Artikellængde

En god artikel i Den Store Danske giver en kortfattet, men dækkende indføring i et emne.

Selv om vi publicerer på nettet, hvor der ikke er de samme pladsbegrænsninger som i et trykt leksikon, skal artiklernes længde alligevel begrænses. Artiklerne skal fortælle læserne det væsentligste – ikke alt – om et emne. Derfor: Gå direkte til sagen, undgå fyldord, og del store emner op i flere artikler.

Tre artikelstørrelser

  1. Korte artikler (højst 2000 tegn)
  2. Standardartikler (2000-6000 tegn)
  3. Lange artikler (6000-12000 tegn), kaldes også hovedartikler

Et fagområde har normalt flest standardartikler og korte artikler. Kun de allermest centrale personer, fænomener, begivenheder og begreber inden for et fagområde skal omtales med en lang artikel. Eksempler på dette kunne være William Shakespeare under engelsk litteratur 1579-1637 og DNA i kategorien molekylærbiologi

1. Korte artikler

En kort artikel er en artikel, der ikke må være længere end 2000 tegn. Der er næsten tale om en udvidet manchet. Du bruger korte artikler til ordforklaringer og til beskrivelse af mindre centrale begreber og personer.

  • Korte artikler har ikke overskrifter i teksten.
  • Selv om artiklerne er korte, skal de have fulde sætninger. Vær varsom med brug af forkortelser.
  • De korte artikler kan også blive for korte. Hvis din artikel er kortere end tre sætninger, bør du overveje, om den skal være en del af en anden og længere artikel. Selv om du vælger den løsning, skal du ikke slette opslagsordet. I stedet skal du henvise til den længere artikel.

2. Standardartikler

En standardartikel har et omfang på mellem 2000 og 6000 tegn. De fleste artikler i et fagområde skal være standardartikler. Hvis artikelteksten bliver længere end 6000 tegn, bør du først overveje, om der er dele af artiklen, der kan trækkes ud som egne artikler. Kontakt din redaktør, før du skriver en artikel, der er længere end 6000 ord.

  • Begynd med en klar definition og en letlæst manchet.
  • Artikler om begreber, begivenheder, naturfænomener eller steder skal følge princippet om stigende sværhedsgrad. Giv den væsentligste information først og den mere specialiserede viden sidst.
  • Biografier og historiske gennemgange bør disponeres kronologisk efter manchetten. Manchetten giver en opsummering af, hvorfor personen eller perioden er vigtig, hvorefter første overskrift kan begynde med karrierens eller periodens begyndelse.
  • Kompliceret og analytisk information skal uddybes senere i artiklen.
  • Artikler, der er længere end 2000 tegn, bør deles op med mellemoverskrifter.

Lange artikler

En lang artikel fylder mellem 6000 og 12000 tegn. I enkelte tilfælde kan de måske snige sig op i nærheden af 20000 tegn. Hvis du får det behov, skal du aftale med redaktionen, hvad den rigtige løsning er.

Lange artikler bruges ofte som hovedartikler for et fagområde. Hovedartiklerne beskriver et fagområdes allermest centrale emner og begreber.

Strukturen i lange artikler

En lang artikel begynder altid med en letlæst manchet. Den bliver næsten altid mere kompleks og analytisk længere nede i artiklen. Alle lange artikler om begreber, begivenheder, naturfænomener eller steder skal følge princippet om stigende sværhedsgrad. Du skriver først om det væsentligste, og du giver mere specialiseret information mod artiklens slutning.

Alle lange artikler, der er enten biografier eller historiske gennemgange, bør disponeres kronologisk umiddelbart efter manchetten. I biografier bevæger du dig fra en opsummering af, hvorfor personen er vigtig til gennemgang af hans opvækst og karriere. Er der en særlig grund til at strukturere artiklen på en anden måde end den kronologiske, bør du diskutere det med din redaktør. Biografier, der ikke er skrevet kronologisk, skal opdeles med tydelige mellemoverskrifter.

