Artiklerne i Den Store Danske er skrevet af navngivne forfattere. Mange af forfatterne er nuværende eller tidligere fagansvarlige. Med ganske få undtagelser har forfatterne en videnskabelig baggrund fra det fagområde, de skriver om.

Læs mere i artiklen Forfatterskab om, hvem der skal krediteres som en artikels forfatter(e).

Sådan bliver du leksikonforfatter

Alle kan bidrage med enkeltartikler til Den Store Danske. Hvis du opretter dig som bruger, kan du skrive artikelforslag og få dem vurderet af den fagansvarlige for det pågældende fagområde. Foreningen lex.dk betaler kun for de artikler, som redaktørerne på forhånd har bestilt. Alle bidragsydere skal acceptere de redaktionelle vilkår for bidragsydere.

Denne artikel er en del af forfattervejledningen.