Leksikonartiklerne skal dække to behov hos læserne:
For at kunne dække begge behov, er det vigtigt at strukturere artiklerne. De skal være overskuelige, de skal følge en tydelig og logisk disposition, og de skal have beskrivende overskrifter.
Selv korte artikler skal være veldisponerede. De tre mest almindelige måder at disponere leksikonartikler er:
Ofte må man anvende en kombination af de tre måder, for at opnå det bedste resultat.
Den systematiske disponering følger ofte artikeltypens typiske aspekter. For eksempel kan man i artikler om grundstoffer arbejde med disse typiske aspekter: placering i det periodiske system, stoffets egenskaber, dets geokemi, dets fremstilling og anvendelse, forbindelser stoffet kan indgå i, stoffet beskrevet biologisk og stoffet ift. Ernæring.
De typiske aspekter er altså afsnit, der kan, men ikke skal, indgå i alle artikler af samme type. Fx skal artikler om lande kun indeholde et afsnit om landets kystlinje, hvis landet rent faktisk har havkyst. Omvendt kan de enkelte artikler også sagtens have behov for særlige afsnit om noget helt specifikt, som man ikke genfinder i andre artikler af samme type.
Ved at bruge overskrifter kan du gøre dine artikler meget mere overskuelige og lette at finde rundt i.
Bemærk: Der kan bruges overskrifter i to niveauer. Du skal altid have en "overskrift 1", før du bruger "overskrift 2", ellers vises teksten ikke, når du gemmer.
Her får du nogle råd og regler:
Læs mere i denne vejledning:
Gør én betydning af opslagsordet færdig ad gangen. Helt forskellige betydninger af et ord bør have hver deres artikel. Der skal være forskellige artikler for fx:
Ofte vil artiklerne om de forskellige betydninger af et stikord høre til i forskellige kategorier og dermed sandsynligvis skulle skrives af forskellige personer.
Du må ikke tabe artiklens emne af syne. Hvis du fx skifter fokus fra beskrivelse af stedet Dybbøl til slaget ved Dybbøl, så skal det stå i sin egen artikel. Ét emne pr. artikel.
En velstruktureret disposition er et godt værktøj til at arbejde med artiklens indhold. Der er desuden nogle greb, du kan bruge for at sikre dig, at artiklen dækker emnet som den skal.
Artikler af samme type, fx artikler om lande, grundstoffer, hesteracer, kirker, søer eller personer, indeholder ofte oplysninger om de samme aspekter. De typiske aspekter i en artikel om kirker vil fx være placering, opførselsår, arkitekt, stilart, ombygninger og interiør.
Det kan være en god ide at arbejde med en tjekliste for sådanne artikeltyper, så man dels ikke glemmer væsentlige aspekter, dels får skrevet artikler af samme type med en ensartet og genkendelig struktur. Tal med din redaktør om de typiske aspekter ved dine artikler og artikeltyper.
Det er ikke usædvanligt at artikler der kunne være rigtig gode, skuffer fordi de ikke får nogle væsentlige perspektiver beskrevet ordentligt. Det skyldes ofte, at artiklen er skrevet med en bestemt faglig vinkel, nemlig det fagområde som den fagansvarlige har ansvaret for, og hvor artiklen er placeret.
Du skal overveje, om der er andre aspekter ved artiklens emne, end dem som fagområdet lægger op til, der kunne være relevante for læserne. Husk, at læserne er interesserede i det emne artiklen beskriver. De er ikke optaget af, hvilket fagområde artiklen er kategoriseret under. Hvis der er vinkler på artiklens emne, som du ikke ved nok om, kan vi invitere andre fagansvarlige til at bidrage. Dette er særlig vigtigt i “blæksprutteartikler”.
Nogle helt simple og indlysende oplysninger falder uden for al systematik, og bliver let glemt. Hvorfor er himlen blå? Kravler ørentviste ind i folks ører?
Der er ofte tale om kulturelt betingede associationer til opslagsordet eller om den måde vi møder fænomenet i hverdagen. Fx om opslagsordet har bibetydninger, som ligger uden for fagfolks perspektiv.
Du bør overveje, hvilke spørgsmål mennesker, der ikke er fagfolk, har til artiklens emne. Har du fået det hele med?
Denne artikel er en del af forfattervejledningen.
