Alle kan bidrage til artiklerne i Den Store Danske på lex.dk

  • Alle kan foreslå ændringer i artiklerne. Ændringerne skal godkendes af en fagansvarlig eller redaktør før de bliver synlige i leksikonet.
  • Fagansvarlige kan opdatere artikler inden for deres eget fagområde direkte. Fagansvarlige kan foreslå ændringer uden for eget fagområde, men disse skal godkendes før de bliver synlige i leksikonet.

OBS! Læs hvilke browsere vi anbefaler når du redigerer leksikonet. Brug ikke Internet Explorer!

At ændre en artikel / foreslå ændringer i en artikel

Fagansvarlige kan ændre artikler inden for deres eget fagområde direkte. Tryk på Artikeltekst i redigeringsmenuen over artiklen.

Alle kan foreslå ændringer i artikler. Ændringene skal godkendes før publicering. Fagansvarlige kan foretage ændringer i alle artikler inden for deres fagområde, uden at det skal godkendes af nogen.

Nedenfor finder du en gennemgang af hvordan du ændrer alle de forskellige elementer i en artikel, trin for trin.

  1. Log ind (hvis du ikke allerede er logget ind).
  2. Find den artikel du vil redigere (for eksempel ved at søge på lex.dk)
  3. Enten: Tryk på "Foreslå ændring i tekst" under artikelteksten, eller (den fagansvarlige): Tryk på "Artikeltekst" i menuen for oven.
  4. Nu kan du ændre artiklen. Du kan indsætte ny tekst ved at kopiere fra Word eller du kan skrive direkte i redigeringsværktøjet. Det er lettest at skrive direkte i redigeringsvinduet, og du undgår at kopiere skjulte koder o.l. med fra Word. Du kan læse om hvordan en god leksikonartikel ser ud hér.
  5. Er artiklen længere end 2.000 tegn, skal den have mellemoverskrifter. Dem laver du ved at skrive overskriften på sin egen linje. Derefter trykker du på rullemenuen øverst (hvor der normalt enten står "Normal tekst" eller "Format") og vælger "Overskrift 1".
  6. Alle leksikonartikler skal have links til andre leksikonartikler; de kaldes "interne links". Læs hvordan du lægger dem ind hér.
  7. Leksikonartikler bør have links til andre relevante hjemmesider. Du kan læse hvordan du lægger eksterne links ind hér.
  8. Hvis du vil gemme dine ændringer for at fortsætte senere, skal du trykke Gem kladde. Du finder kladden igen på Min side – Artikler.
  9. Når du er færdig med din opdatering trykker du på "Gem og publicér"-knappen. Så sendes artiklen til godkendelse hos den fagansvarlige eller redaktøren. Hvis du er fagansvarlig bliver artiklen publiceret uden videre.

Ændre titel, faktaboks, billeder og forfatter

En artikel består af opslagsordet og artikelteksten, samt faktaboks og billeder. Her finder du vejledninger i at ændre disse andre elementer i din artikel:

  • Opslagsordet ændrer du ved at trykke på "Titel" i menuen over artiklen.
  • Faktabokse ændrer du ved at trykke på "Faktaboks" i menuen over artiklen. Du kan først lave en faktaboks, hvis artiklen er oprettet. Se nedenfor om at oprette en ny artikel.
  • Billeder ændrer du ved at trykke på knappen "Rediger" under billedet.
  • Nye billeder tilføjer du ved at bruge menuen foroven (kun fagansvarlige) eller ved at trykke "Foreslå billeder" under artiklen.
  • Artiklens forfatter ændrer du ved at trykke på "Forfatter" i menuen foroven. Hvis du ikke får tilbudt denne menu skal du kontakte en redaktør for at få udført ændringene.

Opret en ny artikel

VIGTIGT: Skal du skrive en helt ny version af en eksisterende artikel? Så skal du overskrive den gamle tekst, og ikke slette den gamle artikel først. Hvis du sletter artiklen, mister vi al statistik og historik over ændringer. Se afsnittet "Ændre artikel" herover.

Findes artiklen ikke i forvejen, skal du følge disse trin for at oprette en ny artikel:

    1. Søg efter dét du vil skrive om på lex.dk først. Så sikrer du dig, at der ikke allerede findes en artikel om emnet. Hvis artiklen findes i forvejen, er det bedre at opdatere den. Hvis du er fagansvarlig, kan du evt. bede din redaktør om at flytte artiklen til dit fagområde.
    2. Hvis du som fagansvarlig skal oprette en artikel inden for dit fagområde: Gå til "Min side" (tryk på silhuet-ikonet), tryk "Fagansvar", vælg en kategori fra listen "Du er fagansvarlig for..." og tryk derefter på linket "Skriv ny artikel".
    3. Hvis du skal oprette en artikel uden for dit fagområde: gå til "Min side – artikler", tryk på linket "Skriv ny artikel" og vælg hovedområde.
    4. Nu skal du vælge hvilken type artikel du skal skrive. Hvis du skal skrive om en person, skal du vælge "biografi". Normalt skal du vælge "almindelig". Tryk herefter på "Næste".
    5. Nu skal du skrive artiklens opslagsord. Brug lille forbogstav med mindre titlen er et egennavn. Du skal kun udfylde præciseringsfeltet, hvis du bliver bedt om at gøre det. Du kan læse mere om gode opslagsord her. Tryk dernæst på "Næste".
    6. Du skriver teksten, og i bunden trykker du på knappen "Send til godkendelse". Så bliver artiklen gemt og publiceret. Der er desværre ikke mulighed for at se en forhåndsvisning af artiklen, før den publiceres.
    7. Når artiklen så findes i systemet, kan du redigere faktaboksen, lægge billeder på osv.

Kladdefunktionen med knappen “Gem kladde” kan du bruge til at gemme arbejdet til senere, hvis du bliver nødt til at afbryde midt i skrivningen.

Denne artikel er en del af forfattervejledningen.