Sådan ser en god leksikonartikel ud

En leksikonartikel skal give en samlet og præcis beskrivelse af de vigtigste sider af et emne. Artiklen skal være overskueligt struktureret, og den skal være skrevet til en bred målgruppe.

Tekstens flow og sprog

Vi bruger ikke forkortelser for at spare plads; i artikelteksten kan vi bruge helt velkendte og udbredte dagligdags forkortelser som osv., fx og bl.a. Vi undgår derimod mere sjældne eller fagspecifikke forkortelser.

Vi bruger heller ikke enkeltbogstaver eller initialer for egennavne, medmindre de bruges i den mest udbredte form af navnet (skriv “H.C. Andersen” i løbende tekst).

Vi udelader hverken personlige stedord eller udsagnsord; alle sætninger skal skrives helt ud.

Den Store Danskes opgave er at gøre helt central viden tilgængelig for alle. Formålet påvirker også det sprog, vi bruger. Tilgængelig for alle betyder, at vi ikke skal skrive vanskeligere end nødvendigt.

Artiklens længde

Manchetten skal være forståelig for alle aldersgrupper. Mere kompliceret information kommer længere nede i teksten. Udsnit fra artikel om stemmeret. Sprog af SNL. CC BY SA 3.0

På trods af at man ikke har de samme pladsbegrænsninger på nettet som i et trykt leksikon, skal leksikonartiklernes længde stadig begrænses. Artiklerne skal fortælle læseren det vigtigste – ikke alt – om et emne. Gå direkte til sagen, undgå fyldord og del store emner op i flere artikler.

Vi arbejder med tre artikellængder: Kort artikel (op til 2000 tegn), standardartikel (2000–6000 tegn) og lang artikel (6000–12 000 tegn).

Artiklens dele

Opslagsord

Alternativer til opslagsordet skrives i artiklens faktaboks; her faktaboksen fra artiklen Karen Blixen.

Hvis en artikel kan have flere alternative opslagsord, vælges det mest udbredte. De øvrige varianter lægges ind i feltet også kendt som i artiklens faktaboks, og alternativt i begyndelsen af artikelteksten. I biografier bruger vi det mest almindelige navn som opslagsord. Mellemnavne og lange, officielle navne skrives i feltet også kendt som.

Artiklerne skal have et opslagsord, som giver en præcis beskrivelse af emnet. Hvis et emne er kendt under flere navne, bruges som hovedregel den mest kendte form. Opslagsordet er afgørende for, om læseren finder artiklen ved søgning.

Alle opslagsord skrives med lille forbogstav, medmindre der er tale om et egennavn. Du skal kun bruge præcisering, hvis vi allerede har en artikel med samme opslagsord.

Manchet og første sætning

Alle artikler i Den Store Danske skal have en manchet. Den skal give en opsummerende kort version af artiklen og begynde med den vigtige første sætning. Manchetten skal være let at læse og fri for vanskelige fagudtryk.

Alle artikler skal starte med en manchet. Manchetten er en letlæselig opsummering af det vigtigste indhold i artiklen. Den allerførste sætning i manchetten skal definere opslagsordet og fortælle læseren, hvem eller hvad artiklen handler om. Manchetten skal være fri for vanskelige fagudryk.

Disposition og overskrifter

Artiklerne skal være overskuelige, følge en tydelig disposition og have beskrivende overskrifter.

Artiklerne skal være overskuelige, følge en tydelig disposition og have beskrivende overskrifter. Overskrifterne skal gøre det lettere for læseren at navigere i artikelteksten, og de skal indeholde relevante og sigende centrale ord og begreber.

Alle overskrifter bliver automatisk vist som indholdsfortegnelse i artiklens venstremargin.

Lister, tidslinjer, tabeller og grafik

Hvis du skal vise kronologisk information i form af dato- eller årstalslister, bør du lave en tidslinje. Tidslinjer vises til højre i artiklerne, og kan knyttes til en mellemoverskrift. De giver en god oversigt over hændelser. Udsnit af artikel om Norsk kvinnesaksforening. Tidslinje af SNL. CC BY SA 3.0

Brug lister, når du vil opremse information. Hvis informationen er kronologisk, præsenterer vi den som tidslinje. Du skal bruge tabeller, når det er naturligt at sammenligne information mellem rækker og kolonner.

Billeder

Den overordnede regel for brug af billeder er, at billedet skal gøre artiklen bedre. Billedet skal være direkte relevant for artiklens indhold, og billedet skal tilføre noget nyt. Udsnit af artiklen om Edvard Munch.Billede af SNL. CC BY SA 3.0

Billeder og figurer er en vigtig del af leksikonets artikler. Derfor skal vi behandle dem som en del af det redaktionelle produkt.

Den overordnede regel for billedbrug er, at billedet skal forbedre artiklen. Billedet skal være direkte relevant for artiklens indhold, og billedet skal tilføre noget nyt.

Interne links

I selve artikelteksten linker vi kun til andre artikler i leksikonet. Tilføj links til ord der kunne trænge til at blive forklaret nærmere, eller til ord der peger på relaterede emner, fx omtalte personer og begivenheder.

Alle leksikonartikler skal have interne links. Tilføj links til andre leksikonartikler inde i selve artikelteksten. Linket skal sidde på artikeltekstens egne ord; du skal fx ikke skrive “læs mere om xxx hér” og sætte linket på ordet “her”.

Link til andre grundige og læseværdige artikler i Den Store Danske (og andre værker på lex.dk) nederst i artiklen under mellemoverskriften Læs mere i Den Store Danske.

Eksterne links

Efter selve artikelteksten i leksikonet kan du lægge nogle andre faste elementer i denne rækkefølge:

  1. Læs mere i Den Store Danske.
  2. Eksterne links.
  3. Litteratur.

Artiklerne kan have henvisninger til relevante kilder, uddybende læsning eller relevante bøger og netsider.

De eksterne links er en vigtig del af leksikonets artikler. De kan hjælpe læserne videre i litteraturen; de eksterne links fører ofte til stof som det måske er svært at finde på Google.

Kilder og litteratur

Kildehenvisninger og lister over anbefalet litteratur samles allersidst i artiklen, under overskriften Litteratur.

Forfatterskab

Alle artikler i leksikonet er signerede og skal være skrevet af de(n) person(er), der står som forfatter(e). Som forfatter har du ansvar for, at den tekst, du bidrager med, faktisk er din egen.

Denne artikel er en del af forfattervejledningen.