Definition og manchet

Alle artikler i Den Store Danske skal have en manchet. Manchetten skal være en kort, opsummerende version af artiklen, og den indledes med den vigtige første sætning. Manchetten skal være let at læse, og den skal skrives uden brug af svære fagudtryk.

Manchetten om ethvert emne skal kunne læses og forstås af alle, også selv om resten af artiklen kan være mere kompliceret.

Den første sætning

Den første sætning i artiklen er den allervigtigste. Det er den sætning der fortæller læseren, hvem eller hvad artiklen handler om, og hvorfor emnet er vigtigt nok til at være omtalt i Den Store Danske. Med en god første sætning er manchetten godt begyndt.

Krav til den første sætning:

  • Den første sætning skal definere opslagsordet og bekræfte læseren i, at de er kommet til rette sted.
  • Sætningen skal fortælle, hvorfor artiklen står i leksikonet.
  • Sætningen må ikke indeholde svære ord og fagbegreber.
  • Den første sætning skal normalt indeholde artiklens vigtigste nøgleord, fx “grundstof” eller “Danmark”. Alle nøgleord skal være forsynet med interne links.
  • Første sætning i artiklen skal være en helsætning, der begynder med opslagsordet efterfulgt af enten “er” eller “var". I sjældne tilfælde kan man bruge opslagsordet, “betyder”; nemlig når artiklen skal give en ordforklaring i stedet for en definition.
  • Undtagelse 1: biografier over nulevende personer som enten er meget opdateringsfølsomme, eller hvor det, de er kendt for, ikke er det, de gør i dag, fx tidligere fodboldspillere eller politikere, der i dag er anderledes beskæftiget (kunstnere og forfattere bliver oftest ved med at være kunstnere og forfattere hele livet).
  • Undtagelse 2: Opslagsord, hvor ordet “er” virker underligt. Fx “Gud, almen religiøs forestilling …”

Definition

Artiklens første sætning, det vil normalt sige forklaringen frem til første punktum, skal give en helt kortfattet og forståelig definition af opslagsordet. Den indledende definition skal svare på spørgsmålet: Hvad er opslagsordet?

  • Rhône er en 812 km lang flod i Schweiz og Sydøstfrankrig ...
  • Selma Lagerlöf var en svensk forfatter ...
  • Tafonomi er læren om planter og dyrs nedbrydning efter døden.

Se også definitionsprincipper herunder.

Vurdering og relevans

Den indledende definition skal være en miniatureudgave af en leksikonartikel. Den fortæller læseren, hvem eller hvad artiklen handler om, og hvorfor emnet er vigtigt nok til at være omtalt i Den Store Danske.

Det er en god idé at lægge artiklens afsluttende karakteristikker op i begyndelsen af artiklen, fx vurderingen af en komponists betydning for samtiden og eftertiden.

  • Relevant: Aage Bohr var en dansk teoretisk fysiker, der med sin forskning lagde grunden til en sammenhængende teori for atomkernens struktur.
  • Relevant: Niels W. Gade var en dansk komponist og dirigent, som var karakteristisk for dansk musikalsk højromantik og en betydelig skikkelse i 1800-tallets danske musikliv.
  • Ikke relevant: Anders Eldrup er en dansk erhvervsmand; cand.scient.pol., gift med Merete Eldrup.

Vanskelige ord

Den indledende definition skal lade læseren finde fodfæste, før hun kaster sig ud i artiklens tungere stof. Derfor skal den skrives med så få svære ord som muligt.

  • Skriv ikke: Brintoverilte, hydrogenperoxid, H2O2, oxidationsmiddel, der ved kontakt med organisk væv fraspalter ilt i en form, der er yderst aktiv og derfor øjeblikkeligt reagerer med stoffer, der lader sig ilte. En tre procent vandig opløsning har en kraftig, men kortvarig desinficerende virkning.
  • Skriv hellere: Brintoverilte er en farveløs forbindelse af to iltatomer og to brintatomer, der let afgiver det ene iltatom og derfor øjeblikkeligt reagerer med stoffer, der kan iltes. Brintoverilte virker desinficerende, fx på sår, og er desuden kendt for at kunne afblege farvestoffer.

Hvis det er nødvendigt at bruge specialiserede ord i den indledende definition, må de ikke bruges før opslagsordet er defineret i mere almindeligt sprog. Forsøg i hvert fald at holde igen, til første komma er nået og helst til efter den første sætning.

  • Skriv ikke: Polyvinylklorid, polyvinylchlorid, PVC, polymer, der fremstilles ved radikalpolymerisation af vinylklorid. Processen foregår ved masse-, suspensions- eller emulsionspolymerisation (se polymerisation). PVC er en transparent plast med en glasovergangstemperatur på 80 °C.
  • Skriv hellere: Polyvinylklorid er en transparent plast af typen polymer. Den har en glasovergangstemperatur på 80 °C. Polyvinylklorid fremstilles ved en proces hvor relativt små molekyler (monomerer) af vinylklorid reagerer ved at binde sig sammen til meget større molekyler (polymerer). Denne proces kaldes radikalpolymerisation.

Resten af manchetten

Artiklernes manchet begynder altid med den første, indledende definition. Herefter kommer to til fem linjer, der indleder artiklen. Manchetten opsummerer de vigtigste punkter i artiklen.

