Tal, symboler, formler og ligninger er vigtigt indhold i leksikonet. Husk dog, at læserne har meget forskellige forudsætninger for at forstå symboler og tal. Manchetten og resten af artiklernes indledning skal derfor helst ikke indeholde formler eller tal, som er skrevet på en måde, der er svær at forstå (fx med brug af potenser).

Du skal altid vurdere, om formler og ligninger kan erstattes af ord. Hjælp læseren med at afkode de symboler eller formler, du er nødt til at bruge. Du bør også være ekstra grundig med formidlingen af meget store og meget små tal. Vær ekstra opmærksom på brug af tal og symboler i artikler, der kan forventes at have en bred læserkreds.

Sådan skriver vi tal

  • De små heltal (ét til ti) skriver vi normalt med talord: “de syv dødssynder”, “de fire elementer”.
  • Tal over ti skriver vi normalt med tal: “i en afstand af 150 m”.
  • Når der både indgår tal mindre end ti og større end ti, vælger vi oftest at skrive dem alle med tal: “aldersgruppen 9 til 13 år”.
  • Decimaltal skrives altid med tal, og vi bruger komma som adskiller mellem heltalsdelen og decimalerne: “5,9 procent af stemmerne”.
  • I brødtekst skriver vi de store runde tal med bogstaver (fx “hundred tusind” og “en million”). Men vi skriver 200.000 eller 0,2 millioner.
  • Brug punktum som tusindtalsadskiller. Hvis du kun har firecifrede tal i en tekst, må du gerne skrive dem uden punktum.
  • Undgå tegn som >, <, = og % i artiklernes løbende tekst; brug hellere ord: større end, mindre end”, er lig med og procent.

Afrunding af tal

I leksikonets faktabokse, hvor der opgives indbyggertal, arealer o.a., bruger vi altid de eksakte tal fra kilderne. Her afrundes aldrig.

I løbende tekst kan man derimod ofte med fordel afrunde tal for befolkning, areal, beløb m.m. Tal over 500.000 afrundes som hovedregel til antal millioner med én decimal. 0,6 millioner; 2,1 millioner. Skøn dig frem og brug det samme afrundingsniveau i hele afsnittet eller artiklen.

Ofte kan decimalerne udelades. Brug kun decimaler, når det understreger en pointe, og kun hvis talgrundlaget er solidt nok til at gøre det.

Meget store og meget små tal

Når du skriver om meget store og meget små tal, skal du helst bruge talordene million og milliard, så læseren slipper for at tælle antal cifre.

Når tallene bliver endnu større end milliarder eller endnu mindre end milliardtedele, får læseren brug for hjælp til at læse, hvad der står. Du må vurdere, hvilken skrivemåde der skal anvendes under hensyntagen til, hvem der kunne tænkes at læse artiklen. Du kan evt. tage en snak med din redaktør om det konkrete tilfælde.

Talord som billion, trillion eller kvadrillion er ikke kendt af alle. Derfor bør disse talord altid udstyres med et internt link til artiklen, hvor tallet defineres, og de bør også præciseres i den artikel, hvor de bruges. For det første fordi kun få kan huske hvor mange en trillion er. For det andet fordi ordene betyder noget forskelligt på danske og engelsk. På engelsk bruges “billion” om den danske “milliard”, og der er også forskelle blandt de endnu større tal.

Her er nogle forslag til, hvordan man kan præcisere brugen af ordet “billion” i artikelteksten:

  • billion (en million millioner)
  • billion (1 med 12 nuller bagefter)
  • billion (1012)

Vær dog tilbageholdende med den sidste skrivemåde (se herunder).

Eksponentiel notation

At udtrykke tal som tierpotenser (fx 3 ✕1012 for tre billioner) kaldes “eksponentiel notation”. Det er en kort og præcis måde at udtrykke store tal på. Men det kan for mange læsere være forvirrende, afskrækkende eller uforståeligt.

Som hovedregel bør vi undgå eksponentiel notation og potenser, hvis vi kan udtrykke et tal på en anden måde, fx med talord som million/milliontedel og milliard/millardtedel. Eksponentiel notation er mest aktuelt at bruge om endnu større eller endnu mindre tal.

Bruger man eksponentiel notation, bør den følges af en alternativ skrivemåde som billion/en million millioner/1 med 12 nuller bagefter. Skriv fx “10-12 sekunder (en billiontedel sekund)”. I tilfælde hvor eksponenten er negativ, bliver det ekstra vigtigt at tilføje en forklaring, da betydningen af en negativ eksponent er ukendt for mange.

Sådan skriver du formler og ligninger

Vi har vores eget system til visning af formler og ligninger i artiklerne. Det system kan du bruge, når du skal vise formler og ligninger, der ikke kan skrives med almindelig tekst.

Græske bogstaver

De færreste læsere er fortrolige med de græske bogstaver. Derfor bør de undgås i formler og andre steder. Undtaget er de græske bogstaver, hvis navne eller symboler er så indarbejdede for bestemte størrelser, at læserne kan forventes at vide det. Husk at bogstavets navn er meget lettere at læse end det græske tegn.

Græske bogstaver bør altid følges af bogstavets navn når de introduceres, fx:

Symbolet for massefylde er ρ (rho, et bogstav i det græske alfabet)

Årstal

Årstal skal skrives helt ud. Skriv “Folketingsvalget i 2019”, ikke “Folketingsvalget i 19”. Det gælder også, når man skriver om en periode, fx “i perioden 2001-2005”. Husk altid at bruge en præposition før perioden. En dato skrives med måneden skrevet helt ud som fx 20. juli 2020.

Århundreder

Vi skriver “1400-tallet”, “2000-tallet” og “200-tallet f.v.t.”, ikke “det 15. århundrede”, “det 21. århundrede” eller “det 3. århundrede f.v.t.”. I stedet for “2000-tallet” kan “efter årtusindskiftet” ofte anvendes, afhængigt af sammenhængen.

Når det drejer sig om år 99-1 f.v.t. og 1-99 f.v.t., bruges dog enten “det 1. århundrede f.v.t.” (henholdsvis e.v.t.) eller “århundredet f.v.t.” (henholdsvis e.v.t.).

Når århundredet fra 99 til 1 f.v.t. eller århundredet fra 1 til 99 e.v.t. nævnes sammen med det foregående århundrede (100-tallet f.v.t.) henholdsvis det følgende århundrede (100-tallet e.v.t.), skrives “de to første århundreder f.v.t.” (henholdsvis e.v.t.) eller, hvis sammenhængen tillader en løsere formulering, “de første århundreder f.v.t.”

Brug forkortelserne “f.v.t.” og “e.v.t.”, undtagen i artikler om kristendom, hvor vi i stedet anvender “f.Kr.” og “e.Kr.” Tilsvarende skrives “ved begyndelsen af vor tidsregning” eller “omkring begyndelsen af vor tidsregning”; i artikler om kristendom dog “i tiden omkring Kristi fødsel”.

Denne artikel er en del af forfattervejledningen.