Artikellængde

En god artikel i Den Store Danske giver en kortfattet, men dækkende indføring i et emne.

Selv om vi publicerer på nettet, hvor der ikke er de samme pladsbegrænsninger som i et trykt leksikon, skal artiklernes længde alligevel begrænses. Artiklerne skal fortælle læserne det væsentligste – ikke alt – om et emne. Derfor: Gå direkte til sagen, undgå fyldord, og del store emner op i flere artikler.

Tre artikelstørrelser

  1. Korte artikler (højst 2.000 tegn)
  2. Standardartikler (2.000-6.000 tegn)
  3. Lange artikler (6.000-12.000 tegn)

Et fagområde har normalt flest standardartikler og korte artikler. Kun de allermest centrale personer, fænomener, begivenheder og begreber inden for et fagområde skal omtales med en lang artikel. Eksempler på dette kunne være William Shakespeare under engelsk litteratur 1579-1637 og DNA i kategorien molekylærbiologi

1. Korte artikler

En kort artikel er en artikel, der ikke må være længere end 2.000 tegn. Der er næsten tale om en udvidet manchet. Du bruger korte artikler til ordforklaringer og til beskrivelse af mindre centrale begreber og personer.

  • Korte artikler har ikke overskrifter i teksten.
  • Selv om artiklerne er korte, skal de have fulde sætninger. Vær varsom med brug af forkortelser.
  • De korte artikler kan også blive for korte. Hvis din artikel er kortere end tre sætninger, bør du overveje, om den skal være en del af en anden og længere artikel. Selv om du vælger den løsning, skal du ikke slette opslagsordet. I stedet skal du henvise til den længere artikel.

2. Standardartikler

En standardartikel har et omfang på mellem 2.000 og 6.000 tegn. De fleste artikler i et fagområde skal være standardartikler. Hvis artikelteksten bliver længere end 6.000 tegn, bør du først overveje, om der er dele af artiklen, der kan trækkes ud som egne artikler. Kontakt din redaktør, før du skriver en artikel, der er længere end 6.000 ord.

  • Begynd med en klar definition og en letlæst manchet.
  • Artikler om begreber, begivenheder, naturfænomener eller steder skal følge princippet om stigende sværhedsgrad. Giv den væsentligste information først og den mere specialiserede viden sidst.
  • Biografier og historiske gennemgange bør disponeres kronologisk efter manchetten. Manchetten giver en opsummering af, hvorfor personen eller perioden er vigtig, hvorefter første overskrift kan begynde med karrierens eller periodens begyndelse.
  • Kompliceret og analytisk information skal uddybes senere i artiklen.
  • Artikler, der er længere end 2.000 tegn, bør deles op med mellemoverskrifter.

Lange artikler

En lang artikel fylder mellem 6.000 og 12.000 tegn. I enkelte tilfælde kan de måske snige sig op i nærheden af 20.000 tegn. Hvis du får det behov, skal du aftale med redaktionen, hvad den rigtige løsning er.

Lange artikler bruges ofte som hovedartikler for et fagområde. Hovedartiklerne beskriver et fagområdes allermest centrale emner og begreber.

Strukturen i lange artikler

En lang artikel begynder altid med en letlæst manchet. Den bliver næsten altid mere kompleks og analytisk længere nede i artiklen. Alle lange artikler om begreber, begivenheder, naturfænomener eller steder skal følge princippet om stigende sværhedsgrad. Du skriver først om det væsentligste, og du giver mere specialiseret information mod artiklens slutning.

Alle lange artikler, der er enten biografier eller historiske gennemgange, bør disponeres kronologisk umiddelbart efter manchetten. I biografier bevæger du dig fra en opsummering af, hvorfor personen er vigtig til gennemgang af hans opvækst og karriere. Er der en særlig grund til at strukturere artiklen på en anden måde end den kronologiske, bør du diskutere det med din redaktør. Biografier, der ikke er skrevet kronologisk, skal opdeles med tydelige mellemoverskrifter.

Eksempler på overskrifter

  • Uddannelse
  • Kunstnerisk gennembrud
  • Rejseskildringer
  • Politisk engagement
  • Indflydelse på andre forfattere

Kun få lange artikler pr. fagområde

Normalt er der kun få lange artikler i et fagområde. En undtagelse er kategorier med mange vigtige biografier; fx bør man i kategorien om Billedkunst – Italien – renæssance nok skrive lange artikler om både Michelangelo, Leonardo da Vinci, Tizian og Rafael – og måske flere.

Alle lange artikler i leksikonet bør desuden føre videre til andet godt indhold og mulighed for yderligere fordybelse i leksikonet.

Eksempler på lange artikler:

Denne artikel er en del af forfattervejledningen.