I længere artikler som fx nationaløkonomi og 1. verdenskrig kan manchetten bestå af flere afsnit for at give yngre læsere en enklere version af det omfattende indhold.

  • Manchetten skal indledes af en kort og let forståelig første sætning.
  • Hvis du kun har læst manchetten, vil du allerede have fået det væsentligste at vide.
  • Den vigtigste information skal med i manchetten.
  • En manchet bør ikke være længere end 700 tegn. Undtaget herfra er lange artiklers manchetter.

Eksempler på gode manchetter

I et klassisk trykt leksikon har artiklerne ikke manchetter. Det skyldes den begrænsede plads. Desuden var fremstillingsformen i artiklerne ofte kronologisk. Den struktur ønsker vi ikke at kopiere i et online leksikon.

Herunder ses et eksempel fra en biografiartikel med en god manchet:

  • Yahya Hassan er en dansk digter med palæstinensisk baggrund. Han debuterede i 2013 med digtsamlingen Yahya Hassan, der med over 100.000 solgte eksemplarer blev den indtil da mest solgte digtsamling i Danmark. Digtsamlingen skildrer digterens egen opvækst med omsorgssvigt og vold og hans teenageår med kriminalitet og anbringelser.

Manchetten indledes med en definition. Nøjagtig hvor præcis og dækkende den definition bliver, afhænger i høj grad af det enkelte emne og dets kompleksitet.

“Diabetes” er et eksempel på et begreb, der er helt entydigt for fagfolk. Men den præcise og fyldestgørende definition af diabetes vil være vanskelig at forstå for mange læsere. Derfor indledes artiklen med en kort og forenklet definition. Resten af manchetten kan så bruges til at opsummere det øvrige indhold i artiklen. De læsere, der kender den nøjagtige forskel på type 1- og type 2-diabetes, kan læse om det længere henne i artiklen.

  • Diabetes er en kronisk stofskiftesygdom, der er kendetegnet ved, at personer med diabetes har forhøjet indhold af druesukker i blodet og forstyrrelser i omsætningen af kulhydrat, fedt og protein. Personer med diabetes lider ofte af sygdom i øjne, nyrer, nerver, hjerte og blodkar. WHO har inddelt sygdommen i tre typer: type 1-diabetes, type 2-diabetes og svangerskabsdiabetes.

I artiklen “sprog” kan definitionen brydes op i flere dele for at gøre den lettere at forstå:

  • Sprog er evnen til at producere og forstå ytringer, som individer anvender til at meddele sig til hinanden. Ytringerne kan være hørbare (som tale) eller synlige (som tegn, skrift eller mimik). Sprog anvendes på mange forskellige måder til at udtrykke fakta eller følelser, og det anvendes som kunstnerisk udtryk. Sprog kan også forstås som et system af regler for ytringers dannelse, som er fælles for en gruppe individer.

"Hebraisk" er ikke et komplekst begreb. Definition og manchet kan derfor bruges til at forklare hvad det hebraiske sprog er, og hvilken betydning det har:

  • Hebraisk er et semitisk sprog, som har været i brug i næsten 3000 år. Blandt kristne er hebraisk først og fremmest kendt som Det gamle testamentes sprog. For jøder er hebraisk både den hebraiske bibels og en stor del af de senere hellige skrifters sprog.

Inden for medicin og tilgrænsende fagområder skal vi være ekstra ihærdige med at bruge ord alle forstår. Her er det særlig vigtigt, at definition og manchet er tilgængelig for alle. i disse artikler bør vi angive både de alment kendte/folkelige og de videnskabelige termer.

  • Skoldkopper eller variceller er en smitsom børnesygdom. Den forårsages af det herpesvirus, der hedder varicella-zoster-virus (eller VZV). Infektionen rammer de fleste mennesker i småbørnsalderen. Sygdommen viser sig som et småplettet udslæt, der bryder ud ca. 14 dage efter, at patienten er blevet smittet.

Definitionsprincipper

Definitioner skal følge de almindelige principper: opslagsordet og definitionens hovedord skal som hovedregel have samme ordklasse, bøjning og ledfunktion i sætningen. Er opslagsordet et verbum i infinitiv, skal forklaringen indledes med et verbum i infinitiv, fx at karte er at kæmme uld fra får og andre dyr for at gøre det klar til spinding. Er opslagsordet et substantiv i flertal, skal forklaringen indledes med et sådant, fx tvillinger er to søskende, der har udviklet sig i samme svangerskab, og som blev født lige efter hinanden.

Vær opmærksom på, at definitionen skal indlede manchetten; brug ordene “er”, “var” eller eventuelt “betyder”:

  • Skriv ikke: mekanik, gren af fysikken, som behandler legemers bevægelse eller hvile.
  • Skriv hellere: mekanik er en gren af fysikken, som behandler legemers bevægelse eller stilstand.

Undgå snik-snak-ord som “betegnelse for” o.l., undtaget dog ved artikler, hvor vi vil udtrykke forbehold vedrørende opslagsordets brug. Fx:

  • ældre betegnelse for ...
  • nedsættende betegnelse for ...
  • fejlagtig betegnelse for ...

Definitionen skrives i manchetten, og den skal være let at forstå. Som hovedregel skal alle de ord som bruges i definitionen være defineret andre steder i leksikonet.

Læs mere om sprog og opbygning af artikler

Denne artikel er en del af forfattervejledningen.