En leksikonartikel skal give en samlet og præcis beskrivelse af de vigtigste sider af et emne. Artiklen skal være overskueligt struktureret, og den skal være skrevet til en bred målgruppe.
Sådan ser en god leksikonartikel ud
Tekstens flow og sprog
Opgaven for lex.dk er at gøre helt central viden tilgængelig for alle. Formålet påvirker også det sprog, vi bruger. At teksterne skal være tilgængelig for alle betyder, at vi ikke skal skrive mere vanskeligt, end det er nødvendigt.
Vi bruger sjældent forkortelser. I artikelteksten kan vi dog bruge helt velkendte og udbredte dagligdags forkortelser som osv., fx og bl.a. Derimod undgår vi mere sjældne forkortelser som fx jan., feb., mar., … for månedernes navne, forsk. for ‘forskellige’ eller g.m. for ‘gift med’. På samme måde undgår vi mere faglige forkortelser som fx pt. for ‘patient(en)’ eller nty. for nedertysk.
Vi bruger ikke enkeltbogstaver eller initialer for egennavne. Vi skriver således ikke fx MF for Mette Frederiksen eller C. Eriksen for Christian Eriksen. Hvis en form med initialer er den mest udbredte, bruger vi dog den, fx H.C. Andersen, J.P. Jacobsen, W.C. Fields.
Vi udelader hverken personlige stedord eller udsagnsord. Alle sætninger skal skrives helt ud. Skriv derfor ikke som i det trykte leksikon: Anne-Marie Vedsø Olesen, dansk forfatter; uddannet læge fra Københavns Universitet. Skriv hellere: Anne-Marie Vedsø Olesen er en dansk forfatter. Hun er uddannet læge fra Københavns Universitet.
Læs mere i disse vejledninger:
- Skriv med stigende sværhedsgrad
- Skriv i et sprog, der er let at læse
- Alle vores vejledninger om sprog, stil og standarder
Artiklens længde
På trods af at man ikke har de samme pladsbegrænsninger på nettet som i et trykt leksikon, skal leksikonartiklernes længde stadig begrænses. Artiklerne skal fortælle læseren det vigtigste – ikke alt – om et emne. Gå direkte til sagen, undgå fyldord, og del store emner op i flere artikler.
Vi arbejder med tre artikellængder:
- kort artikel (op til 2.000 tegn)
- standardartikel (2.000–6.000 tegn)
- lang artikel (6.000–12.000 tegn).
Læs mere i denne vejledning:
Artiklens dele
Opslagsord
Alternativer til opslagsordet skrives i artiklens faktaboks; her faktaboksen fra artiklen Karen Blixen.
Opslagsordet "Matador" er præciseret, så brugeren forstår, at der hverken er tale om tv-serien eller en tyrefægter, men om spillet.
Hvis en artikel kan have flere alternative opslagsord, vælges det mest udbredte. De øvrige varianter lægges ind i feltet “også kendt som” i artiklens faktaboks. I biografier bruger vi det mest almindelige navn som opslagsord. Fødenavn, mellemnavne der sjældent bruges, kaldenavne, pseudonymer og lange, officielle navne skrives i faktaboksens "Også kendt som"-felt.
Artiklerne skal have et opslagsord, som giver en præcis beskrivelse af emnet. Hvis et emne er kendt under flere navne, bruges som hovedregel den mest kendte form. Opslagsordet er afgørende for, om læseren finder artiklen ved søgning.
Alle opslagsord skrives med lille forbogstav, medmindre der er tale om egennavne. For eksempel:
- folketingsvalg med lille og Folketinget med stort
- mariehøns med lille og Marie Curie med stort
- amagerbroderi med lille og Amagerbro med stort
Du skal kun bruge præcisering (i parentes efter opslagsordet), hvis flere artikler har samme opslagsord. Den mest udbredte betydning af ordet skal da ikke have præcisering; de øvrige skal. Præciseringen skal være kort og hjælpe brugeren til at vælge den rigtige betydning. For eksempel:
- "Paris" uden præcisering om Frankrigs hovedstad, "Paris (prins)" om kongesønnen fra Troja og "Paris (bebyggelse i Jylland)" om det danske sted.
- "accent (tegn)", "accent (tonefremhævelse)", "accent (tryk)" og "accent (anden udtale)".
Læs mere i denne vejledning:
Manchet og første sætning
Alle artikler i Den Store Danske skal have en manchet. Den er en letlæselig opsummering af det vigtigste indhold i artiklen. Manchetten begynder med den vigtige første sætning, som vi kalder definitionen, og som med det samme forklarer, hvad artiklen handler om.
Manchetten skal være forståelig for alle aldersgrupper. Det betyder, at den skal være let at læse og uden vanskelige fagudtryk. Mere kompliceret information kommer længere nede i teksten.
Eksempler på gode manchetter:
-
Artiklen relativitetsteori: Relativitetsteori er en teori for, hvorledes rum og tid indgår i formuleringen af fysikkens love. Den blev udviklet af fysiker Albert Einstein. Relativitetsteorien udgør sammen med kvantemekanikken et af fundamenterne for den moderne fysik. Den består af to dele: den specielle relativitetsteori fra 1905 og den almene relativitetsteori fra 1915.
