af Henrik Øster-Jørgensen, 21. november 2019

“Herning Kommune deler bind med Ringkøbing-Skjern Kommune. Trap Danmark går fuldstændig systematisk frem, så de to kommuner er tildelt lige mange sider. Den grundige metodik går dog heldigvis ikke ud over læsværdigheden. Selv om der er meget nørdet viden i Trap Danmark, så behøver man ikke en akademiker-kasket for at følge med. Trap Danmark kommer omkring alt. Som i “ALT!”. Hvordan blev området skabt? Hvad er der i undergrunden? Hvordan ser dyrelivet ud? Trap Danmark svarer på det hele. Trap Danmarks 10. bind om Herning rummer en enestående viden om vores kommune. Og det er smukt boghåndværk oven i. Der er masser af ting, man ikke vidste om kommunen, selv om man snart har boet her i et kvart århundrede. Trap Danmark er også velegnet som turistguide, for alle de spændende områder i kommunen bliver nævnt. Der er endda kort med over de største byer i kommunen.”

Nordjyske Stiftstidende: “Hvilket mangfoldigt land, vi lever i.”

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ af Egon Kjøller, 10. december 2019

“Arbejde har talrige gange ført denne skribent til Herning: messer, dyrskuer, kongresser. Men skønt de er væsentlige elementer i byens liv, lærer man den dog ikke at kende blandt køer og landbrugsmaskiner eller kongres-delegerede. Er Herning overhovedet interessant? Ja! Det kan man forvisse sig om i det nye bind af Trap Danmark, vor generations store beskrivelse af land og folk. Og dette “ja” dækker selvfølgelig også Ringkøbing-Skjern, nabokommunen mod vest, for mængden af informationer i alle Trap-bøgerne er så indbydende og velfortalte, at læseren får lyst til at fordybe sig og blive klogere: hvilket mangfoldigt land, vi lever i! Og samtidig er dispositionen så overskuelig og konsekvent, at bøgerne også kan fungere som opslagsværk.”