Alle registrerede brugere på lex.dk har en personlig profilside. På profilsiderne kan man læse om, hvem de fagansvarlige er, og hvilken rolle de spiller.

Alle fagansvarlige skal skrive en kort biografi om sig selv på deres profilside. Den skal fortælle læseren, hvem du er, og hvorfor du er kvalificeret til at være fagansvarlig. Du skal også lægge et foto af dig selv på profilsiden.

Opdatering trin for trin

profilside
Du kommer til din profilside ved at gå til min side og klikke på silhouet-ikonet og dernæst vælge profilsiden fra rullemenuen.
profilside
Af .
  1. Log på leksikonet, og gå til Min side. Klik på silhuet-ikonet øverst til højre. Fra rullemenuen klikker du dig videre til profilsiden.
  2. På profilsiden scroller du ned til afsnittet “Biografi”. Tryk på blyantikonet for at redigere biografien.
  3. Nu kan du skrive din biografi på samme måde, som du ville have skrevet en almindelig leksikonartikel. Tryk på “gem og publicér”-knappen for at publicere din biografitekst.

Huskeregler for en god profiltekst

rediger profil
Du kan uploade et profilbillede ved at klikke på det eksisterende billede (eller på det tilsvarende ikon). Du kan redigere din biografi ved at klikke på blyantikonet.
rediger profil
Af .

For fagansvarlige

  1. Begynd med dit navn, fødselsår og en kort opsummering af, hvorfor du er kvalificeret til at være fagansvarlig, fx “Grethe Andersen (f. 1968) er lektor i overfladefysik ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet”.
  2. Alle biografier om fagansvarlige skal skrives i tredje person.
  3. Fortæl, hvor længe du har været fagansvarlig ved Den Store Danske, fx “Grethe Andersen har været fagansvarlig for Materiallære og Overflader og grænseflader på Den Store Danske siden 2020”.
  4. Beskriv de dele af din baggrund, der er relevante for dit fagansvar. Det kan være forskningsprojekter, du har deltaget i, eller stillinger, du har haft.
  5. Hvis du har udgivet bøger, kan du fremhæve de mest relevante i et senere afsnit. Tilføj gerne links til forlagets hjemmeside, så folk kan læse mere om bøgerne dér.
  6. Sidst i biografien kan du linke til en eventuel hjemmeside, Twitter-profil eller blog, og du kan give læserne en mulighed for at komme i kontakt med dig. Du skal selv vælge, om du vil opgive e-mailadresse, telefonnummer eller begge dele.

For bidragydere

  1. Begynd med dit navn, fødselsår og en kort opsummering af, hvorfor du er kvalificeret til at bidrage, fx “William Hansen (f. 1985) samler på veteranbiler og er ekspert i bilers hjultyper”.
  2. Alle biografier om bidragydere skal skrives i tredje person.

Dette skal du ikke gøre:

  • Du skal ikke skrive lange lister med dine akademiske publikationer.
  • Du skal ikke opremse alle de bøger, du har skrevet. Det er nok at skrive, at du er forfatter, og derefter liste de vigtigste.
  • Du skal ikke skrive lange, personlige udredninger i profilteksten.

Profilbilleder

Du tilføjer eller udskifter dit profilbillede ved at gå til din profilside og klikke på portrætikonet (eller på det eksisterende billede). Alle fagansvarlige skal have et profilbillede. Billedet skal være et almindeligt portrætfoto af dit ansigt. Det skal være skarpt, vellignende og i farver. Billederne gengives i formater, der er så små, at du ikke kan have mere end ansigtet med. Situations- og aktivitetsbilleder kan ikke bruges som profilbilleder.

Opdater din profil jævnligt

Du må sørge for at holde din profilside opdateret med korrekt arbejdssted, fagområde og kontaktinformation. Det er en god ide at oprette en påmindelse i din kalender, så du husker at læse din profil igennem ca. hvert halve år, uanset om du har skiftet arbejde eller ej.

Denne artikel er en del af fagansvarligvejledningen og forfattervejledningen.