-
Artiklen Rigsretten: Rigsretten er en særlig domstol, der dømmer i sager, hvor en minister anklages for at have overtrådt grundloven, lovgivningen eller de pligter, der i øvrigt følger af stillingen som minister. Det er Folketinget, der beslutter at rejse sagen og vedtager anklagen, jf. Grundlovens § 16.
-
Artiklen Anker Jørgensen: Anker Jørgensen var en dansk socialdemokratisk politiker. Han var Danmarks statsminister fra 5. oktober 1972 til 19. december 1973 og igen fra 13. februar 1975 til 10. september 1982. Han var desuden formand for Socialdemokratiet i perioden 1973-1987.
Læs mere i denne vejledning:
Disposition og overskrifter
Udsnit af artiklen som 2. Verdenskrig. I venstre side af skærmen bliver alle artiklens overskrifter automatisk vist, så de fungerer som en indholdsfortegnelse. (Dog ikke i mobilvisningen.)
Artiklerne skal være overskuelige, følge en tydelig disposition og have beskrivende overskrifter.
Overskrifterne skal gøre det lettere for læseren at navigere i artikelteksten, og de skal indeholde relevante og sigende centrale ord og begreber. Der kan bruges overskrifter i to niveauer. Du må ikke bruge en overskrift på niveau 2 uden en foregående overskrift på niveau 1.
Alle overskrifter bliver automatisk vist som en klikbar indholdsfortegnelse til venstre for artiklen (dog ikke i visningen på mobiltelefon). Den gør det let for læseren at springe til den del af artiklen, han eller hun har brug for.
Læs mere i denne vejledning:
Lister, tidslinjer, tabeller og grafik
Hvis du skal vise kronologisk information i form af dato- eller årstalslister, bør du lave en tidslinje. Tidslinjer kan både vises midt i den fortøbende tekst og til højre i artiklerne, og kan knyttes til en overskrift. De giver en god oversigt over hændelser.
Eksempler på brug af tidslinjer:
Brug lister, når du vil opremse information. Hvis informationen er kronologisk, præsenterer vi den som tidslinje. Du skal bruge tabeller, når det er naturligt at sammenligne information mellem rækker og kolonner.
Lav hellere flere korte tabeller end én stor. Små tabeller er lettere at orientere sig i på små skærme, og man kan altid se se en lille tabels kolonneoverskrifter. Giv gerne hver tabel sin egen overskrift, så man kan klikke sig frem til dem fra indholdsfortegnelsen.
Læs mere i disse vejledninger:
Billeder
Billeder og figurer er en vigtig del af leksikonets artikler. Derfor skal vi behandle dem som en del af det redaktionelle produkt.
Den overordnede regel for billedbrug er, at billedet skal forbedre artiklen. Billedet skal være direkte relevant for artiklens indhold, og billedet skal tilføre noget nyt.
Læs mere i denne vejledning:
Interne links
Links til andre artikler i Den Store Danske til sidst i artiklen om håndboldspilleren Jacob Holm.
I selve artikelteksten linker vi kun til andre artikler i leksikonet. Tilføj links til ord der kunne trænge til at blive forklaret nærmere, eller til ord, der peger på relaterede emner, fx omtalte personer og begivenheder. Hvis vi omtaler en person, der ikke har en biografi på lex.dk, og som der derfor ikke kan linkes til, så skriver vi fødsels- og evt. dødsår i parentes efter personens navn, fx Gustave Perret (1876-1952) og Patricia Anne Bailey (født 1968).
Alle leksikonartikler skal have interne links. Tilføj links til andre leksikonartikler inde i selve artikelteksten. Linket skal sidde på artikeltekstens egne ord; du skal fx ikke skrive Han var formand for Socialdemokratiet. Læs mere om Socialdemokratiet her og sætte linket på ordet “her”, men Han var formand for Socialdemokratiet og sætte linket på ordet “Socialdemokratiet”.
Links til andre grundige og læseværdige artikler i Den Store Danske eller i Trap Danmark placeres nederst i artiklen under overskriften "Læs mere i Den Store Danske" eller "Læs mere i Trap Danmark på lex.dk". Vi linker ikke til artikler i andre af værkerne på lex.dk.
Læs mere i denne vejledning:
Eksterne links, kilder og litteratur
Vi bruger kun i sjældne tilfælde eksterne links, altså links til tekster og hjemmesider uden for Den Store Danske og Trap Danmark, og heller ikke henvisninger til kilder og litteratur. Som udgangspunkt skal artikelteksten kunne stå alene, og det er forfatternavnet, der borger for artiklens kvalitet. Indirekte henvisninger til andre tekster, hjemmesider og litteratur kan eventuelt indarbejdes i teksten, så det fremgår, hvorfor de er særligt vigtige.
Kan et eksternt link eller en litteraturhenvisning ikke undværes, fx til et meget væsentligt værk, lægges det i bunden af artiklen med de interne links i denne rækkefølge:
- “Læs mere i Den Store Danske" eller "Læs mere i Trap Danmark"
- "Eksterne links"
- "Litteratur"
Læs mere i disse vejledninger:
Forfatterskab
Alle artikler i leksikonet er signerede og skal være skrevet af de(n) person(er), der står som forfatter(e). Som forfatter har du ansvar for, at den tekst, du bidrager med, faktisk er din egen.
Læs mere i disse vejledninger:
- Sådan håndteres forfatterskab i leksikonet
- Plagiat eller genbrug: Hvornår må du genbruge en tekst?
Denne artikel er en del af forfattervejledningen.
