Billeder og figurer er en vigtig del af leksikonet og bør tænkes ind i alle artikler. Du kan bruge dine egne billeder eller finde billeder med fri licens.

Billedet skal være en velegnet illustration af opslagsordet, og rettighederne for brug af billedet skal være afklaret, før det lægges på.

Vælg det rette billede til artiklen

Den overordnede regel for billedbrug er, at artiklen skal være bedre med billedet, end den ville være uden. Billedet skal være relevant for indholdet i artiklen, og det må gerne tilføre artiklen noget nyt. Det må gerne være fængende og fortællende i relation til artiklens indhold og ikke kun være et såkaldt pyntebillede.

Et typisk billede først, dernæst varierede billeder

Billeder skal vise det, artiklen fortæller om. Det øverste billede, topbilledet, skal vise, hvad opslagsordet er, så brugeren med det samme kan se, at de er havnet det rigtige sted.

Længere artikler kan med fordel indeholde flere billeder. Hvor det første billede tydeligt illustrerer opslagsordet, så kan de følgende billeder illustrere afsnit eller temaer i artiklen.

Biografier

Biografier bør vise et portræt som det første billede. Ansigtet skal være tydeligt, og der skal være så få forstyrrende elementer i billedet som muligt.

Portrættet skal være typisk for den afbildede person. Typisk kan enten være typisk for, hvordan personen faktisk er/var, eller det kan være typisk for, hvordan personen bliver/blev opfattet af sin samtid. I valget mellem disse bør man lægge sig så tæt op af artikelteksten som muligt.

De efterfølgende billeder i biografien kan illustrere personens liv, fremtoning, centrale hændelser, objekter og/eller steder med relation til personen. Det er en fordel, hvis personen er med på flere af billederne.

For billedkunstnere, designere, fotografer m.fl. er det selvfølgelig meget relevant at medtage billeder af deres værker (se "Kunstværker" nedenfor).

Billeder af tekst

Billeder bør ikke anvendes til at kommunikere tekst. Undtagelser herfra er, at man ønsker at vise det visuelle udtryk af teksten. Det kan fx være udklip fra aviser, bøger, plakater o.l., hvor det visuelle udtryk er lige så vigtigt som teksten.

Stødende indhold

Artiklerne har læsere i alle aldersgrupper, også skolebørn. Vi skal ikke have billeder med stødende indhold i leksikonet.

Hvad er et godt billede

Det er vanskeligt at give absolutte anvisninger på, hvad der gør et billede til en god illustration. Nogle gange er det netop et brud med de sædvanlige regler, der gør et billede interessant. Her følger alligevel nogle retningslinjer.

Komposition

Motivet skal fylde det meste af billedfladen. Beskær eventuelt billedet, så du undgår unødvendigt fyld, fx store tomme flader eller forstyrrende elementer. Programmet Paint 3D, der er en del af Windows, har gode værktøjer hertil.

Blikfanget i billedet må gerne ligge en tredjedel inde i billedets både højde- og længderetning. Se eventuelt artiklen om det gyldne snit.

Billeder taget fra siden og især af objekter i bevægelse bør komponeres, så objektet har mere luft foran sig end bagved. Denne regel gælder også portrætter.

Da portrætter i leksikonet altid ligger til højre for teksten, vil de se bedre ud, hvis de er taget lige forfra eller skråt fra venstre, så ansigtet vender ind mod teksten i stedet for at kigge væk fra teksten.

Fokus

Portrætter af mennesker (og dyr) bør have fokus på øjnene. For at emnet kommer bedre frem i billedet, kan det være en idé at vælge billeder, hvor baggrunden er ude af fokus/uskarp og at billedet i øvrigt har så få forstyrrende elementer som muligt.

Se fx denne artikel om Greta Thunberg, hvor baggrunden er sløret, og hvor der er luft foran hendes ansigt.

Eksponering

Billedet bør være eksponeret (belyst) med tanke på motivet. Det er bedre at lade motivet være korrekt eksponeret og baggrunden over/undereksponeret end omvendt.

Billeder med kontraster er fint. Et kontrastfyldt billede indeholder elementer grænsende til helt hvidt og elementer grænsende til helt sort.

Vælg det rigtige filformat

  • JPEG: Almindelige billeder gør sig bedst som jpeg. Sæt høj kvalitet i kompressionen.
  • PNG: Bedst egnet til grafik med skarpe linjer og overgange. Kan også bruges til at vise billeder med gennemsigtig baggrund.
  • SVG: Vektorgrafik, og derfor egentlig det bedste format til grafik, eksempelvis logoer og figurer, men kan være vanskeligere at få fat på end png. Hvis du selv laver grafik er det bedst lægge på som svg.
  • GIF: Animationer kan lægges på som gif. Ved ikke-animeret grafik brug i stedet png eller svg.

Billedstørrelser

Læg billederne på i højopløsning. Leksikonet skalerer automatisk billedet til en passende størrelse og gemmer samtidigt originalen.

Portrætbilleder og andre billeder i højformat skal være minimum 527 pixels i bredden, og landskabsbilleder og andre billeder i bredformat skal være minimum 878 pixels i bredden.

Brug gerne store billeder til både topbilleder og billeder til højre for teksten. Størrelsen af hvert billede må dog ikke overstige 20 MB.

Størrelsesforholdet for topbilleder er 1544 x 586 – ikke i pixels, bare forholdet – ellers bliver de for små og kornede. Hvis billedet er bredere, kan du dividere bredden med 2,63, så får du den rigtige højde, du skal beskære til.

Billedtekst

Billedteksten er vigtig og skal altid fortælle, hvad billedet viser. Indholdet i leksikonet skal være tilgængeligt for alle, også fx svagtseende, der bruger et oplæsningsprogram.

  • Billedtekster er noget af det, der læses først, så det kan være et godt sted at placere centrale informationer.
  • Billede og billedtekst skal kunne forstås uafhængigt af artikelteksten.
  • Billedteksten skal give information om motivet og svare på følgende spørgsmål: Hvad ser vi på billedet? Hvor er billedet taget? Hvornår er det taget?

Det er ikke altid muligt, at tidsbestemme et billede, og det kan være nødvendigt at skrive: "Foto fra 1950'erne", "foto fra ca. 1975" og lignende. Hvis datering ikke kan fastslås, skrives: "Foto uden år".

Se eksempel på gode billedtekster i artiklen om Valg i Sverige 2022 og Johanne Luise Heiberg

Billeder af kunstværker

Billeder af kunstværker skal så vidt muligt udstyres med:

  • Navn på kunstner, fx Pablo Picasso. Kendes kunstneren ikke, skrives fx: "Maleri af ukendt kunstner".
  • Titel på værk (i kursiv) og årstal på værk, fx Kvinde, der reder sit hår, 1906. Kendes titel og år ikke, skrives fx: "Maleri uden titel og år".
  • Opbevaringssted (museum, institution, park og lignende), fx Baltimore Museum of Art, Maryland.

Læs mere om billeder

Denne artikel er en del af forfattervejledningen.