Opbygning af leksikonartikler

Leksikonartiklerne skal dække to behov hos læserne:

  1. Man skal kunne finde frem til netop de oplysninger man søger, uden at være nødt til at læse hele artiklen.
  2. Man skal kunne fordybe sig i artiklen og læse den som en sammenhængende fremstilling fra start til slut.

For at kunne dække begge behov, er det vigtigt at strukturere artiklerne. De skal være overskuelige, de skal følge en tydelig og logisk disposition, og de skal have beskrivende overskrifter.

Artiklernes struktur

Disposition

Selv korte artikler skal være veldisponerede. De tre mest almindelige måder at disponere leksikonartikler er:

  • Kronologisk, som fx bruges i de fleste biografier
  • Systematisk, som fx bruges i artiklen om sommerfugle, der er delt op i afsnit om bygningstræk, evolution og økologi, sommerfugle og mennesket samt sommerfugle i Danmark.
  • Geografisk, for eksempel artiklen om landsting, der er delt op i afsnit om Danmark og Sverige.

Ofte må man anvende en kombination af de tre måder, for at opnå det bedste resultat.

Den systematiske disponering følger ofte artikeltypens typiske aspekter. For eksempel kan man i artikler om grundstoffer arbejde med disse typiske aspekter: placering i det periodiske system, stoffets egenskaber, dets geokemi, dets fremstilling og anvendelse, forbindelser stoffet kan indgå i, stoffet beskrevet biologisk og stoffet ift. Ernæring.

De typiske aspekter er altså afsnit, der kan, men ikke skal, indgå i alle artikler af samme type. Fx skal artikler om lande kun indeholde et afsnit om landets kystlinje, hvis landet rent faktisk har havkyst. Omvendt kan de enkelte artikler også sagtens have behov for særlige afsnit om noget helt specifikt, som man ikke genfinder i andre artikler af samme type.

Overskrifter

Ved at bruge overskrifter kan du gøre dine artikler meget mere overskuelige og lette at finde rundt i. Her får du nogle råd og regler:

  • Der skal indsættes overskrifter i alle artikler, der har mere end 2000 tegn.
  • Brug almene ord som Forekomst, Bearbejdelse og Anvendelse i overskrifterne. Undgå mere specifikke ord som Porfyr-kobber-forekomster, Valsning og Elektriske ledere, der ikke er værdifulde for læsere uden forhåndsviden om emnet.
  • Brug enkeltord, ikke journalistiske overskrifter som “Metallet med den næstbedste elektriske ledningsevne”.

Et aspekt ad gangen

Gør én betydning af opslagsordet færdig ad gangen. Helt forskellige betydninger af et ord bør have hver deres artikel. Der skal være forskellige artikler for fx:

  • Herning som by og Herning som kommune
  • Butterfly som sløjfe og butterfly som svømmedisciplin
  • Klassicisme som litterær periode, som stilart i kunst og arkitektur og som musikhistorisk retning.

Ofte vil artiklerne om de forskellige betydninger af et stikord høre til i forskellige kategorier og dermed sandsynligvis skulle skrives af forskellige personer.

Fokusér på emnet

Du må ikke tabe artiklens emne af syne. Hvis du fx skifter fokus fra beskrivelse af stedet Dybbøl til slaget ved Dybbøl, så skal det stå i sin egen artikel. Ét emne pr. artikel.

At arbejde med indholdet

En velstruktureret disposition er et godt værktøj til at arbejde med artiklens indhold. Der er desuden nogle greb, du kan bruge for at sikre dig, at artiklen dækker emnet som den skal.

Typiske aspekter

Artikler af samme type, fx artikler om lande, grundstoffer, hesteracer, kirker, søer eller personer, indeholder ofte oplysninger om de samme aspekter. De typiske aspekter i en artikel om kirker vil fx være placering, opførselsår, arkitekt, stilart, ombygninger og interiør.

Det kan være en god ide at arbejde med en tjekliste for sådanne artikeltyper, så man dels ikke glemmer væsentlige aspekter, dels får skrevet artikler af samme type med en ensartet og genkendelig struktur. Tal med din redaktør om de typiske aspekter ved dine artikler og artikeltyper.

Tænk bredt

Det er ikke usædvanligt at artikler der kunne være rigtig gode, skuffer fordi de ikke får nogle væsentlige perspektiver beskrevet ordentligt. Det skyldes ofte, at artiklen er skrevet med en bestemt faglig vinkel, nemlig det fagområde som den fagansvarlige har ansvaret for, og hvor artiklen er placeret.

Du skal overveje, om der er andre aspekter ved artiklens emne, end dem som fagområdet lægger op til, der kunne være relevante for læserne. Husk, at læserne er interesserede i det emne artiklen beskriver. De er ikke optaget af, hvilket fagområde artiklen er kategoriseret under. Hvis der er vinkler på artiklens emne, som du ikke ved nok om, kan vi invitere andre fagansvarlige til at bidrage. Dette er særlig vigtigt i “blæksprutteartikler”.

De nære ting

Nogle helt simple og indlysende oplysninger falder uden for al systematik, og bliver let glemt. Hvorfor er himlen blå? Kravler ørentviste ind i folks ører?

Der er ofte tale om kulturelt betingede associationer til opslagsordet eller om den måde vi møder fænomenet i hverdagen. Fx om opslagsordet har bibetydninger, som ligger uden for fagfolks perspektiv.

Du bør overveje, hvilke spørgsmål mennesker, der ikke er fagfolk, har til artiklens emne. Har du fået det hele med?

Denne artikel er en del af forfattervejledningen.