Alle artikler i Den Store Danske skal have en manchet. Manchetten skal være en kort, opsummerende version af artiklen, og den indledes med den vigtige første sætning. Manchetten skal være let at læse, og den skal skrives uden brug af svære fagudtryk.
Manchetten om ethvert emne skal kunne læses og forstås af alle, også selv om resten af artiklen kan være mere kompliceret.
Den første sætning i artiklen er den allervigtigste. Det er den sætning der fortæller læseren, hvem eller hvad artiklen handler om, og hvorfor emnet er vigtigt nok til at være omtalt i Den Store Danske. Med en god første sætning er manchetten godt begyndt.
Krav til den første sætning:
Artiklens første sætning, det vil normalt sige forklaringen frem til første punktum, skal give en helt kortfattet og forståelig definition af opslagsordet. Den indledende definition skal svare på spørgsmålet: Hvad er opslagsordet?
Se også definitionsprincipper herunder.
Den indledende definition skal være en miniatureudgave af en leksikonartikel. Den fortæller læseren, hvem eller hvad artiklen handler om, og hvorfor emnet er vigtigt nok til at være omtalt i Den Store Danske.
Det er en god idé at lægge artiklens afsluttende karakteristikker op i begyndelsen af artiklen, fx vurderingen af en komponists betydning for samtiden og eftertiden.
Den indledende definition skal lade læseren finde fodfæste, før hun kaster sig ud i artiklens tungere stof. Derfor skal den skrives med så få svære ord som muligt.
Hvis det er nødvendigt at bruge specialiserede ord i den indledende definition, må de ikke bruges før opslagsordet er defineret i mere almindeligt sprog. Forsøg i hvert fald at holde igen, til første komma er nået og helst til efter den første sætning.
Artiklernes manchet begynder altid med den første, indledende definition. Herefter kommer to til fem linjer, der indleder artiklen. Manchetten opsummerer de vigtigste punkter i artiklen.
I længere artikler som fx nationaløkonomi og 1. verdenskrig kan manchetten bestå af flere afsnit for at give yngre læsere en enklere version af det omfattende indhold.
I et klassisk trykt leksikon har artiklerne ikke manchetter. Det skyldes den begrænsede plads. Desuden var fremstillingsformen i artiklerne ofte kronologisk. Den struktur ønsker vi ikke at kopiere i et online leksikon.
Herunder ses et eksempel fra en biografiartikel med en god manchet:
Yahya Hassan var en dansk digter med palæstinensisk baggrund. Han debuterede i 2013 med digtsamlingen YAHYA HASSAN, der med over 100.000 solgte eksemplarer er den bedst sælgende debutdigtsamling i danmarkshistorien. Yahya Hassan blev fundet død i sin lejlighed i Aarhus den 29. april 2020.
Manchetten indledes med en definition. Nøjagtig hvor præcis og dækkende den definition bliver, afhænger i høj grad af det enkelte emne og dets kompleksitet.
“Diabetes” er et eksempel på et begreb, der er helt entydigt for fagfolk. Men den præcise og fyldestgørende definition af diabetes vil være vanskelig at forstå for mange læsere. Derfor indledes artiklen med en kort og forenklet definition. Resten af manchetten kan så bruges til at opsummere det øvrige indhold i artiklen. De læsere, der kender den nøjagtige forskel på type 1- og type 2-diabetes, kan læse om det længere henne i artiklen.
Diabetes er en kronisk stofskiftesygdom, der er kendetegnet ved, at personer med diabetes har forhøjet indhold af druesukker i blodet og forstyrrelser i omsætningen af kulhydrat, fedt og protein. Personer med diabetes lider ofte af sygdom i øjne, nyrer, nerver, hjerte og blodkar. WHO har inddelt sygdommen i tre typer: type 1-diabetes, type 2-diabetes og svangerskabsdiabetes.
I artiklen “sprog” kan definitionen brydes op i flere dele for at gøre den lettere at forstå:
Sprog er evnen til at producere og forstå ytringer, som individer anvender til at meddele sig til hinanden. Ytringerne kan være hørbare (som tale) eller synlige (som tegn, skrift eller mimik). Sprog anvendes på mange forskellige måder til at udtrykke fakta eller følelser, og det anvendes som kunstnerisk udtryk. Sprog kan også forstås som et system af regler for ytringers dannelse, som er fælles for en gruppe individer.
"Hebraisk" er ikke et komplekst begreb. Definition og manchet kan derfor bruges til at forklare hvad det hebraiske sprog er, og hvilken betydning det har:
Inden for medicin og tilgrænsende fagområder skal vi være ekstra ihærdige med at bruge ord alle forstår. Her er det særlig vigtigt, at definition og manchet er tilgængelig for alle. i disse artikler bør vi angive både de alment kendte/folkelige og de videnskabelige termer.
Skoldkopper eller variceller er en smitsom børnesygdom. Den forårsages af det herpesvirus, der hedder varicella-zoster-virus (eller VZV). Infektionen rammer de fleste mennesker i småbørnsalderen. Sygdommen viser sig som et småplettet udslæt, der bryder ud ca. 14 dage efter, at patienten er blevet smittet.
Definitioner skal følge de almindelige principper: opslagsordet og definitionens hovedord skal som hovedregel have samme ordklasse, bøjning og ledfunktion i sætningen. Er opslagsordet et verbum i infinitiv, skal forklaringen indledes med et verbum i infinitiv, fx at karte er at kæmme uld fra får og andre dyr for at gøre det klar til spinding. Er opslagsordet et substantiv i flertal, skal forklaringen indledes med et sådant, fx tvillinger er to søskende, der har udviklet sig i samme svangerskab, og som blev født lige efter hinanden.
Vær opmærksom på, at definitionen skal indlede manchetten; brug ordene “er”, “var” eller eventuelt “betyder”:
Undgå snik-snak-ord som “betegnelse for” o.l., undtaget dog ved artikler, hvor vi vil udtrykke forbehold vedrørende opslagsordets brug. Fx:
Definitionen skrives i manchetten, og den skal være let at forstå. Som hovedregel skal alle de ord som bruges i definitionen være defineret andre steder i leksikonet.
Denne artikel er en del af forfattervejledningen.
