Alle leksikonartikler skal have links, der fører til andre leksikonartikler. Disse links kaldes interne links. Interne links kan både indsættes i den løbende tekst og findes i et eget afsnit med overskriften “Læs mere i Den Store Danske” i den sidste del af artiklen.
Læs mere om artiklernes afslutning.
Det er også vigtigt at linke til andre websites uden for lex.dk, når det er relevant. Disse links kaldes eksterne links. De eksterne links skal altid ligge til sidst i artiklen. De forekommer aldrig i selve artikelteksten.