Sådan ser en god leksikonartikel ud

Hvis en artikel kan have flere alternative opslagsord, vælges det mest udbredte. De øvrige varianter lægges ind i feltet også kendt som i artiklens faktaboks, og alternativt i begyndelsen af artikelteksten. I biografier bruger vi det mest almindelige navn som opslagsord. Mellemnavne og lange, officielle navne skrives i feltet også kendt som.

Artiklerne skal have et opslagsord, som giver en præcis beskrivelse af emnet. Hvis et emne er kendt under flere navne, bruges som hovedregel den mest kendte form. Opslagsordet er afgørende for, om læseren finder artiklen ved søgning.

Alle opslagsord skrives med lille forbogstav, medmindre der er tale om et egennavn. Du skal kun bruge præcisering, hvis vi allerede har en artikel med samme opslagsord.

• Sådan laver du et opslagsord.

Alle artikler i Den Store Danske skal have en manchet. Den skal give en opsummerende kort version af artiklen og begynde med den vigtige første sætning. Manchetten skal være let at læse og fri for vanskelige fagudtryk.

Alle artikler skal starte med en manchet. Manchetten er en letlæselig opsummering af det vigtigste indhold i artiklen. Den allerførste sætning i manchetten skal definere opslagsordet og fortælle læseren, hvem eller hvad artiklen handler om. Manchetten skal være fri for vanskelige fagudryk.

• Sådan skriver du en manchet.

Artiklerne skal være overskuelige, følge en tydelig disposition og have beskrivende overskrifter.

Artiklerne skal være overskuelige, følge en tydelig disposition og have beskrivende overskrifter. Overskrifterne skal gøre det lettere for læseren at navigere i artikelteksten, og de skal indeholde relevante og sigende centrale ord og begreber.

Alle overskrifter bliver automatisk vist som indholdsfortegnelse i artiklens venstremargin.

• Sådan disponerer du teksten.

Hvis du skal vise kronologisk information i form af dato- eller årstalslister, bør du lave en tidslinje. Tidslinjer vises til højre i artiklerne, og kan knyttes til en mellemoverskrift. De giver en god oversigt over hændelser. Udsnit af artikel om Norsk kvinnesaksforening. Tidslinje af SNL. CC BY SA 3.0

Brug lister, når du vil opremse information. Hvis informationen er kronologisk, præsenterer vi den som tidslinje. Du skal bruge tabeller, når det er naturligt at sammenligne information mellem rækker og kolonner.

• Sådan bruger du punktlister.
• Sådan bruger du tidslinjer.
• Sådan bruger du tabeller.

Den overordnede regel for brug af billeder er, at billedet skal gøre artiklen bedre. Billedet skal være direkte relevant for artiklens indhold, og billedet skal tilføre noget nyt. Udsnit af artiklen om Edvard Munch.Billede af SNL. CC BY SA 3.0

Billeder og figurer er en vigtig del af leksikonets artikler. Derfor skal vi behandle dem som en del af det redaktionelle produkt.

Den overordnede regel for billedbrug er, at billedet skal forbedre artiklen. Billedet skal være direkte relevant for artiklens indhold, og billedet skal tilføre noget nyt.

• Sådan vælger du det rigtige billede.

I selve artikelteksten linker vi kun til andre artikler i leksikonet. Tilføj links til ord der kunne trænge til at blive forklaret nærmere, eller til ord der peger på relaterede emner, fx omtalte personer og begivenheder.

Alle leksikonartikler skal have interne links. Tilføj links til andre leksikonartikler inde i selve artikelteksten. Linket skal sidde på artikeltekstens egne ord; du skal fx ikke skrive “læs mere om xxx hér” og sætte linket på ordet “her”.

Link til andre grundige og læseværdige artikler i Den Store Danske (og andre værker på lex.dk) nederst i artiklen under mellemoverskriften Læs mere i Den Store Danske.

• Sådan laver du interne links.

Efter selve artikelteksten i leksikonet kan du lægge nogle andre faste elementer i denne rækkefølge:

1. Læs mere i Den Store Danske.
2. Eksterne links.
3. Litteratur.

Artiklerne kan have henvisninger til relevante kilder, uddybende læsning eller relevante bøger og netsider.

De eksterne links er en vigtig del af leksikonets artikler. De kan hjælpe læserne videre i litteraturen; de eksterne links fører ofte til stof som det måske er svært at finde på Google.

• Sådan laver du eksterne links.

Kildehenvisninger og lister over anbefalet litteratur samles allersidst i artiklen, under overskriften Litteratur.

• Sådan laver du én litteraturliste
• Dette skal belægges med kilder

Alle artikler i leksikonet er signerede og skal være skrevet af de(n) person(er), der står som forfatter(e). Som forfatter har du ansvar for, at den tekst, du bidrager med, faktisk er din egen.

• Sådan håndteres forfatterskab i leksikonet
• Genbrug og plagiat: Hvornår må du genbruge en tekst?

Denne artikel er en del af forfattervejledningen.