Eksempler på overskrifter

  • Uddannelse
  • Kunstnerisk gennembrud
  • Rejseskildringer
  • Politisk engagement
  • Indflydelse på andre forfattere

Kun få lange artikler pr. fagområde

Normalt er der kun få lange artikler i et fagområde. En undtagelse er kategorier med mange vigtige biografier; fx bør man i kategorien om Billedkunst - Italien - renæssance nok skrive lange artikler om både Michelangelo, Leonardo da Vinci, Tizian og Rafael – og måske flere.

Alle lange artikler i leksikonet bør desuden føre videre til andet godt indhold og mulighed for yderligere fordybelse i leksikonet.

Eksempler på lange artikler:

Blekksprutartikler

Noen temaer er for store til at du kan dekke dem i én artikkel. Du kan for eksempel ikke si alt om «Frankrikes historie» eller «Sverige» i én artikkel.

En «blekksprutartikkel» er en samling artikler med en egen hovedartikkel, kalt forsideartikkel, som utgangspunkt. Det er fordi forsideartikkelen er «hodet» på blekkspruten, mens alle artiklene som er knyttet til hodet er «tentaklene». Blekksprutartiklene fungerer som portaler inn til artikler om samme tema.

Vi bruker blekksprutartikler for å skrive om komplekse emner der hvert undertema kan være en frittstående underartikkel, også kalt fordypningsartikkel.

Skal være blekksprutartikler

  • Presentasjon av land, med egne underartikler for næringsliv, kultur, historie og så videre.

  • Historiske epoker, som middelalderen, renessansen og store historiske hendelser. Et eksempel er den franske revolusjonen, med underartikler blant annet for generalstendene og skrekkveldet .

  • Bil, med fordypningsartikler om bilens historie, bilmotor, bil og sikkerhet med mer.

Tverrfaglighet

Fordypningsartiklene kan gjerne gå på tvers av flere fagområder. Artikler om land har underartikler i samfunnsfag, historie, geografi og næringsliv. Artikler om komplekse fenomener som hest kan skrives om fra både historisk perspektiv og landbrukspektiv. Bilens historikk og bilens miljømessige betydning får ikke plass i samme artikkel som bilens mekanikk.

Struktur i en blekksprutartikkel

Forsideartikkel

Forsiden er den viktigste artikkelen i fordypnings-strukturen. Den er ingressen til alle underartiklene, og kan leses som en kort innføring til temaet. Den bør være mer lettlest enn en vanlig hovedartikkel, fordi den kompliserte informasjonen kommer i underartiklene.

Forsideartikler begynner med en ingress. Deretter fortsetter resten av artikkelen som ingresser til hver eneste underartikkel, fortrinnsvis som egne avsnitt eller eventuelt som deler av løpende tekst.

Det betyr at du må lese og sette deg inn i alle underartiklene forsideartikkelen din har, og sørge for å få inkludert samtlige. I eksempelartikkelen Egypt er det en ingress til både geografi og miljø, folk og samfunn, stat og politikk, historie, økonomi og næringsliv, kunnskap og kultur og Egypt og Norge. Hver eneste avsnitt av forsiden inneholder lenker til underartikler.

Bruk mellomoverskrifter for hver underartikkel-ingress. En forside på en fordypningsartikkel skal være mellom 3000 og 12 000 tegn, avhengig av tema.

Underartikler

Fordypningsartikkelens underartikler skal både kunne leses enkeltstående og som en naturlig forlengelse etter forsideartikkelen. De har vanlig artikkel-lengde. Alle underartikler skal inneholde lenker tilbake til forsideartikkelen.

Samskriving

Blekksprutartikler er utfordrende. På den ene siden må alle artiklene henge godt nok sammen til at du kan lese deg gjennom hele vikingtiden. På den andre siden må alle artiklene være godt nok skrevet til at de kan leses enkeltstående.

Å sette sammen blekksprutartikler krever tid, planlegging og samarbeid med andre fagansvarlige. Som regel har ingen fagansvarlig en hel blekksprut i sitt fagområde. Ta kontakt med redaktøren din hvis du er usikker på hva du gjør med underartiklerartikler i fagområdet ditt, eller om du lurer på om et område du jobber med bør organiseres som forside med underartikler.

Eksempler på artikler som fungerer som gode veivisere:

  • Alle landartiklene (for eksempel Australien eller Nigeria)

  • dialekter i Norge

  • Det gamle Egypt

  • renessansen

Denne artikel er en del af forfattervejledningen.